lørdag, januar 28, 2023

Rusland frygter et Ukraine bevæbnet til tænderne – nu truer landet igen med paddehatteskyer

Formanden for Statsdumaen i Rusland, Vyacheslav Volodin, gik søndag til tasterne på det sociale medie Telegram for at hævde Ruslands magt.

Og her afgav han en trussel.

– I lyset af russiske våbens teknologiske overlegenhed er udenlandske politikere, der træffer sådanne beslutninger, nødt til at forstå, at dette kan ende i en global tragedie, der vil ødelægge deres lande, skrev han.

Beslutningerne, som politikeren nævner, er Vestens fortsatte støtte med våben og materiel til Ukraine.

Putin kigger også på, hvad han ville få ud af at udløse et nukleart Armageddon

Alexander Tetzlaff, analytiker ved Center for Militære Studier, KU

Truslerne om brug af atomvåben har Rusland frembragt talrige gange i løbet af snart et års krig i Ukraine.

Spiller på frygten

Men ifølge Alexander Tetzlaff, der er analytiker ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet, er truslerne ikke rykket tættere på at blive ført ud i livet.

– Grunden til, at Rusland igen og igen tager atomtruslen op, er ikke, fordi der er nogen udvikling på vej. Om det er formanden for Dumaen, eller om det er Medvedev (Ruslands tidligere præsident, red.), eller det er Putin selv, der holder en tale om atomvåben, ændrer ikke på noget som helst, siger han:

– Det er det, man kalder strat com, altså strategisk kommunikation for at få Vesten til ikke at eskalere konflikten og håbe på, at vi ikke tør at give ukrainerne så mange våben. De spiller på frygten for atomvåben, men det betyder ikke, at de vil bruge dem.

Allerede på dagen for krigens udbrud, 24. februar 2022, holdt Ruslands præsident, Vladimir Putin, en tv-tale til befolkningen, hvor han flettede en advarsel ind til USA og NATO:

– Dagens Rusland er en af verdens mest magtfulde atombevæbnede stater. Derudover har vi flere fordele på grund af moderne våben, sagde han.

En barriere, man ikke vil krydse

Siden er der kommet utallige trusler og påmindelser om Ruslands atomare styrke.

Under et møde med russiske politikere i Sankt Petersborg i april forsikrede Vladimir Putin om, at vestlige forsøg på at hindre den russiske krigsindsats i Ukraine vil blive mødt med “lynhurtige” modsvar.

Indtil videre er det blevet ved truslerne. Det er der en god grund til, mener Alexander Tetzlaff.

– Det er en barriere, som ingen har lyst til at krydse, for så bliver det nyt ukendt land for alle parter. Jeg har ikke set nogen indikationer overhovedet på, at Rusland skulle være interesseret i at gå den vej. Hvis de havde, havde de nok gjort det for længe siden, siger han.

Begynder der sig at tegnes et mønster i, hvornår de gør brug af truslerne?

– Jeg tror, at mønsteret er, at de prøver at se, om truslerne duer, når det ikke går så godt på slagmarken.

Vil undgå bevæbnet Ukraine

Både Vyacheslav Volodin og Ruslands tidligere præsident Dmitrij Medvedev udtrykte søndag deres harme over, at Vesten er i færd med drøftelser om at sende højteknologisk materiel til ukrainerne. Blandt andet kampvogne af typen Leopard 2 og våbensystemet Howitzer.

– Russerne vil rigtigt gerne undgå at stå over for et Ukraine med alle Vestens våben, som bliver ved med at modtage og bliver beskyttet af våben, som NATO er leverandør af. Det prøver russerne på at undgå med strategisk kommunikation, siger Alexander Tetzlaff.

Ikke alle eksperter med forstand på krig og masseødelæggelsesvåben er enige. 4. januar sagde militæranalytiker og orlogskaptajn Anders Puck Nielsen i programmet Lippert på TV 2, at risikoen for “totalkrig” for ham at se er rykket nærmere.

