søndag, december 4, 2022

Svækket syrisk ægtepar sendt ud af Danmark til et land med mangel på medicin og strøm

Det er kun ganske få uger siden, at 38-årige Bilal, hans voksne søskende og forældre boede i Danmark. Men nu er der vendt op og ned på familiens liv. I dag bor de midlertidigt i en lille lejlighed i Libanon.

– Der er sand over det hele, og vi har haft problemer med insekter i madrasserne, siger Bilal og lyser med sin telefon i soveværelset, mens han viser TV 2 rundt.

Der er ikke en lampe, der virker i rummet. Der lugter jordslået i lejligheden, og der er fugtskader i loftet og revner i væggene.

Familien blev sendt fra Danmark til Libanon 1. november. De har boet i Danmark siden 2015, og inden da boede de mange år som flygtninge fra Syrien i en flygtningelejr i Libanon. Deres ansøgning om asyl blev afvist i Flygtningenævnet, og ægteparret og dets fem voksne børn skulle derfor rejse ud af landet straks.

Det var en tvangshjemsendelse, da familien ikke ville rejse fra landet frivilligt, men deres sag har endnu engang fået kritikere til at kalde den danske praksis for umenneskelig.

De bor nu i lejligheden i Libanon, som de har lånt af en bekendt, fortæller de. Bilal ønsker ikke at stå frem med sit fulde navn af hensyn til sin sikkerhed i landet, men redaktionen er bekendt med det.

I stuen står store, polstrede stole og sofaer skubbet tæt sammen med små plasticborde. I hver sin stol sidder forældrene, 78-årige Ahmad Bashir al-Bathish og hans hustru, 65-årige Khadijah Mohammad Nahouli. De er for syge til at bevæge sig uden for en dør, så der sidder de og kigger på hinanden hele dagen.

Ahmad Bashir al-Bathish lider af demens, en uklarlagt luftvejslidelse og er kognitivt svækket. Khadijah Mohammad Nahouli lider af sværeste grad af PTSD og posttraumatisk hjernerystelse, der gør hende konstant svimmel og giver hovedpine. Derudover lider hun også blandt andet af sukkersyge.

Det viser lægejournaler skrevet tidligere i år fra læger i Danmark, som TV 2 har set.

Sat af i et land i krise

Hvor længe de kan få lov til at låne lejligheden, ved de ikke. De ved heller ikke, hvordan de skal finde arbejde og selv tjene penge i landet. Så de sparer på den smule penge, de har. Derfor er køleskabet næsten tomt – der står kun en bakke æg.

I Libanon er arbejdsløsheden på 40 procent, som er Verdensbankens seneste tal fra 2020. Blandt de syriske flygtninge er tallet endnu højere. Libanon er det land i verden, der huser flest flygtninge per indbygger – det estimeres ifølge DRC (Danish Regufee Council), at hver sjette indbygger er flygtning.

Samtidig oplever landet en af de værste økonomiske kriser i verden, hvor dets valuta på to år er faldet med 90 procent i forhold til den amerikanske dollar, skriver AP. Halvdelen af den libanesiske befolkning lever under fattigdomsgrænsen og 9 ud af 10 syriske flygtninge lever i ekstrem fattigdom.

Mangel på medicin, vand og strøm

Ifølge de voksne børn har begge forældre kritisk brug for medicin. De fik medicin med fra Danmark til cirka en uge. Forældrene har den seneste tid kun fået medicin hver anden dag i stedet for hver dag, så det rækker længere.

På grund af den økonomiske krise i landet er der mangel på medicin, og ifølge familien er det derfor svært at få fat i det nødvendige.

Ahmad Bashir al-Bathish er to gange siden ankomsten til Libanon besvimet. Bilal viser billeder af sin far, der ligger bevidstløs på gulvet, bleg og med opkast ud over sig:

– Vi vidste ikke, hvad vi skulle gøre. Han begyndte at kaste op og fik hvidt skum ud af munden, siger Bilal.

I Danmark kunne Ahmad Bashir al-Bathish få behandling, men det får han ikke i Libanon. Ifølge de danske lægejournaler har flere af familiemedlemmerne behov for indlæggelse og medicin.

På grund af krisen i landet er der kun få timers strøm i lejligheden, og nogle dage er der ikke vand. Khadijah Mohammad Nahouli lider af ufrivillige vandladninger, og når der ikke er vand i lejligheden, må hun sidde længe i sin egen urin, fordi hun ikke kan få et bad.

