søndag, januar 29, 2023

Studerende er splittet: Må underviseren kræve svar af dem, der ikke rækker hånden op?

Der er udbrudt fejde på engelskstudiet på Københavns Universitet mellem en underviser og en række studerende.

Førstnævnte mener, at sidstnævnte mangler selvdisciplin, og at det derfor er helt i orden at bede dem svare på spørgsmål, selvom de ikke rækker hånden op.

Omvendt mener flere af underviserens studerende, at det skaber et ”ukonstruktivt læringsmiljø” og et rum uden tillid.

TV 2 er taget en tur til Aalborg Universitet i København for at høre, hvordan metoden ville blive modtaget rundt omkring på andre uddannelser.

Og det viser sig hurtigt, at undervisere i hvert fald ikke modtager en stjerne blandt alle, hvis de ignorerer manglende håndsoprækning.

– Det ville være forfærdeligt

Over computere og kaffekopper sidder en gruppe studerende fra kandidatuddannelsen i it, læring og organisatorisk omstilling, og 23-årige Gihan Punchihewa nærmest afbryder TV 2, da problemstillingen fra Københavns Universitet bliver præsenteret.

– Det ville være forfærdeligt bare at blive peget ud. Det kunne gøre, at jeg mistede lysten til at møde op, siger han og suppleres af 39-årige Pia Møller, der sidder ved siden af ham:

– Det er ikke en produktiv måde at gennemføre en undervisning på, for vi kan jo ikke have en kvalificeret holdning til alt, der foregår, siger hun.

De mener begge, at det er helt i orden at forsøge at få studerende til at deltage mere aktivt i undervisningen. De mener bare, der kan bruges andre metoder end blot at pege på folk. Eksempelvis mere gruppearbejde.

– Så kan vi forklare tingene for hinanden, uden at læreren skal bedømme, hvad man siger i et specifikt øjeblik, siger Pia Møller.

Forkælede studerende?

Da TV 2 udgav artiklen om fejden på Københavns Universitet – der først blev beskrevet i Politiken – flød kommentarfeltet på Facebook hurtigt over.

Mange mente, at de studerende opfører sig forkælet og skal droppe brokkeriet over, at en underviser vil have dem til at deltage.

– De får som et af de eneste steder i verden penge for at tage en uddannelse. Så selvfølgelig må der stilles spørgsmål og krav, lyder eksempelvis en kommentar.

Men spørger man den 23-årige Gihan Punchihewa, er den holdning en smule letkøbt.

– Jeg kæmper med noget angst, og jeg er ikke den mest ekstroverte, når der er mange mennesker. Jeg ville blive meget nervøs og nok også gå lidt i panik, hvis jeg blev kaldt ud og ikke kunne svare, siger han.

Nervøs for arbejdslivet

Gihan Punchihewa understreger derudover, at det er hans eget ansvar som studerende på universitetet – modsat i gymnasiet og folkeskolen – hvordan han tilegner sig den viden, han skal bruge til eksamen.

Kan det ikke blive et problem for dit videre arbejdsliv, hvis du ikke lærer at deltage mere aktivt?

– Jo, det er jeg da også nervøs for, hvis jeg skal være helt ærlig. Og jeg håber, at jeg kommer af med noget af min nervøsitet inden. Jeg tror bare ikke, det er med denne her metode, selvom den måske kan virke for andre, siger han.

Og det kan metoden faktisk. Virke for andre. For ikke mere end et par borde væk sidder to studerende fra kandidatuddannelsen Sustainable Cities (bæredygtige byer) med en anden opfattelse end Gihan Punchihewa og Pia Møller.

Aftale med engelsklærer

Den ene hedder Frida Sørensen og fortæller, at hun og de andre på studiet til tider oplever at blive spurgt, selvom de ikke har fingeren i vejret.

Det har hun ikke noget imod, og faktisk havde hun i sin gymnasietid en aftale med sin engelsklærer om, at han skulle vælge hende til at svare – selv hvis hun ikke markerede.

– Jeg turde ikke selv række hånden op, fordi jeg var usikker og bange for, jeg ikke havde et godt nok svar, siger hun.

Med ordningen fandt hun ud af, at hun som oftest kunne finde frem til et nogenlunde svar, og i dag har hun derfor heller ikke noget imod, når en underviser på universitetet peger på hende.

– Der kan også opstå rigtigt meget pinlig tavshed på universitetet, hvor der ikke er nogen, der svarer. Det er jo pinligt for alle, siger hun, og ved siden af hende nikker studieveninden Annabeth Landsvig:

– Det er også lidt respektløst, hvis man ikke deltager. Det kan godt være, man er voksen og har ansvar for egen læring. Men der er også nogen, der dukker op for at undervise dig og har brugt tid på at forberede undervisningen, siger hun.

Én fortæller, at han ville miste lysten til at møde op, hvis han blev bedt om at svare på spørgsmål i undervisningen uden selv at have markeret.

Der er udbrudt fejde på engelskstudiet på Københavns Universitet mellem en underviser og en række studerende.

Førstnævnte mener, at sidstnævnte mangler selvdisciplin, og at det derfor er helt i orden at bede dem svare på spørgsmål, selvom de ikke rækker hånden op.

