Ultraløberen Kristina flygtede fra sin stedfar, men forcerer nu ørken og bjerge for sine søstre

Hendes stedfar var grænseløs.

Han slog Kristina Schou Madsen og hendes psykisk syge mor, når tømmermændene meldte sig dagen efter turen på det lokale værtshus. Hun var bange for at være hjemme, men havde dårlig samvittighed over at efterlade sin mor og søskende hos stedfaren.

Ifølge den nu 36-årige professionelle ultraløber har opvæksten eftervirket, at hun har søgt grænser, siden hun var helt lille.

Kristina Schou Madsen afprøver, hvad der er psykisk og fysisk muligt for hende, når hun kaster sig ud i ekstreme løbediscipliner.

Ét eksempel på det sker den 15. november, når hun skal forsøge at genvinde det 250 kilometer lange ørkenløb Desert Ultra, som slanger sig gennem Namibia, og hvor temperaturen stiger til 50 graders varme.

Et andet er verdensrekorden fra 2020, da hun løb syv maratoner på syv forskellige kontinenter på syv dage i det såkaldte World Marathon Challenge. Når hun løber, er hun ikke påvirket af dårlig samvittighed eller tanker om familien.

– Min stedfar sagde ting, som ramte helt ind i hjertet, hvilket ofte blev fulgt op af én på tuden. Det var et ekstremt miljø at vokse op i.

– Jeg kunne hverken holde ud at være hjemme eller andre steder. Jeg fandt en måde at være i det gennem sport, siger Kristina Schou Madsen, der flyttede hjemmefra som 16-årig.

Hendes biologiske far døde i en trafikulykke, da Kristina Schou Madsen var 11 år gammel. Løberens mor fik gentagne depressioner, hvorfor ultraløberen ofte boede hos sine bedsteforældre.

– Ved at gøre komplicerede ting, har jeg fundet ud af, at jeg kan mere og mere. Det er lige meget, om det handler om at bo med en psykisk og fysisk voldelig stedfar eller at slå verdensrekorden i at løbe op ad Kilimanjaro. Jeg kan overvinde det. Intet er umuligt, siger Kristina Schou Madsen.

Overfaldet med en fjernbetjening

Kristina Schou Madsen har alt sit løbeudstyr samlet i forskellige kasser og installeret en terassevarmer i loftet over et løbebånd, så hun kan simulere Namibias varme inden ultraløbet i november.

Hun er med andre ord forberedt til det yderste. Det var Kristina Schou Madsen dog ikke på opkaldet i 2012.

De to snakkede aldrig sammen, så da stedfarens søster ringede, vidste ultraløberen, at den var gal. Han var gået amok og havde overfaldet et ældre familiemedlem med en fjernbetjening. Kristina Schou Madsen startede sin bil og hentede straks sine yngre søstre Matilde, Laura og sin mor.

– I bilen får jeg fikset, at vi kan låne et sommerhus på Fyn. På vej derhen ringer jeg til politiet og siger, at jeg frygter, at min stedfar vil gøre os noget, og at jeg har taget min familie med, men ikke vil sige hvortil, fortæller Kristina Schou Madsen.

De fire familiemedlemmer gemmer sig i sommerhuset i 14 dage, før de tør vende hjem til Kolding.

– Jeg kiggede hele tiden ud af vinduerne og reagerede på alle lyde. Det var ikke en lang periode over et helt liv, men det var den værste periode i mit liv, fortæller hun.

I dag er stedfaren i fængsel. Moren bor i sin egen lejlighed i Kolding, mens søstrene på skift har boet hjemme hos Kristina Schou Madsen.

At slukke for følelserne

Oplevelserne har efterladt mentale ar hos Kristina Schou Madsen, som har svært ved at sætte årstal på forskellige begivenheder, fordi hun forsøger at fortrænge perioder fra barndommen.

Hun kan også “slukke” for sine følelser, hvis en situation bliver for meget eller kommer for tæt på. Det har på sin vis været guld værd, vurderer Kristina Schou Madsen.

– Jeg har ikke taget følelserne ind, og min opvækst ikke har gået mig på, og derfor kan jeg i dag leve et nogenlunde normalt liv, siger Kristina Schou Madsen, der har egen virksomhed og også er foredragsholder.

De samme redskaber fra fortiden gør, at få udfordringer synes umulige – på kilometer lange ekstremløb slår hun lidelserne fra og fortsætter. Om det så er at løbe 250 kilometer i Namibia eller at sidde på samtlige af de over 37.000 sæder i Parken som en del af tv-programmet Alle Mod 1.

Samme tankegang bliver der brug for, når hun tirsdag binder løbeskoene til ørkenløbet Desert Ultra. Og igen til februar, når hun rejser til Lapland i Sverige for at deltage i Ice Ultra, som er et tilsvarende løb på 230 kilometer – denne gang i 40 graders frost.

Hun understreger, at ekstremløbet ikke er en flugt fra fortiden, og i dag løber hun snarere mod noget i stedet for fra noget. I sin fysiske og mentale test af sig selv ønsker Kristina Schou Madsen er sætte et godt eksempel for sine søstre.

– Kan jeg være i dette ubehag lige nu, kan jeg også være i det om et minut. Og hvad betyder to-tre timer, fire uger eller fem måneder ud af et langt liv? Jeg vil vise mine søstre, at der altid er en vej i livet, ligegyldigt hvad du kommer fra.