søndag, januar 29, 2023

Politiets slette-aftale med digital krænker efterlader ofre med store problemer

Bevismaterialet i en sag om digitale krænkelser er blevet slettet, og derfor kan ofrene ikke få vished om, hvad den tiltalte har været i besiddelse af.

En kontroversiel beslutning, truffet på politigården i Aarhus i marts sidste år, kan i dag få store konsekvenser for en lang række kvindelige ansatte.

De er ofre i en spektakulær retssag, der lige nu kører i byretten i Aarhus.

Her sidder deres daværende kollega, en tidligere it-medarbejder i Østjyllands Politi, på anklagebænken, tiltalt for at have misbrugt sin stilling til at hacke op mod 150 af sine kollegaers telefoner.

Det har han gjort for at få fat i blufærdighedskrænkende indhold som blandt andet private beskeder, billeder og videoer – hovedsageligt hentet fra hans kvindelige kollegaers telefoner.

Men under en afhøring af tiltalte i marts 2021 blev store dele af hans kollegaers private billeder og beskeder slettet af de tilstedeværende fra politiet. Dermed er meget af bevismaterialet i sagen væk.

Det er et kæmpe problem, at bevismaterialet er blevet slettet inden straffesagen
Miriam Michaelsen, bistandsadvokat, Njord Lawfirm

Og det kan få store konsekvenser for de forurettede, mener bistandsadvokat Miriam Michaelsen. Hun repræsenterer en mindre gruppe af de forurettede i sagen.

– Det er et kæmpe problem, at bevismaterialet er blevet slettet inden sagen kom for en domstol. De forurettede har ingen mulighed for at få indsigt i, hvad tiltalte har stjålet fra dem. De går rundt i fuldkommen uvished, siger Miriam Michaelsen, som er advokat hos Njord Lawfirm med speciale i digitale krænkelser.

Retssag mod tidligere it-medarbejder i politiet

En tidligere it-medarbejder hos politiet er tiltalt for at have tilgået over hundrede kollegaers telefoner med henblik på at få adgang til blufærdighedskrænkende materiale.

Han har været i besiddelse af mange tusinde private billeder af hovedsageligt sine kvindelige kollegaer.

Derudover er han også tiltalt for uretmæssigt at have skaffet sig adgang til materiale fra straffesager.

Han erkender sig delvist skyldig. Dommen forventes at falde 20. februar.

Tiltalte erkender hacking

Sletningen er efter hendes opfattelse særligt problematisk i forhold til risikoen for, at billeder og videoer er blevet delt og senere begynder at cirkulere på nettet. Den tiltalte har afvist, at han har delt materialet, men ofrene vil leve med en frygt, påpeger Miriam Michaelsen.

– Ofre for digitale krænkelser lever med en konstant trussel om, at materiale af dem kan dukke op på nettet forskellige steder. Og i den her sag ved de ikke engang, hvad de kan risikere bliver delt på nettet.

Hvis en tyv blev fanget, og det viste sig, at han havde opbevaret rigtig mange tyvekoster, ville man aldrig acceptere, at tyvekosterne blev brændt forud for en straffesag
Miriam Michaelsen, bistandsadvokat, Njord Lawfirm

Bevismaterialet blev slettet i forbindelse med en politiafhøring af manden, hvor der blev indgået en aftale mellem efterforskere og den tiltalte. Aftalen lød på, at hvis manden indvilgede i at åbne en krypteret harddisk med det private materiale, så kunne det blive slettet umiddelbart efter.

Manden har erkendt, at han har hacket eller forsøgt at hacke omkring 150 kollegaers telefoner over en længere årrække. Han har gjort det ved at bilde sine kollegaer ind, at han som it-medarbejder var ved at udføre nogle test, som han derfor skulle bruge nogle af deres private telefoner til.

‘Ret langt ude’

Miriam Michaelsen kalder beslutningen om at indgå aftalen om sletning for “ret langt ude”. Hun sammenligner forløbet med et indbrud.

