søndag, november 27, 2022

Tidligere hjemløs: Sådan klarede jeg nattefrosten

Vi har lige været igennem et nærmest historisk varmt efterår. Men nu falder temperaturerne.

Hastigt.

Det rammer særligt én gruppe mennesker hårdt: De hjemløse. For pludselig er en overnatning på gaden ikke bare ussel – nu kan den også være livsfarlig – alene på grund af vejret. Og mens herberg med faste pladser hurtigt melder alt udsolgt, så er der nødherberg, som kan være en mulighed.

Men en nats overnatning på et nødherberg er langt fra ønskværdig.

En af dem, der kan tale med om det, er Philip René Andresen fra København. I dag har han en lejlighed, men sådan var det ikke for få år siden, hvor han i en periode på i alt 12 år levede som hjemløs.

– Når kulden står på, så kan man ikke lade være med at tænke, hvad man skal gøre med sit liv, siger han til TV 2 Lorry.

Philip René Andresen fortæller, at hjemløse meget hurtigt gennemgår mulighederne, når kulden banker på. Man prøver at søge hen til andre, som har en lejlighed, og hvor man – måske – kan få lov til at overnatte.

– Og det er ikke bare kulden, der er en trussel – fugtigt vejr er en lige så stor risiko, forklarer han.

Derfor har han adskillige gange brugt nødherberg som overnatningsmulighed.

– Jeg vil sige, at det er usselt. Ofte så kommer man ikke derfra med de ting, som man havde med. Man kan blive bestjålet. Og så er der jo det, at der er åbent fra klokken otte om aftenen til 07.00 næste morgen – resten af tiden må man servicere sig selv, husker Philip René Andresen.

Han fortæller, at han på kolde dage klarede det ved at opholde sig i Magasin eller Illum. Andre gange satte han sig på et tog mod Jylland, og så kunne han holde varmen, indtil han blev opdaget af en billetkontrollør, som satte ham af.

– Men så tog jeg bare det næste tog, tilføjer han.

Henvist til nødherberg

Philip René Andresen fik for otte år siden en lejlighed og er altså ikke længere hjemløs.

Det er der mange andre, der er. Alene i København står næsten 1.400 medborgere i den situation, at de ikke har deres eget hjem, og dermed hele tiden skal se sig om efter overnatningsmuligheder.

En del af dem får plads på kommunens faste herberger. Her kan de bo midlertidigt under sikre forhold, men det er ikke alle, der er så heldige. De er henvist til nødherbergerne, hvor man kun kan få en plads for en nat ad gangen, og næste dag kan man stille sig op i køen og håbe på, at man er heldig og igen får en plads.

Lykkes det ikke, ender man i værste fald med at sove på gaden.

Selv om der er sket et fald i antallet af hjemløse, så er behovet stadig stort. Det siger Pedro Casado Michael, der er områdechef for hjemløseenheden i Københavns Kommune.

– Den seneste tælling viste, at der er sket et fald i hjemløse borgere i Danmark, og i København er faldet på cirka fem procent. Det største fald gælder de unge hjemløse, men desværre ser vi ikke samme fald i antallet af hjemløse over 30 år. Vi har i det seneste år haft stor fokus på unge hjemløse og er tilfredse med, at indsatsen har givet resultater, siger han.

Men trods faldet er der ikke grund til glæde. København har 1370 hjemløse – og som Pedro Casado Michael selv siger det, så er en hjemløs en for meget.

Klar til frostberedskab

I hjemløseenheden er medarbejderne opmærksomme på vejrets udvikling, og kommunen har en gadeplansindsats, hvor man aktiverer et frostberedskab, når vejret for alvor bliver koldt.

Og den situation nærmer sig.

– Vi har godt 20 gadeplansmedarbejdere, som laver en opsøgende indsats. Og når frostberedskabet er aktiveret, laver de opsøgende arbejde om aftenen og om natten, i forhold til hjemløse som sover udenfor, for det er livsfarligt at være gadesover, når det bliver koldt, siger Pedro Casado Michael.

