Sygehusene har i 2022 sendt rekordmange danskere til behandling på privathospitaler på det offentliges regning. Det viser nye tal, som Danske Regioner har udleveret til TV 2. – Det er en markant stigning, og jeg kan frygte, at tallet for 2023 vil være endnu højere, siger professor i sundhedsøkonomi Jes Søgaard fra Syddansk Universitet. I 2022 henviste regionerne knap 237.000 undersøgelser og behandlinger til privathospitaler og private klinikker. Det er 26 procent flere end året forinden, og 63 procent flere, end der blev henvist i 2019, før corona-pandemien ramte Danmark. Dengang blev knap 146.000 patienter sendt på et privathospital. Man har ret til at blive henvist til et privathospital til undersøgelse eller behandling, hvis ventetiden på et offentligt sygehus overstiger 30 dage. Men regeringen vil forlænge den såkaldte behandlingsgaranti, så patienter først har ret til behandling inden for 60 dage som led i en akutpakke til samlet to milliarder kroner til og med 2024. Forventer yderligere stigning i 2023 Hos Danske Regioner er formand Anders Kühnau (S) ikke overrasket over de nye tal. – Det er en udvikling, vi havde forventet, for vi ved godt, at vores sundhedsvæsen er under pres. Det har været forudsætningen, at vi også skulle bruge privathospitalerne i et stort omfang til at hjælpe os med at komme igennem de store pukler af ventelister, som vi har haft oven på coronavirus, siger han. En analyse Jes Søgaard deler. Han forventer trods regeringens initiativer, at antallet af henvisninger til den private sektor vil stige yderligere i 2023. – Patienterne skal selvfølgelig behandles så hurtigt og så godt som muligt. Når jeg alligevel mener, at der er tale om en skidt udvikling, så er det fordi, at det er et symptom på, at det offentlige sygehusvæsen er ved at miste pusten. Det kan bekymre mig, for det offentlige er stadig hovedaksen i sundhedsvæsenet, siger professoren. Jes Søgaard understreger, at det i hans optik hverken går ud over kvaliteten af den enkelte patients behandling eller samfundsøkonomien, at flere patienter ender på privathospitaler. Men på længere sigt kan udviklingen skade de offentlige sygehuse, mener han. Danske Regioner forventer ligeledes, at stigningen i antallet af henvisninger til den private sektor fortsætter ind i 2023, indtil de offentlige hospitaler får styr på ventelisterne. – Vi har jo kun den kapacitet, vi har, inden for det offentlige, og den bruger vi selvfølgelig. Og så bruger vi så også den private kapacitet, vi har til rådighed, for at komme i mål med ventelisterne. Men det tager desværre tid. Så det er ikke et udtryk for, at vi ikke magter opgaverne. Det er et udtryk for, at der i Danmark er en situation, ligesom i mange andre lande, med store ventelistepukler efter coronavirus, som vi skal have bearbejdet, siger Anders Kühnau. Udfordringer med uddannelse og personalesvind Jes Søgaard vurderer, at det øgede antal behandlinger i det private gør det endnu sværere for offentlige hospitaler at få personale til eksempelvis de akutafdelinger, der i øjeblikket er hårdt presset på flere sygehuse, fordi sygeplejersker og læger fristes af bedre løn og arbejdsforhold i det private. Samtidig kan det betyde, at det bliver sværere at skaffe flere læger i fremtiden, da privathospitalerne ikke uddanner i samme grad som de offentlige sygehuse. I dag deltager privathospitaler ikke i uddannelsen af læger, medmindre der er lavet særlige lokale aftaler om det. – Når så mange behandlinger foregår på privathospitaler, så går det ud over uddannelsen af nye kirurger og anæstesisygeplejersker. For det er kun offentlige sygehuse, der har uddannelsesforpligtelser. Det har de private ikke, og det bør man kigge på, siger Jes Søgaard. Anders Kühnau anerkender, at der kan opstår udfordringer i forhold til uddannelse, men mener ikke, at tiden er til at tage stilling til det spørgsmål i øjeblikket. – Jeg er ikke