mandag, februar 6, 2023

Svært skænderi lå bag stormagters beslutning om at sende kampvogne til Ukraine, siger professor

Et længere diplomatisk tovtrækkeri om kampvogne fandt onsdag sin afslutning. I hver sin ende af torvet stod Tyskland og USA, der nu er blevet enige om at sende moderne kampvogne til Ukraine.

Ifølge TV 2s USA-korrespondent Jesper Steinmetz endte amerikanerne med at give efter, så de europæiske lande kan sende deres Leopard 2-kampvogne:

– Det politiske ræsonnement har været – at hvis det er det, der skal til, for at få tyskerne til at lette rumpen. Så gør vi det. Det er ikke det, der skal være en hindring for, at ukrainerne får det, de skal bruge.

På den ene side ville Tyskland ikke sende kampvogne eller tillade, at andre lande sendte tysk-producerede kampvogne, uden USA også gjorde det.

På den anden side mente USA, at de amerikanske M1 Abrams kampvogne var for logistisk krævende og ikke det, Ukrainerne havde brug for.

De fleste diplomater vil nok mene, der er foregået for meget for åbent tæppe

Mikkel Vedby Rasmussen, professor i statskundskab, Københavns Universitet

Men nu er en lang række NATO-allierede på vej med kampvogne i en fælles koalition med både amerikanske Abrams- og tyske Leopard-kampvogne, hvor flere lande løbende slutter sig til.

Og den noget langsommelige proces har givet nogle grå hår i Washington, siger Jesper Steinmetz:

– Tyskerne har med amerikanske øjne været nølende og måske for længe om at træffe den her beslutning.

– For meget for åbent tæppe

Den langvarige diskussion og vedvarende pres på Tyskland, der endte i et modkrav til USA, har ikke været et kønt forløb, selvom en “ret alvorlig strategisk diskussion i NATO” nu er blevet løst. Det siger professor i statskundskab og dekan på Københavns Universitet, Mikkel Vedby Rasmussen.

– Lige i den her sag vil de fleste diplomater nok mene, at det er foregået for meget for åbent tæppe. Det her har været et af de sværere skænderier mellem Tyskland og dets NATO-allierede om, hvad man skulle gøre, siger Mikkel Vedby Rasmussen til TV 2.

– Begge landes udenrigsministerier vil gerne sige, at det er deres pres, der er lykkedes, uddyber Mikkel Vedby om det diplomatiske tovtrækkeri over Atlanterhavet.

Det er nok ikke nærheden af det, Ukraine har brug for. De har brug for hundredevis

Mikkel Vedby Rasmussen, professor i statskundskab, Københavns Universitet

En talskvinde for det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, udtalte for en uge siden, at det “ikke giver mening” at forsyne ukrainerne med kampvognene, blandt andet fordi de kører på flybrændstof og er vanskelige at vedligeholde.

Men med beslutningen understreger Biden USA’s rolle som forgangsland i støtten til Ukraine.

– Biden har endnu engang bevist, at han er villig til at gå rigtig langt – også imod den rådgivning, han har fået af sit eget forsvar for at holde koalitionen, der skal støtte Ukraine, sammen, lyder det fra Mikkel Vedby Rasmussen, der er forhenværende chef for Dansk Institut for Militære Studier og tidligere kontorchef i Forsvarsministeriet.

Lange udsigter til amerikanske kampvogne på slagmarken

I Tyskland har ukrainske soldater allerede taget hul på forberedende træning i Leopard 2-kampvogne. Og ifølge den tyske forsvarsminister, Boris Pistorius, kan de kampvogne være i brug i Ukraine inden for tre til fire måneder.

I USA er tilfældet dog et helt andet, forklarer korrespondent Jesper Steinmetz. Han peger på, at de amerikanske varslinger om logistiske udfordringer nu viser sig. I USA regner man nemlig efter en meget længere tidshorisont.

– Ukraine skal ikke regne med at se Abrams foreløbig. I første omgang skal ukrainske soldater til USA for at trænes. Først til efteråret skal vi forvente, at de amerikanske kampvogne er til stede i Ukraine, siger Jesper Steinmetz.

Mens man i Ukraine har omfavnet den længeventede beslutning om levering af kampvogne, så understreger en rådgiver til Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, ifølge Reuters, at “det kun er begyndelsen”, og at landet har brug for “hundredvis af kampvogne”.

Og netop Ukraines egentlige behov, bliver ifølge Mikkel Vedby Rasmussen også en reel udfordring, når NATO-landene løbende skal tage stilling til, hvor mange kampvogne man kan undvære.

– Det er nok ikke i nærheden af det, Ukraine har brug for. De har brug for hundredevis. Og nok flere end NATO kan stille med, hvis der skal være nogen tilbage til de enkelte landes selvforsvar, siger professoren.