Gadeplansmedarbejderne tager rundt til de hjemløses sovesteder og tjekker, om de er OK.

Hvis det kan lade sig gøre, forsøger de at hjælpe de hjemløse til en plads på et nødherberg. Men også der kan der være rift om pladserne.

– Det er vores klare fornemmelse, at det er blevet sværere at finde herbergspladser, men der er blevet afsat ekstra penge til nødovernatningspladser, siger han.

Socialudvalget i Københavns Kommune har netop afsat en pulje på 1,3 millioner kroner til nødherberger.

Pengene kan søges af organisationer, der driver nødherberger. Og et nødherberg, hvor tilbuddet gælder én nat under tag, får hurtigt ben at gå på, for de faste herberger, hvor hjemløse kan bo i lidt længere tid, melder oftest helt udsolgt.

Natcaféer er en nødløsning

Sidste år undersøgte hjemløseorganisationen SAND i slutningen af november via rundringninger, hvordan kapaciteten så ud, og her meddelte langt de fleste herberger, at de ikke havde ledige pladser. Og selv om nødherbergspladserne – eller natcafeerne, som de også kaldes – kan være et alternativ for nogle, så gælder det ikke alle.

– Herbergerne er tag over hovedet, men de er også et socialpædagogisk tilbud, der hjælper folk videre i livet. Natcaféerne er en nødløsning – og må aldrig tænkes som andet end det. Natcaféerne kan få folk til at vælge hjælpen fra og prøve at klare sig selv – ikke mindst fordi det er svært at rumme et stort soverum, hvis man er psykisk eller misbrugsmæssigt udfordret, forklarer Sofie Bay-Petersen, der er pressemedarbejder i SAND.

Københavns Kommune råder over cirka 400 egentlige herbergspladser, mens der er godt 100 pladser på nødherberg eller natcafeer.

<img src="” title=”Tidligere hjemløs: Sådan klarede jeg nattefrosten” />

Vejrudsigterne peger mod nattefrost, og dermed kan der komme pres på Københavns Kommunes overnatningsmuligheder for byens mange hjemløse.

Vi har lige været igennem et nærmest historisk varmt efterår. Men nu falder temperaturerne.

Hastigt.

Det rammer særligt én gruppe mennesker hårdt: De hjemløse. For pludselig er en overnatning på gaden ikke bare ussel – nu kan den også være livsfarlig – alene på grund af vejret. Og mens herberg med faste pladser hurtigt melder alt udsolgt, så er der nødherberg, som kan være en mulighed.

Men en nats overnatning på et nødherberg er langt fra ønskværdig.

En af dem, der kan tale med om det, er Philip René Andresen fra København. I dag har han en lejlighed, men sådan var det ikke for få år siden, hvor han i en periode på i alt 12 år levede som hjemløs.

– Når kulden står på, så kan man ikke lade være med at tænke, hvad man skal gøre med sit liv, siger han til TV 2 Lorry.

Philip René Andresen fortæller, at hjemløse meget hurtigt gennemgår mulighederne, når kulden banker på. Man prøver at søge hen til andre, som har en lejlighed, og hvor man – måske – kan få lov til at overnatte.

– Og det er ikke bare kulden, der er en trussel – fugtigt vejr er en lige så stor risiko, forklarer han.

Derfor har han adskillige gange brugt nødherberg som overnatningsmulighed.

– Jeg vil sige, at det er usselt. Ofte så kommer man ikke derfra med de ting, som man havde med. Man kan blive bestjålet. Og så er der jo det, at der er åbent fra klokken otte om aftenen til 07.00 næste morgen – resten af tiden må man servicere sig selv, husker Philip René Andresen.

Han fortæller, at han på kolde dage klarede det ved at opholde sig i Magasin eller Illum. Andre gange satte han sig på et tog mod Jylland, og så kunne han holde varmen, indtil han blev opdaget af en billetkontrollør, som satte ham af.