Hjemrejsestyrelsen vil ikke kommentere på konkrete sager men oplyser, at der altid bliver taget højde for personers helbredsmæssige tilstand forud for udsendelse.

– Vi kan ikke sidde og se vores forældre dø for øjnene af os

Der er kulsort i opgangen op til lejligheden. Heller ikke her er der lamper, der virker. Familien bor i et fattigt kvarter, hvor der ofte er uro og problemer, så de tør ikke gå ud og bede om hjælp. De holder sig inden for hjemmets fire vægge alle døgnets timer. Kun Bilal går af og til ud for at købe ind.

Familien frygter tidligere oplevelser med tortur vil gentage sig i Libanon. De vil dog ikke sige præcist, hvem de er bange for i landet, da de også frygter, at det kan få konsekvenser for dem.

Familiens lægejournaler fra foråret i år bekræfter, at to af sønnerne tidligere er blevet udsat for tortur og vold. Den ene, Mustafa, rejser sig og hiver op i trøjen for at vise de store mærker, han har over sine ribben. Hans ene fingerled er skævt.

Ifølge hans lægejournal fik han lungekollaps og flere brækkede knogler efter tortur. Den anden søn blev ifølge journalen skubbet ud fra tredje sal, hvorefter han døjer med smerter i ryggen og er blevet behandlet for PTSD.

Hvad der skal ske, når medicinen og pengene løber op, ved familien ikke. Mustafa bryder ind, da der spørges til familiens planer.

– Vi kan ikke sidde og se på, at vores forældre dør for øjnene af os, når der ikke er medicin eller hjælpemidler på nogen måde. Hvis løsningen er, at vi tager den farlige tur over havet til Tyrkiet igen, så må vi gøre det, siger Mustafa, der af samme årsager som sin bror ikke ønsker at stå frem med sit efternavn.

Ifølge Dansk Flygtningehjælp kan familiens situation i Libanon virke urimelig, men tvangsudsendelsen lader til at være foregået efter reglerne. Alternativet er, at de skulle have haft opholdstilladelse i Danmark, hvilket de tilsyneladende ikke kunne få. Det siger asylchef hos Dansk Flygtningehjælp, Eva Singer:

– Ud fra en humanitær synsvinkel vil man nok synes, det er urimeligt, at de sidder i den situation. Men det er sådan, man har indrettet den danske lovgivning og praksis. Hvis man ikke synes, det er retfærdigt, så er det lovgivningen og praksis, der skal ændres.

Vækket midt om natten

Familien blev sendt ud af Danmark, mens resten af landet var ved at gøre sig klar til at gå til stemmeurnerne til folketingsvalget 1. november.

Forældrene blev ifølge familien vækket midt om natten af politiet og Hjemrejsestyrelsen på deres plejehjem i Tønder.

Hvorfor rejste I ikke bare frivilligt?

– Hvordan skal vi frivilligt kunne tage tilbage til et land, vi er flygtet fra? Hvorfor skal vi tilbage til et land, som vi er blevet udsat for tortur i? Du skal ikke glemme, at vi stadig er truet af de grupper i Libanon, siger Bilal.

Fordi de ikke rejste frivilligt, førte embedsmænd fra Hjemrejsestyrelsen og betjente dem til Københavns Lufthavn og satte dem på et fly mod Beirut, hovedstaden i Libanon.

De fik ifølge familien alle håndjern og bleer på. De måtte ikke sidde sammen i flyet eller kommunikere med hinanden. Forældrene var bange og forstod ikke, hvad der foregik omkring dem.

Khadijah Mohammad Nahoulis blodtryk steg, men hun blev nægtet hjælp, siger Bilal.

Haifaa Awad, forperson for Mellemfolkeligt Samvirke, har fulgt familiens sag og kalder de danske myndigheders ageren i sagen for inhuman:

– Det er ganske enkelt inhumant, at danske myndigheder hiver to ældre og stærkt sygdomssvækkede mennesker ud af sengen midt om natten på et plejehjem for at deportere dem – ovenikøbet til et land, som i forvejen er på randen af kollaps.

Hvis familien ikke lever op til reglerne for ophold i Danmark, er der vel grund til at sende dem ud af landet. Har myndighederne så ikke gjort det rigtige?