bekymret for den stigning, vi ser lige nu, for den er udtryk for en ekstraordinær situation. Hvis vi får en stigning på længere sigt, så er det klart, at det rejser nogle spørgsmål, vi skal forholde os til. Et af dem er i forhold til uddannelse for personalet. Det samme gælder spørgsmålet om risikoen for personalesvind fra det offentlige til det private: – Indtil videre må vi bare sige, at hensynet til patienterne, der står på ventelisterne, vægter over alle andre hensyn, og så må vi tage fat i diskussionerne om, hvordan vi indretter sundhedsvæsenet på længere sigt, når tiden er til det, siger Anders Kühnau. Privathospitaler vil gerne tage endnu flere opgaver Hos privathospitalernes interesseorganisation, Sundhed Danmark, melder direktør Mette Nord, at man er klar til på “nogle områder” at tage imod endnu flere patienter i 2023. Hun afviser, at privathospitalernes fremmarch nødvendigvis skaber rekrutteringsproblemer for de offentlige sygehuse. Hun fortæller, at antallet af ansatte på privathospitalerne har været “nogenlunde stabilt” siden 2019. – Men Jes Søgaard har ret i sin bekymring om uddannelsesansvaret, og det er vi allerede i dialog med Danske Regioner om, siger hun. Mette Nord håber især, at privathospitalerne snart får lov til at foretage flere af de mere komplicerede behandlinger, som det kræver en særlig godkendelse i den såkaldte specialeplan at få lov at udføre på det offentliges regning. Hvorvidt privathospitalerne skal spille en større rolle i de komplicerede behandlinger, mener Anders Kühnau dog heller ikke bør diskuteres i den akutte situation, som det danske sundhedsvæsen står i lige nu. – Jeg vil ikke tage stilling til, om det er nødvendigt at gøre på nuværende tidspunkt. Der vil jeg igen henvise til en lidt større diskussion af, hvordan vi tænker, vi skal bruge den private kapacitet i fremtiden, og hvilke hospitaler der skal have den slags operationer i fremtiden, siger han. Massiv kritik af manglende gennemgang af specialeplaner TV 2 fortalte søndag, hvordan Sundhedsstyrelsen siden 2016 har undladt at åbne for, at landets privathospitaler kan blive godkendt til at foretage en række såkaldte højt specialiserede operationer på vegne af det offentlige sundhedsvæsen. Det på trods af, at 19-årige Marie-Louise Rasmussen skulle vente helt indtil 2025 på en forundersøgelse i det offentlige, og at 37-årige Kristoffer Holmberg først kan få en tid til forundersøgelse for sine kæbeproblemer på Rigshospitalet i 2035. Privathospitaler vil ellers gerne lave operationerne for det offentlige, men da de ikke er godkendt til det, må patienterne betale af egen lomme eller gennem en privat sundhedsforsikring for at få en tid. For Marie-Louise Rasmussens hofteoperation lød prisen på 120.000 kroner. Det har mødt massiv kritik fra eksperter samt sundhedsminister Sophie Løhde (V), der vil have Sundhedsstyrelsen til hurtigst muligt at undersøge, om der kan bruges mere kapacitet fra privathospitalerne på de behandlinger, hvor der er årelang ventetid i det offentlige. Lykkes det for privathospitalerne at blive godkendt til flere operationer i specialeplanen, kan det sætte skub i endnu flere operationer og behandlinger på privathospitalerne, lyder det fra privathospitalerne. – Hvis vi eksempelvis blev godkendt til flere regionsfunktioner i specialeplanen, så ville vi kunne lave flere behandlinger end i dag, siger Mette Nord, der fortæller, at privathospitalerne fortsat blot udgør 2,5 procent af det samlede sundhedsvæsen trods den markante stigning i antallet af henvisninger fra det offentlige. Trods sin bekymring for de mange behandlinger i det private fastholder Jes Søgaard, at også han mener, at Sundhedsstyrelsen bør åbne for, at privathospitaler kan blive godkendt i specialeplanen til komplicerede operationer med flere års ventetid i det offentlige. – Der er jo tale om meget generende sygdomme for patienterne, siger han.