Russerne har talt og talt om brugen af masseødelæggelsesvåbnene, og derfor er deres handlemuligheder ved at være udtømte ifølge Anders Puck Nielsen.

Men her er Alexander Tetzlaff uenig.

Hvis Vesten stadig har muligheden for at optrappe med flere, nyere og bedre våben, er risikoen så ikke, at Ruslands eneste mulighed bliver at gøre alvor af deres trusler?

– Det eneste, de ellers kan vælge, er ikke at gøre det. Lande handler som udgangspunkt rationelt, og Putin kigger også på, hvad han ville få ud af at udløse et nukleart Armageddon, og det kan jeg ikke se indikationer på, at han er interesseret i, siger han.

Rusland har opridset sin brug af atomvåben i landets forsvarsdoktrin fra 2020. Den rummer fire scenarier for, hvornår landet ser det acceptabelt at benytte sig af våbnene.

Som svar på brugen af atom- og masseødelæggelsesvåben mod Rusland og dets allierede.
I tilfælde af en aggression med konventionelle våben mod Rusland, hvor statens eksistens er i fare.
Ved troværdige data om, at der er affyret ballistiske missiler mod Rusland eller dets allierede.
Et angreb mod myndigheds- eller militære lokaliteter, der ved forstyrrelse kan hindre atomstyrken i at respondere.

Selvom scenarierne er åbne for fortolkning, ser Alexander Tetzlaff ingen indikationer på, at landet skulle ønske at fravige de fire kriterier.

– Man kan sove roligt om natten, hvis man forestiller sig, at Rusland vil følge den doktrin, de har, og hvorfor skulle de ikke fortsætte med at følge den? Rusland er interesseret i, at vi ikke helt ved, hvad de siger og gør. Det ligger i deres hybride krigsførelse, at de prøver at forvirre os, så vi ikke helt ved, hvad vi har med at gøre, siger han.

Rusland holder igen liv i atomtruslerne, men ekspert ser ingen tegn på alvor. “Man kan sove roligt om natten”, siger han.

Formanden for Statsdumaen i Rusland, Vyacheslav Volodin, gik søndag til tasterne på det sociale medie Telegram for at hævde Ruslands magt.

Og her afgav han en trussel.

– I lyset af russiske våbens teknologiske overlegenhed er udenlandske politikere, der træffer sådanne beslutninger, nødt til at forstå, at dette kan ende i en global tragedie, der vil ødelægge deres lande, skrev han.

Beslutningerne, som politikeren nævner, er Vestens fortsatte støtte med våben og materiel til Ukraine.

Putin kigger også på, hvad han ville få ud af at udløse et nukleart armageddon

Alexander Tetzlaff, analytiker ved Center for Militære Studier, KU

Truslerne om brug af atomvåben har Rusland frembragt talrige gange i løbet af snart et års krig i Ukraine.

Men ifølge Alexander Tetzlaff, der er analytiker ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet, er truslerne ikke rykket tættere på at blive ført ud i livet.

– Grunden til, at Rusland igen og igen tager atomtruslen op, er ikke, fordi der er nogen udvikling på vej. Om det er formanden for Dumaen, eller om det er Medvedev (Ruslands tidligere præsident, red.), eller det er Putin selv, der holder en tale om atomvåben, ændrer ikke på noget som helst, siger han:

– Det er det, man kalder strat com, altså strategisk kommunikation for at få Vesten til ikke at eskalere konflikten og håbe på, at vi ikke tør at give ukrainerne så mange våben. De spiller på frygten for atomvåben, men det betyder ikke, at de vil bruge dem.

Allerede på dagen for krigens udbrud 24. februar 2022 holdt Ruslands præsident Vladimir Putin en tv-tale til befolkningen, hvor han flettede en advarsel ind til USA og NATO:

– Dagens Rusland er en af verdens mest magtfulde atombevæbnede stater. Derudover har vi flere fordele på grund af moderne våben, sagde han.

Siden er der kommet utallige trusler og påmindelser om Ruslands atomare styrke.