Man skal ikke forvente at se amerikanske kampvogne i Ukraine før efteråret, siger USA-korrespondent.

Et længere diplomatisk tovtrækkeri om kampvogne fandt onsdag sin afslutning. I hver sin ende af torvet stod Tyskland og USA, der nu er blevet enige om at sende moderne kampvogne til Ukraine.

Ifølge TV 2s USA-korrespondent Jesper Steinmetz endte amerikanerne med at give efter, så de europæiske lande kan sende deres Leopard 2-kampvogne:

– Det politiske ræsonnement har været – at hvis det er det, der skal til, for at få tyskerne til at lette rumpen. Så gør vi det. Det er ikke det, der skal være en hindring for, at ukrainerne får det, de skal bruge.

På den ene side ville Tyskland ikke sende kampvogne eller tillade, at andre lande sendte tysk-producerede kampvogne, uden USA også gjorde det.

På den anden side mente USA, at de amerikanske M1 Abrams kampvogne var for logistisk krævende og ikke det, Ukrainerne havde brug for.

De fleste diplomater vil nok mene, der er foregået for meget for åbent tæppe

Mikkel Vedby Rasmussen, professor i statskundskab, Københavns Universitet

Men nu er en lang række NATO-allierede på vej med kampvogne i en fælles koalition med både amerikanske Abrams- og tyske Leopard-kampvogne, hvor flere lande løbende slutter sig til.

Og den noget langsommelige proces har givet nogle grå hår i Washington, siger Jesper Steinmetz:

– Tyskerne har med amerikanske øjne været nølende og måske for længe om at træffe den her beslutning.

Den langvarige diskussion og vedvarende pres på Tyskland, der endte i et modkrav til USA, har ikke været et kønt forløb, selvom en “ret alvorlig strategisk diskussion i NATO” nu er blevet løst. Det siger professor i statskundskab og dekan på Københavns Universitet, Mikkel Vedby Rasmussen.

– Lige i den her sag vil de fleste diplomater nok mene, at det er foregået for meget for åbent tæppe. Det her har været et af de sværere skænderier mellem Tyskland og dets NATO-allierede om, hvad man skulle gøre, siger Mikkel Vedby Rasmussen til TV 2.

– Begge landes udenrigsministerier vil gerne sige, at det er deres pres, der er lykkedes, uddyber Mikkel Vedby om det diplomatiske tovtrækkeri over Atlanterhavet.

Det er nok ikke nærheden af det, Ukraine har brug for. De har brug for hundredevis

Mikkel Vedby Rasmussen, professor i statskundskab, Københavns Universitet

En talskvinde for det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, udtalte for en uge siden, at det “ikke giver mening” at forsyne ukrainerne med kampvognene, blandt andet fordi de kører på flybrændstof og er vanskelige at vedligeholde.

Men med beslutningen understreger Biden USA’s rolle som forgangsland i støtten til Ukraine.

– Biden har endnu engang bevist, at han er villig til at gå rigtig langt – også imod den rådgivning, han har fået af sit eget forsvar for at holde koalitionen, der skal støtte Ukraine, sammen, lyder det fra Mikkel Vedby Rasmussen, der er forhenværende chef for Dansk Institut for Militære Studier og tidligere kontorchef i Forsvarsministeriet.

I Tyskland har ukrainske soldater allerede taget hul på forberedende træning i Leopard 2-kampvogne. Og ifølge den tyske forsvarsminister, Boris Pistorius, kan de kampvogne være i brug i Ukraine inden for tre til fire måneder.

I USA er tilfældet dog et helt andet, forklarer korrespondent Jesper Steinmetz. Han peger på, at de amerikanske varslinger om logistiske udfordringer nu viser sig. I USA regner man nemlig efter en meget længere tidshorisont.

– Ukraine skal ikke regne med at se Abrams foreløbig. I første omgang skal ukrainske soldater til USA for at trænes. Først til efteråret skal vi forvente, at de amerikanske kampvogne er til stede i Ukraine, siger Jesper Steinmetz.

Mens man i Ukraine har omfavnet den længeventede beslutning om levering af kampvogne, så understreger en rådgiver til Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, ifølge Reuters, at “det kun er begyndelsen”, og at landet har brug for “hundredvis af kampvogne”.

Og netop Ukraines egentlige behov, bliver ifølge Mikkel Vedby Rasmussen også enreel udfordring, når NATO-landene løbende skal tage stilling til,hvor mange kampvogne man kan undvære.

– Det er nok ikke i nærheden af det, Ukraine har brug for. De har brug for hundredevis. Og nok flere end NATO kan stille med, hvis der skal være nogen tilbage til de enkelte landes selvforsvar, siger professoren.

 

https://tv2.dk/

Relaterede artikler

Seneste nyheder