– Hvis vi lægger til grund, at sagsbehandlingen er helt efter bogen, står de danske myndigheder med en skandalesag, som bekræfter, hvor kynisk og inhuman regeringens udlændingepolitik er. Det falder os for brystet, at Danmark kan sende et svækket ægtepar fra et plejehjem direkte tilbage til et land, hvor de ikke har mulighed for at få pleje eller behandling. Parrets ret til sundhed bliver klart overtrådt i Libanon, siger Haifaa Awad.

Turde ikke forlade flyet

Da familien landede i Beirut, ville de ikke forlade flyet.

– Vi var angste for, hvor vi skulle hen, siger Bilal.

Ingen fra de danske myndigheder fulgte dem, da de forlod flyet. I lufthavnen blev de mødt af libanesiske myndigheder, der fortalte dem, at landet ikke ønskede at tage imod dem, men der var blevet betalt mange penge for, at de gjorde det alligevel, siger Bilal.

Hjemrejsestyrelsen bekræfter over for TV 2, at syv personer i samarbejde med Frontex blev udsendt fra Danmark til Libanon 1. november. Ifølge styrelsen er det ikke korrekt, at de libanesiske myndigheder har modtaget penge fra Danmark for at tage imod flygtninge.

Familien er blevet sendt til Libanon, fordi Ahmad Bashir al-Bathish ifølge de danske myndigheder har et libanesisk pas, som blev udstedt, mens familien boede i en flygtningelejr i Libanon, inden de kom til Danmark i 2015.

Det nægter familien, og Libanons ambassade i Sverige – som er den nærmeste til Danmark – afviser, at nogen af familiemedlemmerne har libanesisk statsborgerskab. Det skriver ambassaden i en mail til familien, som TV 2 er i besiddelse af.

Nordsjællands Politi vil heller ikke kommentere på konkrete sager men bekræfter, at det bistod med en udsendelse 1. november.

Politiet oplyser desuden, at der altid tages hensyn til udlændingens alder, sygdom og psykiske tilstand. Deres opgave er blandt andet at sikre, at udlændingen ikke er til fare for flysikkerheden eller sig selv.

<img src="” title=”Svækket syrisk ægtepar sendt ud af Danmark til et land med mangel på medicin og strøm” />

Et ældre ægtepar med PTSD og demens blev vækket om natten og sat på et fly ud af Danmark. Nu er de i Libanon, hvor der mangler strøm, mad og medicin.

Det er kun ganske få uger siden, at 38-årige Bilal, hans voksne søskende og forældre boede i Danmark. Men nu er der vendt op og ned på familiens liv. I dag bor de midlertidigt i en lille lejlighed i Libanon.

– Der er sand over det hele, og vi har haft problemer med insekter i madrasserne, siger Bilal og lyser med sin telefon i soveværelset, mens han viser TV 2 rundt.

Der er ikke en lampe, der virker i rummet. Der lugter jordslået i lejligheden, og der er fugtskader i loftet og revner i væggene.

Familien blev sendt fra Danmark til Libanon 1. november. De har boet i Danmark siden 2015, og inden da boede de mange år som flygtninge fra Syrien i en flygtningelejr i Libanon. Deres ansøgning om asyl blev afvist i Flygtningenævnet, og ægteparret og dets fem voksne børn skulle derfor rejse ud af landet straks.

Det var en tvangshjemsendelse, da familien ikke ville rejse fra landet frivilligt, men deres sag har endnu engang fået kritikere til at kalde den danske praksis for umenneskelig.

De bor nu i lejligheden i Libanon, som de har lånt af en bekendt, fortæller de. Bilal ønsker ikke at stå frem med sit fulde navn af hensyn til sin sikkerhed i landet, men redaktionen er bekendt med det.

Ahmad Bashir al-Bathish og hans hustru, 65-årige Khadijah Mohammad Nahouli, er for syge til at bevæge sig uden for en dør. Foto: Ingrid Schou / TV 2

I stuen står store, polstrede stole og sofaer skubbet tæt sammen med små plasticborde. I hver sin stol sidder forældrene, 78-årige Ahmad Bashir al-Bathish og hans hustru, 65-årige Khadijah Mohammad Nahouli. De er for syge til at bevæge sig uden for en dør, så der sidder de og kigger på hinanden hele dagen.

Ahmad Bashir al-Bathish lider af demens, en uklarlagt luftvejslidelse og er kognitivt svækket. Khadijah Mohammad Nahouli lider af sværeste grad af PTSD og posttraumatisk hjernerystelse, der gør hende konstant svimmel og giver hovedpine. Derudover lider hun også blandt andet af sukkersyge.