En 19-årig kvindes dårlige oplevelser i sundhedsvæsenet kan nu sende endnu flere behandlinger til privathospitalerne.
Sygehusene har i 2022 sendt rekordmange danskere til behandling på privathospitaler på det offentliges regning.
Det viser nye tal, som Danske Regioner har udleveret til TV 2.
– Det er en markant stigning, og jeg kan frygte, at tallet for 2023 vil være endnu højere, siger professor i sundhedsøkonomi Jes Søgaard fra Syddansk Universitet.
I 2022 henviste regionerne knap 237.000 undersøgelser og behandlinger til privathospitaler og private klinikker. Det er 26 procent flere end året forinden, og 63 procent flere, end der blev henvist i 2019, før corona-pandemien ramte Danmark. Dengang blev knap 146.000 patienter sendt på et privathospital.
Man har ret til at blive henvist til et privathospital til undersøgelse eller behandling, hvis ventetiden på et offentligt sygehus overstiger 30 dage. Men regeringen vil forlænge den såkaldte behandlingsgaranti, så patienter først har ret til behandling inden for 60 dage som led i en akutpakke til samlet to milliarder kroner til og med 2024.
Hos Danske Regioner er formand Anders Kühnau (S) ikke overrasket over de nye tal.
– Det er en udvikling, vi havde forventet, for vi ved godt, at vores sundhedsvæsen er under pres. Det har været forudsætningen, at vi også skulle bruge privathospitalerne i et stort omfang til at hjælpe os med at komme igennem de store pukler af ventelister, som vi har haft oven på coronavirus, siger han.
En analyse Jes Søgaard deler. Han forventer trods regeringens initiativer, at antallet af henvisninger til den private sektor vil stige yderligere i 2023.
– Patienterne skal selvfølgelig behandles så hurtigt og så godt som muligt. Når jeg alligevel mener, at der er tale om en skidt udvikling, så er det fordi, at det er et symptom på, at det offentlige sygehusvæsen er ved at miste pusten. Det kan bekymre mig, for det offentlige er stadig hovedaksen i sundhedsvæsenet, siger professoren.
Jes Søgaard understreger, at det i hans optik hverken går ud over kvaliteten af den enkelte patients behandling eller samfundsøkonomien, at flere patienter ender på privathospitaler. Men på længere sigt kan udviklingen skade de offentlige sygehuse, mener han.
Danske Regioner forventer ligeledes, at stigningen i antallet af henvisninger til den private sektor fortsætter ind i 2023, indtil de offentlige hospitaler får styr på ventelisterne.
– Vi har jo kun den kapacitet, vi har, inden for det offentlige, og den bruger vi selvfølgelig. Og så bruger vi så også den private kapacitet, vi har til rådighed, for at komme i mål med ventelisterne. Men det tager desværre tid. Så det er ikke et udtryk for, at vi ikke magter opgaverne. Det er et udtryk for, at der i Danmark er en situation, ligesom i mange andre lande, med store ventelistepukler efter coronavirus, som vi skal have bearbejdet, siger Anders Kühnau.
Jes Søgaard vurderer, at det øgede antal behandlinger i det private gør det endnu sværere for offentlige hospitaler at få personale til eksempelvis de akutafdelinger, der i øjeblikket er hårdt presset på flere sygehuse, fordi sygeplejersker og læger fristes af bedre løn og arbejdsforhold i det private.
Samtidig kan det betyde, at det bliver sværere at skaffe flere læger i fremtiden, da privathospitalerne ikke uddanner i samme grad som de offentlige sygehuse. I dag deltager privathospitaler ikke i uddannelsen af læger, medmindre der er lavet særlige lokale aftaler om det.
– Når så mange behandlinger foregår på privathospitaler, så går det ud over uddannelsen af nye kirurger og anæstesisygeplejersker. For det er kun offentlige sygehuse, der har uddannelsesforpligtelser. Det har de private ikke, og det bør man kigge på, siger Jes Søgaard.
Anders Kühnau anerkender, at der kan opstår udfordringer i forhold til uddannelse, men mener ikke, at tiden er til at tage stilling til det spørgsmål i øjeblikket.