– Hvis en tyv blev fanget, og det viste sig, at han havde opbevaret rigtig mange tyvekoster, ville man aldrig acceptere, at tyvekosterne blev brændt forud for en straffesag. Det er jo i virkeligheden det, der er sket i den her sag, siger hun.

Aftalen er også problematisk, fordi det kan vise sig at blive vanskeligt at spore konkrete billeder og videoer tilbage til den tidligere it-medarbejder, hvis materialet begynder at blive spredt på nettet.

– Hvis det om et, to, tre eller fire år viser sig, at han har delt materialet, udover at overføre det fra de forurettedes telefoner til sin egen, så har de forurettede ingen chance for at kæde de delinger sammen med den her sag, siger advokaten.

Samtidig er Miriam Michaelsen bekymret for, hvordan de forurettede er stillet i forhold til at få tilkendt en erstatning.

– Det kan blive svært for retten at fastsætte en tortgodtgørelse til de forurettede, når der ikke foreligger beviser i straffesagen for, hvad det er for noget materiale, han har været i besiddelse af. Risikoen er, at de forurettede ikke får tilkendt en tortgodtgørelse, fordi materialet er blevet slettet før straffesagen, siger hun.

– I så fald vil en aftale om sletning af bevismateriale eksekveret af en mindre gruppe efterforskere under en afhøring få betydning for de mange forurettedes mulighed for at få en tortgodtgørelse. Og det er ikke just noget, der styrker tilliden til retssystemet, siger hun.

Anklager: Sletning kan give udfordringer

Anklager i sagen Jakob Thaarup kalder det “beklageligt”, at de forurettede ikke kan få vished i sagen.

– Det er efter min opfattelse en forkert fremgangsmåde – man burde ikke have slettet materialet. Det er helt oplagt, siger han.

Jakob Thaarup er senioranklager hos Fyns Politi, som har efterforsket sagen, fordi Østjyllands Politi ikke skulle efterforske en sag på deres egen arbejdsplads.

Anklageren understreger, at der ikke er noget, der indikerer, at materialet er blevet delt. Men han er enig med Miriam Michaelsen i, at sletningen også i den sammenhæng kan blive et problem.

Det kan blive en udfordring at se, om der er en sammenhæng, fordi man ikke vil kunne sige, om det stammer fra det her tilfælde af hacking
Jakob Thaarup, senioranklager, Fyns Politi

– Det kan blive en udfordring at se, om der er en sammenhæng, fordi man ikke vil kunne sige, om det stammer fra det her tilfælde af hacking, siger han.

Den Uafhængige Politiklagemyndighed har undersøgt forløbet, og at det i den forbindelse ikke var muligt at finde frem til, hvem i politiet der har det ledelsesmæssige ansvar for, at den aftale blev lavet.

En efterforsker fra Østjyllands Politi har forklaret i retten, at beslutningen om at lave en aftale med den tiltalte blev taget, efter at den tiltalte først nægtede at give adgang til den krypterede harddisk.

Efterforskeren luftede derfor muligheden for, at materialet kunne blive slettet, efter at politiet havde fået overblik over det. Derefter indvilgede den tiltalte i at åbne harddisken, lød forklaringen i retten ifølge Ritzau.

– Jeg bruger det taktisk for at åbne ham op. Han vil jo på det tidspunkt ikke sige koden til sine krypterede harddiske, sagde efterforskeren ifølge nyhedsbureauet i retten.

Østjyllands Politi har ikke ønsket at kommentere advokatens kritik.

Der forventes at falde dom i sagen den 20. februar.

  Bevismaterialet i en sag om digitale krænkelser er blevet slettet, og derfor kan ofrene ikke få vished om, hvad den tiltalte har været i besiddelse af. Indland DR 

https://www.dr.dk/nyheder/indland

Relaterede artikler

Seneste nyheder