søndag, januar 29, 2023

Tidligere fagboss og S-minister stejler over Lizette Risgaards forslag: – Det pinligste øjeblik i fagbevægelsens historie

Tirsdag formiddag meddelte en enig fagbevægelse med Lizette Risgaard fra Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) i spidsen, at man ønsker at sende forslaget om at afskaffe store bededag til folkeafstemning, hvis ikke regeringen selv tager forslaget af bordet.

Ifølge Lizette Risgaard skyldes det, at bededagsforslaget er et “eklatant indgreb i den danske model”.

Den argumentation køber en række tidligere fagforeningschefer imidlertid ikke.

De er tværtimod stærkt kritiske over for fagbevægelsens ageren og kalder ønsket om en folkeafstemning for både “tåkrummende” og “pinligt”.

En af de utilfredse stemmer er Ove Hygum der har en lang karriere i fagbevægelsen bag sig – blandt andet som forbundssektorformand i HK/STAT fra 1985-98, men også med en fortid på Christiansborg. Blandt andet som socialdemokratisk arbejdsminister i SR-regeringen fra 1998-2001.

– Dagens udmelding fra FH udgør det pinligste højdepunkt i fagbevægelsens historie!, skriver Ove Hygum på Facebook.

Forslag for lille til folkeafstemning

Over for TV 2 uddyber den tidligere fagforeningsformand, hvorfor fagbevægelsen har nået et lavpunkt, som ifølge ham er “populistisk”.

– At FH – i stedet for at søge indflydelse gennem forhandling og kontakter – kaster sig ud i at lave en underskriftsindsamling og foreslår at lave en folkeafstemning. Aldrig nogensinde har fagbevægelsen lavede noget så pinligt, siger han.

Ove Hygum forstår ikke modstanden mod forslaget, som han mener er til at leve med.

Han forestiller sig, at andre finansieringskilder ville være langt mere indgribende og nævner som eksempel en ændring i længden af dagpengeperioden.

– Vi har i al evighed søgt indflydelsen gennem kontakter til regeringen. Aldrig gået populistisk ud og søgt at samle underskrifter eller forsøge at påvirke nogen til at gennemføre en folkeafstemning om et ret lille forslag i forhold til de store ting, som er på den politiske dagsorden, siger Ove Hygum.

20 mandater er for, 40 mangler

Ifølge grundloven kan et lovforslag komme til folkeafstemning, hvis mindst en tredjedel af Folketingets medlemmer – svarende til 60 medlemmer – ønsker et lovforslag sendt til folkeafstemning. Det er denne paragraf fagbevægelsen hænger sin hat på.

Indtil nu er det imidlertid kun Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Enhedslisten og løsgænger Mette Thiesen, der er for. De mønstrer tilsammen 20 mandater.

Ove Hygums Facebook-opslag får opbakning fra en anden tidligere socialdemokratisk arbejdsminister, Jytte Andersen (S), der også har sine rødder i fagbevægelsen.

– Enig Ove. Der må være for mange enhedsliste-folk i rækkerne, skriver hun. Jytte Andersen ønsker ikke at uddybe sin kommentar over for TV 2.

“Absurd og vanvittigt”

Det vil tidligere næstformand i LO fra 1996-2007 Tine Aurvig-Huggenberger gerne.

Hun kalder fagbevægelsens position for “helt absurd” og mener, at dens ageren underminerer det repræsentative demokrati.

– Det er et fuldstændig vanvittigt forslag. Vi har helt principielt valgt en regering til at lede landet. Hvis vi hver gang skulle sende noget, vi var uenige om til folkeafstemning, ville der være totalt kaos, siger hun.

Aurvig-Huggenberger anerkender, at der er ting at kritisere regeringen for i forbindelse med lanceringen af lovforslaget, men køber ikke Lizette Risgaards argumentation om, at det er den danske model, der er på spil.

– Det er sket regeringsindgreb før på trepartsområdet uden, at man skreg folkeafstemning. Det svækker hele fagbevægelsens troværdighed, siger hun.

