‘Supersko’ hjalp nordmand til VM-guld – nu kan fodtøjet blive forbudt

Den kloge narrer den mindre kloge.

Ordsproget fik ben at løbe på i oktober, da norske Gustav Iden troppede op i såkaldte supersko ved VM i ironman på Hawaii.

Her vandt nordmanden VM-guld foran blandt andre danske Magnus Ditlev og slog samtidig banerekorden med det hurtigst løbede maraton nogensinde ved VM i ironman.

Årsagen til triumfen skal findes i detaljen. Maksimalt fokus på netop detaljer og mekanik er en indgroet del af sporten, men for Gustav Idens vedkommende tog han det et skridt videre.

For ud over at have egne cykelhjul og eget drikkesystem, havde nordmanden fået et par specialfremstillede sko fra mærket On Cloud lavet til VM, som har vakt opsigt.

Skoene, nordmanden havde på, menes at have en såltykkelse på op mod fem centimeter, og i den seneste tid har superskoen fyldt i atletikkens verden. De er således blevet forbudt i flere konkurrencer, da flere rekorder er blevet slået iført dem.

Men i triatlon har man ikke samme reglement, hvilket kom Gustav Iden til gavn.

– Vi har et klart regelsæt i triatlon undtagen på skofronten. Dér formåede vi at udnytte reglerne til vores fordel, siger Gustav Iden til NRK.

– Det er en utrolig spændende tid, vi lever i. Før var sport blot træning og konkurrence, hvilket mange synes var fedt, men jeg synes, det er fedt at være en del af den teknologiske udvikling.

Det er dog usikkert, hvor længe Gustav Iden får lov at løbe rundt i de tykke såler. Der kan nemlig være regelændringer på vej.

Forventer et forbud

Gustav Iden satser på at deltage ved OL i Paris i 2024. Det bliver med al sandsynlighed uden den omtalte sko, spår normanden.

Superskoen kan allerede være forbudt fra 2023, hvilket ifølge NRK fremgår af et notat fra Den Internationale Triathlon Union, som NRK har fået adgang til.

Forslaget er forelagt foreningens bestyrelse, og forventes godkendt senere i november.

Og det ville være en god ide med en regelændring, mener den tidligere danske eliteløber, Henrik Them, som blandt andet har vundet DM-guld i maraton.

Han fortæller, at Gustav Idens sko giver løberne en massiv effekt, da de tykkere karbonsåler producerer mere energi per skridt.

– Trampolin-effekten fra sålerne betyder, at du kan tage længere skridt med samme energiudladning, og du løber derfor hurtigere, siger Henrik Them.

– Skal en løber vinde over en modstander med de her sko, skal vedkommendes niveau være markant højere, fordi du opnår så stor en fordel.

Det handler ikke bare om brølstærke lunger og vanvittig udholdenhed for at kæmpe med om medaljerne i ironman-disciplinen. I videoen herunder kan du se danske Magnus Ditlevs vilde forberedelser til VM på Hawaii:

Der er med andre ord brug for et forbud, som kan afværge at våbenkapløbet ikke løber løbsk, vurderer Henrik Them.

Samme problemstilling fandt sted i udviklingen af våddragter, hvor der er en grænse på fem millimeters tykkelse i gummimaterialet neopren. Det blev vedtaget, da et tykkere lag i våddragten gav udøverne en kunstig fordel i opdrift, hvilket gjorde, at de kunne bruge den ekstra energi på fremdrift, forklarer Henrik Them.

– Der er brug for at holde styr på udviklingen, for ellers er rekorderne ikke gennemsigtige. De skal kunne sammenlignes på nogenlunde samme vilkår, og det er et problem for sporten, at en type sko er ulovlige til Boston Maraton, men ikke er det til et triatlonløb på Hawaii, siger han.

Ender med mumier på stylter

Hos Triatlon Danmark har man ikke hørt om kommende regelændringer, fortæller direktør Rasmus Henning.

Forbundet har ikke en holdning til, hvad der er rigtigt eller forkert i sagen, han kalder det naturligt, at atleterne benytter sig af de sko, de løber hurtigst i.

– Triatlon er en innovativ sport, hvor der kan arbejdes med meget udstyr over tre discipliner, så bedste udøvere søger efter at have det hurtigste udstyr, siger Rasmus Henning.

Direktøren for Triatlon Danmark kan dog sagtens forstå, hvis der kommer regler, der stopper brugen af de såkaldte supersko.

Dels for at hjælpe trialeterne, dels for at undgå et våbenkapløb mellem udstyrsleverandørerne, som vil forsøge at overgå hinanden, siger Rasmus Henning.

– Til sidst har du jo nærmest folk med løbesko, der ligner stylter, eller våddragter, som får atleterne til at ligne mumier. Der er noget ræson i, at man gør udstyret mere tilgængeligt for alle udøvere, fortæller han.

– Det er en hårfin balance. Det er også fedt, at der er plads til at innovere og optimere på sit udstyr. Det skal bare ikke blive dér, man lægger alle sine økonomiske midler eller tid som atlet, træner eller forbund.