Det viser lægejournaler skrevet tidligere i år fra læger i Danmark, som TV 2 har set.

Hvor længe de kan få lov til at låne lejligheden, ved de ikke. De ved heller ikke, hvordan de skal finde arbejde og selv tjene penge i landet. Så de sparer på den smule penge, de har. Derfor er køleskabet næsten tomt – der står kun en bakke æg.

I Libanon er arbejdsløsheden på 40 procent, som er Verdensbankens seneste tal fra 2020. Blandt de syriske flygtninge er tallet endnu højere. Libanon er det land i verden, der huser flest flygtninge per indbygger – det estimeres ifølge DRC (Danish Regufee Council), at hver sjette indbygger er flygtning.

Samtidig oplever landet en af de værste økonomiske kriser i verden, hvor dets valuta på to år er faldet med 90 procent i forhold til den amerikanske dollar, skriver AP. Halvdelen af den libanesiske befolkning lever under fattigdomsgrænsen og 9 ud af 10 syriske flygtninge lever i ekstrem fattigdom.

Ifølge de voksne børn har begge forældre kritisk brug for medicin. De fik medicin med fra Danmark til cirka en uge. Forældrene har den seneste tid kun fået medicin hver anden dag i stedet for hver dag, så det rækker længere.

På grund af den økonomiske krise i landet er der mangel på medicin, og ifølge familien er det derfor svært at få fat i det nødvendige.

Ahmad Bashir al-Bathish er to gange siden ankomsten til Libanon besvimet. Bilal viser billeder af sin far, der ligger bevidstløs på gulvet, bleg og med opkast ud over sig:

– Vi vidste ikke, hvad vi skulle gøre. Han begyndte at kaste op og fik hvidt skum ud af munden, siger Bilal.

Forældrene får kun medicin hver anden dag i stedet for hver dag, så det rækker til længere tid. Foto: Ingrid Schou / TV 2

I Danmark kunne Ahmad Bashir al-Bathish få behandling, men det får han ikke i Libanon. Ifølge de danske lægejournaler har flere af familiemedlemmerne behov for indlæggelse og medicin.

På grund af krisen i landet er der kun få timers strøm i lejligheden, og nogle dage er der ikke vand. Khadijah Mohammad Nahouli lider af ufrivillige vandladninger, og når der ikke er vand i lejligheden, må hun sidde længe i sin egen urin, fordi hun ikke kan få et bad.

Hjemrejsestyrelsen vil ikke kommentere på konkrete sager men oplyser, at der altid bliver taget højde for personers helbredsmæssige tilstand forud for udsendelse.

Der er kulsort i opgangen op til lejligheden. Heller ikke her er der lamper, der virker. Familien bor i et fattigt kvarter, hvor der ofte er uro og problemer, så de tør ikke gå ud og bede om hjælp. De holder sig inden for hjemmets fire vægge alle døgnets timer. Kun Bilal går af og til ud for at købe ind.

Familien frygter tidligere oplevelser med tortur vil gentage sig i Libanon. De vil dog ikke sige præcist, hvem de er bange for i landet, da de også frygter, at det kan få konsekvenser for dem.

Familiens lægejournaler fra foråret i år bekræfter, at to af sønnerne tidligere er blevet udsat for tortur og vold. Den ene, Mustafa, rejser sig og hiver op i trøjen for at vise de store mærker, han har over sine ribben. Hans ene fingerled er skævt.

Ifølge hans lægejournal fik han lungekollaps og flere brækkede knogler efter tortur. Den anden søn blev ifølge journalen skubbet ud fra tredje sal, hvorefter han døjer med smerter i ryggen og er blevet behandlet for PTSD.

Sengen som den hjemsendte familie sover i. Foto: Ingrid Schou / TV 2

Hvad der skal ske, når medicinen og pengene løber op, ved familien ikke. Mustafa bryder ind, da der spørges til familiens planer.

– Vi kan ikke sidde og se på, at vores forældre dør for øjnene af os, når der ikke er medicin eller hjælpemidler på nogen måde. Hvis løsningen er, at vi tager den farlige tur over havet til Tyrkiet igen, så må vi gøre det, siger Mustafa, der af samme årsager som sin bror ikke ønsker at stå frem med sit efternavn.