Ikke et angreb på den danske model

Samtidig med at fagbevægelsen annoncerede sit ønske om en folkeafstemning, præsenterede den ligeledes, at man samler underskrifter på bevarstorebededag.dk for at sende et klart budskab til regeringen.

Flere end 200.000 har ifølge hjemmesiden allerede skrevet under, selv om hver enkelt underskrift ikke er faktatjekket.

Over telefonen sukker Tine Aurvig-Huggenberger dybt over underskriftsindsamlingen.

– Jeg ved snart ikke, hvad jeg skal sige til det, siger hun afvisende.

Pointerne fra Ove Hygum og Tine Aurvig-Huggenberger går igen hos andre tidligere højtplacerede medlemmer i fagbevægelsen.

Kirsten Nissen er næstformand i Danske Ældreråd og forhenværende forbundsformand for Socialpædagogernes Landsforbund:

– Vi har valgt nogle mennesker, som vi synes skal lede vores land, så der ingen grund til at løbe rundt og stemme om alt muligt, siger hun.

Ligeledes mener Bent Lui Nielsen, tidligere formand i Danske A-kasser, at lovforslaget er klodset, men ikke at der er tale om et indgreb i den danske model.

– Det er for stærkt, når der bliver sagt, at det er et skarpt indgreb i den danske model. Det, mener jeg, er forkert, siger han.

Liberal Alliance har som det eneste oppositionsparti afvist at stemme for en folkeafstemning.

Alternativet, SF, Det Konservative Folkeparti, Danmarksdemokraterne og Radikale Venstre har endnu ikke truffet endelig beslutning herom.

FH’s Lizette Risgaard kalder forslaget om at afskaffe store bededag for et angreb på den danske model. Det er en række tidligere fagchefer uenige i.

Tirsdag formiddag meddelte en enig fagbevægelse med Lizette Risgaard fra Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) i spidsen, at man ønsker at sende forslaget om at afskaffe store bededag til folkeafstemning, hvis ikke regeringen selv tager forslaget af bordet.

Ifølge Lizette Risgaard skyldes det, at bededagsforslaget er et “eklatant indgreb i den danske model”.

Den argumentation køber en række tidligere fagforeningschefer imidlertid ikke.

De er tværtimod stærkt kritiske over for fagbevægelsens ageren og kalder ønsket om en folkeafstemning for både “tåkrummende” og “pinligt”.

En af de utilfredse stemmer er Ove Hygum der har en lang karriere i fagbevægelsen bag sig – blandt andet som forbundssektorformand i HK/STAT fra 1985-98, men også med en fortid på Christiansborg. Blandt andet som socialdemokratisk arbejdsminister i SR-regeringen fra 1998-2001.

– Dagens udmelding fra FH udgør det pinligste højdepunkt i fagbevægelsens historie!, skriver Ove Hygum på Facebook.

Over for TV 2 uddyber den tidligere fagforeningsformand, hvorfor fagbevægelsen har nået et lavpunkt, som ifølge ham er “populistisk”.

– At FH – i stedet for at søge indflydelse gennem forhandling og kontakter – kaster sig ud i at lave en underskriftsindsamling og foreslår at lave en folkeafstemning. Aldrig nogensinde har fagbevægelsen lavede noget så pinligt, siger han.

Ove Hygum forstår ikke modstanden mod forslaget, som han mener er til at leve med.

Han forestiller sig, at andre finansieringskilder ville være langt mere indgribende og nævner som eksempel en ændring i længden af dagpengeperioden.

– Vi har i al evighed søgt indflydelsen gennem kontakter til regeringen. Aldrig gået populistisk ud og søgt at samle underskrifter eller forsøge at påvirke nogen til at gennemføre en folkeafstemning om et ret lille forslag i forhold til de store ting, som er på den politiske dagsorden, siger Ove Hygum.

Ifølge grundloven kan et lovforslag komme til folkeafstemning, hvis mindst en tredjedel af Folketingets medlemmer – svarende til 60 medlemmer – ønsker et lovforslag sendt til folkeafstemning. Det er denne paragraf fagbevægelsen hænger sin hat på.

Indtil nu er det imidlertid kun Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Enhedslisten og løsgænger Mette Thiesen, der er for. De mønstrer tilsammen 20 mandater.