– Men så tog jeg bare det næste tog, tilføjer han.

Philip René Andresen fik for otte år siden en lejlighed og er altså ikke længere hjemløs.

Det er der mange andre, der er. Alene i København står næsten 1.400 medborgere i den situation, at de ikke har deres eget hjem, og dermed hele tiden skal se sig om efter overnatningsmuligheder.

En del af dem får plads på kommunens faste herberger. Her kan de bo midlertidigt under sikre forhold, men det er ikke alle, der er så heldige. De er henvist til nødherbergerne, hvor man kun kan få en plads for en nat ad gangen, og næste dag kan man stille sig op i køen og håbe på, at man er heldig og igen får en plads.

Lykkes det ikke, ender man i værste fald med at sove på gaden.

Selv om der er sket et fald i antallet af hjemløse, så er behovet stadig stort. Det siger Pedro Casado Michael, der er områdechef for hjemløseenheden i Københavns Kommune.

– Den seneste tælling viste, at der er sket et fald i hjemløse borgere i Danmark, og i København er faldet på cirka fem procent. Det største fald gælder de unge hjemløse, men desværre ser vi ikke samme fald i antallet af hjemløse over 30 år. Vi har i det seneste år haft stor fokus på unge hjemløse og er tilfredse med, at indsatsen har givet resultater, siger han.

Men trods faldet er der ikke grund til glæde. København har 1370 hjemløse – og som Pedro Casado Michael selv siger det, så er en hjemløs en for meget.

I hjemløseenheden er medarbejderne opmærksomme på vejrets udvikling, og kommunen har en gadeplansindsats, hvor man aktiverer et frostberedskab, når vejret for alvor bliver koldt.

Og den situation nærmer sig.

– Vi har godt 20 gadeplansmedarbejdere, som laver en opsøgende indsats. Og når frostberedskabet er aktiveret, laver de opsøgende arbejde om aftenen og om natten, i forhold til hjemløse som sover udenfor, for det er livsfarligt at være gadesover, når det bliver koldt, siger Pedro Casado Michael.

Gadeplansmedarbejderne tager rundt til de hjemløses sovesteder og tjekker, om de er OK.

Hvis det kan lade sig gøre, forsøger de at hjælpe de hjemløse til en plads på et nødherberg. Men også der kan der være rift om pladserne.

– Det er vores klare fornemmelse, at det er blevet sværere at finde herbergspladser, men der er blevet afsat ekstra penge til nødovernatningspladser, siger han.

Socialudvalget i Københavns Kommune har netop afsat en pulje på 1,3 millioner kroner til nødherberger.

Pengene kan søges af organisationer, der driver nødherberger. Og et nødherberg, hvor tilbuddet gælder én nat under tag, får hurtigt ben at gå på, for de faste herberger, hvor hjemløse kan bo i lidt længere tid, melder oftest helt udsolgt.

Sidste år undersøgte hjemløseorganisationen SAND i slutningen af november via rundringninger, hvordan kapaciteten så ud, og her meddelte langt de fleste herberger, at de ikke havde ledige pladser. Og selv om nødherbergspladserne – eller natcafeerne, som de også kaldes – kan være et alternativ for nogle, så gælder det ikke alle.

– Herbergerne er tag over hovedet, men de er også et socialpædagogisk tilbud, der hjælper folk videre i livet. Natcaféerne er en nødløsning – og må aldrig tænkes som andet end det. Natcaféerne kan få folk til at vælge hjælpen fra og prøve at klare sig selv – ikke mindst fordi det er svært at rumme et stort soverum, hvis man er psykisk eller misbrugsmæssigt udfordret, forklarer Sofie Bay-Petersen, der er pressemedarbejder i SAND.

Københavns Kommune råder over cirka 400 egentlige herbergspladser, mens der er godt 100 pladser på nødherberg eller natcafeer.

  https://tv2.dk/

Relaterede artikler

Seneste nyheder