Ifølge Dansk Flygtningehjælp kan familiens situation i Libanon virke urimelig, men tvangsudsendelsen lader til at være foregået efter reglerne. Alternativet er, at de skulle have haft opholdstilladelse i Danmark, hvilket de tilsyneladende ikke kunne få. Det siger asylchef hos Dansk Flygtningehjælp, Eva Singer:

– Ud fra en humanitær synsvinkel vil man nok synes, det er urimeligt, at de sidder i den situation. Men det er sådan, man har indrettet den danske lovgivning og praksis. Hvis man ikke synes, det er retfærdigt, så er det lovgivningen og praksis, der skal ændres.

Familien blev sendt ud af Danmark, mens resten af landet var ved at gøre sig klar til at gå til stemmeurnerne til folketingsvalget 1. november.

Forældrene blev ifølge familien vækket midt om natten af politiet og Hjemrejsestyrelsen på deres plejehjem i Tønder.

Hvorfor rejste I ikke bare frivilligt?

– Hvordan skal vi frivilligt kunne tage tilbage til et land, vi er flygtet fra? Hvorfor skal vi tilbage til et land, som vi er blevet udsat for tortur i? Du skal ikke glemme, at vi stadig er truet af de grupper i Libanon, siger Bilal.

Fordi de ikke rejste frivilligt, førte embedsmænd fra Hjemrejsestyrelsen og betjente dem til Københavns Lufthavn og satte dem på et fly mod Beirut, hovedstaden i Libanon.

De fik ifølge familien alle håndjern og bleer på. De måtte ikke sidde sammen i flyet eller kommunikere med hinanden. Forældrene var bange og forstod ikke, hvad der foregik omkring dem.

Khadijah Mohammad Nahoulis blodtryk steg, men hun blev nægtet hjælp, siger Bilal.

Loftet i den midlertidige lejlighed hvor den hjemsendte familie bor. Foto: Ingrid Schou / TV 2

Haifaa Awad, forperson for Mellemfolkeligt Samvirke, har fulgt familiens sag og kalder de danske myndigheders ageren i sagen for inhuman:

– Det er ganske enkelt inhumant, at danske myndigheder hiver to ældre og stærkt sygdomssvækkede mennesker ud af sengen midt om natten på et plejehjem for at deportere dem – ovenikøbet til et land, som i forvejen er på randen af kollaps.

Hvis familien ikke lever op til reglerne for ophold i Danmark, er der vel grund til at sende dem ud af landet. Har myndighederne så ikke gjort det rigtige?

– Hvis vi lægger til grund, at sagsbehandlingen er helt efter bogen, står de danske myndigheder med en skandalesag, som bekræfter, hvor kynisk og inhuman regeringens udlændingepolitik er. Det falder os for brystet, at Danmark kan sende et svækket ægtepar fra et plejehjem direkte tilbage til et land, hvor de ikke har mulighed for at få pleje eller behandling. Parrets ret til sundhed bliver klart overtrådt i Libanon, siger Haifaa Awad.

Da familien landede i Beirut, ville de ikke forlade flyet.

– Vi var angste for, hvor vi skulle hen, siger Bilal.

Ingen fra de danske myndigheder fulgte dem, da de forlod flyet. I lufthavnen blev de mødt af libanesiske myndigheder, der fortalte dem, at landet ikke ønskede at tage imod dem, men der var blevet betalt mange penge for, at de gjorde det alligevel, siger Bilal.

Hjemrejsestyrelsen bekræfter over for TV 2, at syv personer i samarbejde med Frontex blev udsendt fra Danmark til Libanon 1. november. Ifølge styrelsen er det ikke korrekt, at de libanesiske myndigheder har modtaget penge fra Danmark for at tage imod flygtninge.

Familien er blevet sendt til Libanon, fordi Ahmad Bashir al-Bathish ifølge de danske myndigheder har et libanesisk pas, som blev udstedt, mens familien boede i en flygtningelejr i Libanon, inden de kom til Danmark i 2015.

Det nægter familien, og Libanons ambassade i Sverige – som er den nærmeste til Danmark – afviser, at nogen af familiemedlemmerne har libanesisk statsborgerskab. Det skriver ambassaden i en mail til familien, som TV 2 er i besiddelse af.

Nordsjællands Politi vil heller ikke kommentere på konkrete sager men bekræfter, at det bistod med en udsendelse 1. november.

Politiet oplyser desuden, at der altid tages hensyn til udlændingens alder, sygdom og psykiske tilstand. Deres opgave er blandt andet at sikre, at udlændingen ikke er til fare for flysikkerheden eller sig selv.

  https://tv2.dk/

Relaterede artikler

Seneste nyheder