Ove Hygums Facebook-opslag får opbakning fra en anden tidligere socialdemokratisk arbejdsminister, Jytte Andersen (S), der også har sine rødder i fagbevægelsen.

– Enig Ove. Der må være for mange enhedsliste-folk i rækkerne, skriver hun. Jytte Andersen ønsker ikke at uddybe sin kommentar over for TV 2.

De tidligere S-arbejdsministre Ove Hygum og Jytte Andersen. Foto: Bent Midstrup / Scanpix Danmark

Det vil tidligere næstformand i LO fra 1996-2007 Tine Aurvig-Huggenberger gerne.

Hun kalder fagbevægelsens position for “helt absurd” og mener, at dens ageren underminerer det repræsentative demokrati.

– Det er et fuldstændig vanvittigt forslag. Vi har helt principielt valgt en regering til at lede landet. Hvis vi hver gang skulle sende noget, vi var uenige om til folkeafstemning, ville der være totalt kaos, siger hun.

Aurvig-Huggenberger anerkender, at der er ting at kritisere regeringen for i forbindelse med lanceringen af lovforslaget, men køber ikke Lizette Risgaards argumentation om, at det er den danske model, der er på spil.

– Det er sket regeringsindgreb før på trepartsområdet uden, at man skreg folkeafstemning. Det svækker hele fagbevægelsens troværdighed, siger hun.

Samtidig med at fagbevægelsen annoncerede sit ønske om en folkeafstemning, præsenterede den ligeledes, at man samler underskrifter på bevarstorebededag.dk for at sende et klart budskab til regeringen.

Flere end 200.000 har ifølge hjemmesiden allerede skrevet under, selv om hver enkelt underskrift ikke er faktatjekket.

Over telefonen sukker Tine Aurvig-Huggenberger dybt over underskriftsindsamlingen.

– Jeg ved snart ikke, hvad jeg skal sige til det, siger hun afvisende.

Pointerne fra Ove Hygum og Tine Aurvig-Huggenberger går igen hos andre tidligere højtplacerede medlemmer i fagbevægelsen.

Kirsten Nissen er næstformand i Danske Ældreråd og forhenværende forbundsformand for Socialpædagogernes Landsforbund:

– Vi har valgt nogle mennesker, som vi synes skal lede vores land, så der ingen grund til at løbe rundt og stemme om alt muligt, siger hun.

Ligeledes mener Bent Lui Nielsen, tidligere formand i Danske A-kasser, at lovforslaget er klodset, men ikke at der er tale om et indgreb i den danske model.

– Det er for stærkt, når der bliver sagt, at det er et skarpt indgreb i den danske model. Det, mener jeg, er forkert, siger han.

Liberal Alliance har som det eneste oppositionsparti afvist at stemme for en folkeafstemning.

Alternativet, SF, Det Konservative Folkeparti, Danmarksdemokraterne og Radikale Venstre har endnu ikke truffet endelig beslutning herom.

Den danske model er en populær betegnelse for den måde, arbejdsmarkedet i Danmark er organiseret på.
I andre lande er det politikerne, der fastsætter løn- og arbejdsvilkår, men i Danmark sker det i stedet ved, at arbejdsgiverne (virksomhederne) og arbejdstagerne (lønmodtagerne) mødes og laver overenskomster, der er rammen for arbejdsmarkedet.
Udover løn er det blandt andet efteruddannelse, barsel, tillæg og mange andre ting, der kan blive fastsat i en overenskomst.
Sideløbende kan politikerne dog også styre en række ting på arbejdsmarkedet – eksempelvis er det Christiansborg, der fastsætter pensionsalderen.
Hvis der er noget arbejdsmarkedets parter ikke kan blive enige om – eksempelvis en ny overenskomst – kan politikerne skære igennem og fastsætte vilkårene ved lov. Det var sådan sygeplejerskestrejken i 2021 blev afsluttet, ligesom det var tilfældet i 1998, da en storkonflikt plagede Danmark.

  https://tv2.dk/

Relaterede artikler

Seneste nyheder