tirsdag, januar 31, 2023

Nyt studie: Hver tredje p.hd.-studerende føler sig presset til at skrive mere magtfulde forskere på deres arbejde

Det er i særlig grad de sundhedsvidenskabelige og naturvidenskabelige ph.d.-studerende, der oplever tvang oppefra.

Ældre og mere magtfulde forskere bliver skrevet på forskningsarbejde, som de egentlig ikke har bidraget til.

Det viser et nyt dansk studie, der har indhentet 1.336 svar fra unge forskere i Danmark og fire andre europæiske lande.

Her har hver tredje ph.d.-studerende meddelt, at de har følt sig presset til at skrive en person på deres forskningsartikel, som ikke har bidraget med noget væsentligt. Og det er et brud på reglerne.

Men det er ikke de ph.d.-studerende, der er skurken, mener Mads Paludan Goddiksen, postdoc ved Københavns Universitet og førsteforfatter på det nye studie:

– Mange føler sig tvunget til det fra et højere sted oppe i hierarkiet og tilføjer:

– Jeg kender mange, der har oplevet at blive presset eller opfordret til at sætte en medforfatter på en af deres forskningsartikler, siger han baseret ud fra egne oplevelser med at undervise ph.d.-studerende.

Et nej kan koste dyrt

I første omgang er konsekvensen ved at tilføje gæsteforfattere for de ph.d.-studerende meget lille og kan i nogen tilfælde være en fordel, siger Mads Paludan Goddiksen:

– Man får måske en mindre del af æren, men udgiver jeg en artikel med Albert Einstein, er der jo flere der læser den, siger han og tilføjer, at det ikke sker hver dag.

Men takker man derimod nej til et gæsteforfatterskab, kan det koste den studerende meget dyrt. Og dét kan være hovedårsagen til, at mange studerende meddeler, at de har gjort det:

– De studerende kan risikere at komme på dårlig fod med en person, der er højere oppe i hierarkiet. Det kan være deres vejleder eller en magtfuld forsker. Og det kan virke skræmmende, siger Mads Paludan Goddiksen.

– Man er sårbar som studerende og vil gerne være på god fod med vejleder og andre omkring. Så efterspørger de et medforfatterskab, kan det være svært at sige nej. Men med den her tendens, risikerer vi, at de unge ph.d.-studerende ikke gider at forske og så mister vi godt talent.

Undersøgelsen kort

En international gruppe af forskere ledet fra Københavns Universitet (KU) har sendt spørgeskemaer ud til ph.d.-studerende inden for alle store forskningsgrene i fem europæiske lande: Danmark, Irland, Portugal, Ungarn og Schweiz.

De fleste deltagere i studiet kommer fra Danmark, hvor 427 ph.d.-studerende svarede. Data blev indsamlet i 2020.

Studiet viser, at tildelingen af de såkaldte gæsteforfatterskaber er mest udbredt inden for medicin og de naturvidenskabelige og tekniske fag.

Her har henholdsvis 49 og 42 procent af respondenterne ifølge studiet uretmæssigt skrevet en medforfatter på en artikel.

Det er en gråzone

Lise Bredahl, der er prodekan for forskning og ph.d.-skoler på Science ved Københavns Universitet, erkender, at der er et problem med gæsteforfatterskaberne.

– Som regel har ph.d. vejleder startet arbejdet før den ph.d. studerende er kommet indover, og i mange tilfælde er det også ph.d. vejlederen, der afslutter arbejdet, lægger sidste hånd på publikationen og har kommunikationen med forskningstidsskriftet, siger hun.

– Derfor kan der godt opstå lidt af en gråzone, når en forfatterliste til en forskningsartikel skal udarbejdes, siger hun.

Lise Arleth forstår godt, at den ph.d.-studerende indimellem kan virke uforstående overfor en endelige forfatterliste. Men det skal helst fremgå tydeligt over den ph.d. studerende og de øvrige medforfattere, hvorfor en bestemt forsker sættes på forfatterlisten.

– Det bekymrer det mig, at der er nogen, der svarer, at de føler sig presset til at sætte navne på, der ikke har bidraget til forskningen. Sådan skal det ikke være, siger hun.

Også ph.d.-studerende ved institut for plante og miljøvidenskab på Københavns Universitet, Nanna Weise Havshøi, bekræfter, at der kan opstå en gråzone i forbindelse med forfatterlisterne.

– Det kan godt virke uklart for os, hvem der har bidraget med hvad i en forskningsartikel. Jeg kender flere medstuderende, der har stillet spørgsmålstegn ved et forfatterskab, siger hun.

Der er brug for en undersøgelse

Undersøgelsens konklusioner har gjort indtryk på uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M), der finder tendensen foruroligende:

– Det er bekymrende, at så mange ph.d.-studerende ifølge studiet oplever at blive presset til at skrive mere erfarne kolleger på deres arbejde, hvis de ikke har bidraget til deres forskning, siger ministeren til Videnskab.dk.

Hun forventer, at universiteterne tager undersøgelsen alvorligt og oplyser om, at ministeriet er ved at undersøge mulighederne for at blive klogere på problemstillingen.

  Det er i særlig grad de sundhedsvidenskabelige og naturvidenskabelige ph.d.-studerende, der oplever tvang oppefra. Indland DR 

https://www.dr.dk/nyheder/indland

Relaterede artikler

Seneste nyheder