– Jeg er ikke bekymret for den stigning, vi ser lige nu, for den er udtryk for en ekstraordinær situation. Hvis vi får en stigning på længere sigt, så er det klart, at det rejser nogle spørgsmål, vi skal forholde os til. Et af dem er i forhold til uddannelse for personalet.
Det samme gælder spørgsmålet om risikoen for personalesvind fra det offentlige til det private:
– Indtil videre må vi bare sige, at hensynet til patienterne, der står på ventelisterne, vægter over alle andre hensyn, og så må vi tage fat i diskussionerne om, hvordan vi indretter sundhedsvæsenet på længere sigt, når tiden er til det, siger Anders Kühnau.
Hos privathospitalernes interesseorganisation, Sundhed Danmark, melder direktør Mette Nord, at man er klar til på “nogle områder” at tage imod endnu flere patienter i 2023.
Hun afviser, at privathospitalernes fremmarch nødvendigvis skaber rekrutteringsproblemer for de offentlige sygehuse. Hun fortæller, at antallet af ansatte på privathospitalerne har været “nogenlunde stabilt” siden 2019.
– Men Jes Søgaard har ret i sin bekymring om uddannelsesansvaret, og det er vi allerede i dialog med Danske Regioner om, siger hun.
Mette Nord håber især, at privathospitalerne snart får lov til at foretage flere af de mere komplicerede behandlinger, som det kræver en særlig godkendelse i den såkaldte specialeplan at få lov at udføre på det offentliges regning.
Hvorvidt privathospitalerne skal spille en større rolle i de komplicerede behandlinger, mener Anders Kühnau dog heller ikke bør diskuteres i den akutte situation, som det danske sundhedsvæsen står i lige nu.
– Jeg vil ikke tage stilling til, om det er nødvendigt at gøre på nuværende tidspunkt. Der vil jeg igen henvise til en lidt større diskussion af, hvordan vi tænker, vi skal bruge den private kapacitet i fremtiden, og hvilke hospitaler der skal have den slags operationer i fremtiden, siger han.
TV 2 fortalte søndag, hvordan Sundhedsstyrelsen siden 2016 har undladt at åbne for, at landets privathospitaler kan blive godkendt til at foretage en række såkaldte højt specialiserede operationer på vegne af det offentlige sundhedsvæsen.
Det på trods af, at 19-årige Marie-Louise Rasmussen skulle vente helt indtil 2025 på en forundersøgelse i det offentlige, og at 37-årige Kristoffer Holmberg først kan få en tid til forundersøgelse for sine kæbeproblemer på Rigshospitalet i 2035.
Privathospitaler vil ellers gerne lave operationerne for det offentlige, men da de ikke er godkendt til det, må patienterne betale af egen lomme eller gennem en privat sundhedsforsikring for at få en tid. For Marie-Louise Rasmussens hofteoperation lød prisen på 120.000 kroner.
Det har mødt massiv kritik fra eksperter samt sundhedsminister Sophie Løhde (V), der vil have Sundhedsstyrelsen til hurtigst muligt at undersøge, om der kan bruges mere kapacitet fra privathospitalerne på de behandlinger, hvor der er årelang ventetid i det offentlige.
Lykkes det for privathospitalerne at blive godkendt til flere operationer i specialeplanen, kan det sætte skub i endnu flere operationer og behandlinger på privathospitalerne, lyder det fra privathospitalerne.
– Hvis vi eksempelvis blev godkendt til flere regionsfunktioner i specialeplanen, så ville vi kunne lave flere behandlinger end i dag, siger Mette Nord, der fortæller, at privathospitalerne fortsat blot udgør 2,5 procent af det samlede sundhedsvæsen trods den markante stigning i antallet af henvisninger fra det offentlige.
Trods sin bekymring for de mange behandlinger i det private fastholder Jes Søgaard, at også han mener, at Sundhedsstyrelsen bør åbne for, at privathospitaler kan blive godkendt i specialeplanen til komplicerede operationer med flere års ventetid i det offentlige.
– Der er jo tale om meget generende sygdomme for patienterne, siger han.