Omvendt mener flere af underviserens studerende, at det skaber et ”ukonstruktivt læringsmiljø” og et rum uden tillid.

TV 2 er taget en tur til Aalborg Universitet i København for at høre, hvordan metoden ville blive modtaget rundt omkring på andre uddannelser.

Og det viser sig hurtigt, at undervisere i hvert fald ikke modtager en stjerne blandt alle, hvis de ignorerer manglende håndsoprækning.

Over computere og kaffekopper sidder en gruppe studerende fra kandidatuddannelsen i it, læring og organisatorisk omstilling, og 23-årigeGihan Punchihewa nærmest afbryder TV 2, da problemstillingen fra Københavns Universitet bliver præsenteret.

– Det ville være forfærdeligt bare at blive peget ud. Det kunne gøre, at jeg mistede lysten til at møde op, siger han og suppleres af 39-årige Pia Møller, der sidder ved siden af ham:

– Det er ikke en produktiv måde at gennemføre en undervisning på, for vi kan jo ikke have en kvalificeret holdning til alt, der foregår, siger hun.

Gihan Punchihewa til venstre og Pia Møller til højre. I midten sidder Fillip Solheim, der har læst en bachelor i Norge. Her var pegemetoden meget udbredt, fortæller han, og det fik ifølge ham mange til at droppe ud, fordi flere følte sig utrygge. Foto: Maja Langberg / TV 2

De mener begge, at det er helt i orden at forsøge at få studerende til at deltage mere aktivt i undervisningen. De mener bare, der kan bruges andre metoder end blot at pege på folk. Eksempelvis mere gruppearbejde.

– Så kan vi forklare tingene for hinanden, uden at læreren skal bedømme, hvad man siger i et specifikt øjeblik, siger Pia Møller.

Da TV 2 udgav artiklen om fejden på Københavns Universitet – der først blev beskrevet i Politiken – flød kommentarfeltet på Facebook hurtigt over.

Mange mente, at de studerende opfører sig forkælet og skal droppe brokkeriet over, at en underviser vil have dem til at deltage.

– De får som et af de eneste steder i verden penge for at tage en uddannelse. Så selvfølgelig må der stilles spørgsmål og krav, lyder eksempelvis en kommentar.

Gihan Punchihewa tror sagtens, at andre end ham selv kan have glæde af at blive presset til at deltage i undervisningen. Men han minder om, at universitetet ikke er ligesom gymnasiet med mødepligt, mundtlige karakterer og krav om at deltage aktivt. Foto: Maja Langberg / TV 2

Men spørger man den 23-årige Gihan Punchihewa, er den holdning en smule letkøbt.

– Jeg kæmper med noget angst, og jeg er ikke den mest ekstroverte, når der er mange mennesker. Jeg ville blive meget nervøs og nok også gå lidt i panik, hvis jeg blev kaldt ud og ikke kunne svare, siger han.

Gihan Punchihewa understreger derudover, at det er hans eget ansvar som studerende på universitetet – modsat i gymnasiet og folkeskolen – hvordan han tilegner sig den viden, han skal bruge til eksamen.

Kan det ikke blive et problem for dit videre arbejdsliv, hvis du ikke lærer at deltage mere aktivt?

– Jo, det er jeg da også nervøs for, hvis jeg skal være helt ærlig. Og jeg håber, at jeg kommer af med noget af min nervøsitet inden. Jeg tror bare ikke, det er med denne her metode, selvom den måske kan virke for andre, siger han.

Og det kan metoden faktisk. Virke for andre. For ikke mere end et par borde væk sidder to studerende fra kandidatuddannelsen Sustainable Cities (bæredygtige byer) med en anden opfattelse end Gihan Punchihewa og Pia Møller.

Den ene hedder Frida Sørensen og fortæller, at hun og de andre på studiet til tider oplever at blive spurgt, selvom de ikke har fingeren i vejret.

Det har hun ikke noget imod, og faktisk havde hun i sin gymnasietid en aftale med sin engelsklærer om, at han skulle vælge hende til at svare – selv hvis hun ikke markerede.

– Jeg turde ikke selv række hånden op, fordi jeg var usikker og bange for, jeg ikke havde et godt nok svar, siger hun.

Frida Sørensen (til venstre) og Annebeth Landsvig oplever, at coronatiden med onlineundervisning har betydet, at studerende i dag er mere tilbageholdende på universitetet. De har simpelthen vænnet sig til at kunne putte sig bag en skærm, tror de. Foto: Maja Langberg / TV 2

Med ordningen fandt hun ud af, at hun som oftest kunne finde frem til et nogenlunde svar, og i dag har hun derfor heller ikke noget imod, når en underviser på universitetet peger på hende.

– Der kan også opstå rigtigt meget pinlig tavshed på universitetet, hvor der ikke er nogen, der svarer. Det er jo pinligt for alle, siger hun, og ved siden af hende nikker studieveninden Annabeth Landsvig:

– Det er også lidt respektløst, hvis man ikke deltager. Det kan godt være, man er voksen og har ansvar for egen læring. Men der er også nogen, der dukker op for at undervise dig og har brugt tid på at forberede undervisningen, siger hun.

 

https://tv2.dk/

Relaterede artikler

Seneste nyheder