Under et møde med russiske politikere i Sankt Petersborg i april forsikrede Vladimir Putin om, at vestlige forsøg på at hindre den russiske krigsindsats i Ukraine vil blive mødt med “lynhurtige” modsvar.

Indtil videre er det blevet ved truslerne. Det er der en god grund til, mener Alexander Tetzlaff.

– Det er en barriere, som ingen har lyst til at krydse, for så bliver det nyt ukendt land for alle parter. Jeg har ikke set nogen indikationer overhovedet på, at Rusland skulle være interesseret i at gå den vej. Hvis de havde, havde de nok gjort det for længe siden, siger han.

Ruslands præsident kommer med endnu en trussel mod Vesten og siger, at et russisk angreb vil være “lynhurtigt og dødeligt”.

Begynder der sig at tegnes et mønster i, hvornår de gør brug af truslerne?

– Jeg tror, at mønsteret er, at de prøver at se om truslerne duer, når det ikke går så godt på slagmarken.

Både Vyacheslav Volodin og Ruslands tidligere præsident, Dmitrij Medvedev, udtrykte søndag deres harme over, at Vesten er i færd med drøftelser om at sende højteknologisk materiel til ukrainerne. Blandt andet kampvogne af typen Leopard 2 og våbensystemet Howitzer.

– Russerne vil rigtig gerne undgå at stå over for et Ukraine med alle Vestens våben, som bliver ved med at modtage våben og bliver beskyttet af som Nato er leverandør af. Det prøver russerne på at undgå med strategisk kommunikation, siger Alexander Tetzlaff.

Ikke alle eksperter med forstand på krig og masseødelæggelsesvåben er enige. 4. januar sagde militæranalytiker og orlogskaptajn Anders Puck Nielsen i programmet Lippert på TV 2, at risikoen for “totalkrig” for ham at se er rykket nærmere.

Russerne har talt og talt om brugen af masseødelæggelsesvåbnene, og derfor er deres handlemuligheder ved at være udtømte ifølge Anders Puck Nielsen.

– Russerne går bort fra snakken om en lille, særlig militær operation, og man kommer mere i retning af en totalkrig, der involverer hele det russiske samfund, og jeg tror, at det er den krig, vi kommer til at se i 2023, siger Anders Puck Nielsen. Video: TV 2 NEWS

Men her er Alexander Tetzlaff uenig.

Hvis Vesten stadig har muligheden for at optrappe med flere, nyere og bedre våben, er risikoen så ikke, at Ruslands eneste mulighed bliver at gøre alvor af deres trusler?

– Det eneste, de ellers kan vælge, er ikke at gøre det. Lande handler som udgangspunkt rationelt, og Putin kigger også på, hvad han ville få ud af at udløse et nukleart armageddon, og det kan jeg ikke se indikationer på, at han er interesseret i, siger han.

Rusland har opridset sin brug af atomvåben i landets forsvarsdoktrin fra 2020. Den rummer fire scenarier for, hvornår landet ser det acceptabelt at benytte sig af våbnene.

Som svar på brugen af atom- og masseødelæggelsesvåben mod Rusland og dets allierede.I tilfælde af en aggression med konventionelle våben mod Rusland, hvor statens eksistens er i fare.Ved troværdige data om, at der er affyret ballistiske missiler mod Rusland eller dets allierede.Et angreb mod myndigheds- eller militære lokaliteter, der ved forstyrrelse kan hindre atomstyrken i at respondere.

Selvom scenarierne er åbne for fortolkning, ser Alexander Tetzlaff ingen indikationer på, at landet skulle ønske at fravige de fire kriterier.

– Man kan sove roligt om natten, hvis man forestiller sig, at Rusland vil følge den doktrin, de har, og hvorfor skulle de ikke fortsætte med at følge den? Rusland er interesseret i, at vi ikke helt ved, hvad de siger og gør. Det ligger i deres hybride krigsførelse, at de prøver at forvirre os, så vi ikke helt ved, hvad vi har med at gøre, siger han.

 

https://tv2.dk/

Relaterede artikler

Seneste nyheder