mandag, februar 6, 2023

Vil ny storoffensiv være russernes sidste chance? ’Nej, nej, nej, nej’, siger forsvarsanalytiker

Både Ukraine og Vesten forventer, at en ny, stor russisk offensiv er under opsejling.

I takt med at vinteren lagde sig over Ukraine og resten af Europa, ændrede krigen karakter.

Ja, faktisk frøs den på mange måder fast, og fremrykninger blev afløst af noget, der ledte tankene hen på gammeldags skyttegravskrig, hvor der blandt andet i Bakhmut blev kæmpet blodige kampe om få hundrede meters land.

Men nu frygter både Vesten og Ukraine, at slagmarkens relative stilstand er ved at ophøre.

Mens blandt andet lejesoldater fra Wagner-hæren har kæmpet og er blevet dræbt i hobetal på de russiske frontafsnit, har Rusland nemlig trænet deres egen hær bag linjerne.

Det er jo gået helt elendigt for Rusland i denne her krig, og det kan få os til at tro, at vi sagtens kan klare de her russere. Det vil være en kæmpe fejltagelse.
Kristian Lindhardt, forsvarsakademiet

I september meldte man fra russisk side ud, at man ville mobilisere 300.000 ekstra mand til krigen, og en stor del af de soldater har ikke set kamp ved fronten.

– Nogle af dem blev man nødt til at smide akut ind, da ukrainerne havde stor succes i Kharkiv-området, og man faktisk frygtede at blive løbet helt over ende, men mit bedste bud er, at der i hvert fald er 150.000 af de her mobiliserede soldater, der venter i kulissen og ikke har været ved fronten, siger Kristian Lindhardt, der forsvarsanalytiker ved Forsvarsakademiet.

Og fordi de russiske styrker har haft fire måneder til at træne, er de af en helt anden kvalitet, end de styrker ukrainerne har kæmpet mod henover vinteren.

– Det er en anderledes kompetent russisk styrke, og så er den også væsentlig større.

– Man må forvente, at de er udrustet på en ordentlig måde, og at de er relativt veluddannede, siger Kristian Lindhardt.

Hvor falder angrebet?

Tilbage står så spørgsmålet om, hvilke strategiske mål russerne vil ramme, når de slipper de nye styrker løs.

Flere ukrainske kilder peger selv på, at russerne vil gøre et nyt forsøg på at erobre Kyiv.

– Jeg er ikke i tvivl om, at de vil forsøge at indtage Kyiv igen, sagde den ukrainske general Valerij Zaluzjnyj til The Economist i december.

Russiske kampvogne faldt i baghold i byen Brovary, da Rusland første gang gjorde et forsøg på at indtage Kyiv.

Kristian Lindhardt mener også, at hovedstaden er et oplagt mål.

– Om man kommer ind via Rusland eller Belarus, bør Kyiv være et oplagt mål for en russisk storoffensiv. Hvis russerne tager Kyiv, så er man kommet et godt skridt på vejen til sejr. Det er jo der hele ens centraladministration og hovedkvarterer ligger, siger han.

Hvornår offensiven vil finde sted er mere usikkert, efter højere temperaturer har gjort en fremrykning sværere.

– Der var et vindue, da der kom permanent frost. For det betyder, at militære enheder kan bevæge sig over det hele, når jorden er frossen og ikke rent mudder. Men det vindue er efterhånden ved at være lukket, så vi skal nok ind i foråret, før der er nogen, der kan lave omfattende operationer, siger Kristian Lindharth.

Vadym Skibitsky fra det ukrainske forsvarsministerium udtalte i sidste uge, at Ukraines militære efterretningstjeneste har observeret russiske tropper, der omgrupperer med henblik på en storoffensiv. Man mener, at den vil finde sted i foråret eller sommeren.

Undervurder aldrig Rusland

Er denne her offensiv Ruslands sidste chance for succes i Ukraine?

– Nej, nej, nej, nej, nej. Rusland har så mange chancer, som de vil have. Det er derfor, man aldrig må undervurdere Rusland.

– Det er jo gået helt elendigt for Rusland i denne her krig, og det kan få os til at tro, at vi sagtens kan klare de her russere. Det vil være en kæmpe fejltagelse. Russerne kan komme igen til foråret, og igen året efter, og året efter det. Det handler om, hvor længe de gider, lyder svaret fra Kristian Lindhardt.

En ting, der kan hjælpe ukrainerne til at sikre, at krigen fortsat går elendigt for russerne, er den donation af europæiske kampvogne, der lige nu debatteres heftigt i Vesten. I hvert fald, hvis man kommer op på et væsentligt antal, fortæller Kristian Lindhardt.

– Flere hundrede kampvogne kan være med til at ændre krigens gang og sikre, at ukrainerne kan stoppe den russiske offensiv. Jeg vil sige, at 300 kampvogne vil gøre en forskel. Det er lige meget, hvis der kommer fem, siger han.

Ukrainerne efterspørger kampvogne fra Vesten. Blandt andet leopard-kampvogne. Det kræver dog et endeligt go fra Tyskland, der laver kampvognene. Og det er endnu ikke kommet. (Foto: © Heikki Saukkomaa, Ritzau Scanpix)

‘Ukrainerne bør være virkeligt velforberedte’

Men selvom alles øjne er rettet på kansler Olaf Scholz beslutningeller mangel på samme i kampvognspørgsmålet, så er det ikke dem, der er ukrainernes virkelige trumfkort.

– Ukrainerne har været så heldige, at de var i krig fra så snart russerne angreb, og med det samme begyndte at indkalde tropper. Det vil sige, at de har en kæmpe personelreserve, som de har haft 11 måneder til at uddanne, og samtidig har de så modtaget uhørt store mængder materiel fra Vesten.

– Det betyder, at ukrainerne bør være virkeligt velforberedte på en russisk offensiv.

Det afgørende bliver i hvor høj grad, ukrainerne er i stand til at opsnappe, hvor offensiven sættes ind.

– Drømmescenariet for ukrainerne er, at de når at opsnappe, hvor og hvornår den russiske offensiv starter, så de kan placere sig i forhold til det.

– Skrækscenariet er, at man misser den russiske opstilling. At russerne simpelthen narrer dem, siger Kristian Lindharth.

Tidligere i dag holdt Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, og den tyske forsvarsminister, Boris Pistorius, pressemøde. Heller ikke her kom der en klar melding om at sende kampvogne til Ukraine, men fra Jens Stoltenberg lød det.

– Vi diskuterede spørgsmålet om kampvogne (…) Jeg er overbevist om, at vi snart vil finde en løsning.

  https://www.dr.dk/nyheder/udland

Relaterede artikler

Seneste nyheder