søndag, januar 29, 2023

Ny rapport afliver myte om plantedrikke

Salget af plantedrikke er steget markant på kun få år, hvor forbrugerne øjensynligt har hevet dem ned fra hylderne.

Populariteten for de plantebaserede produkter kan hænge sammen med en voksende opfattelse blandt forbrugerne, om at det er sundere end mælk.

Det skriver DTU Fødevareinstituttet i en pressemeddelelse om en ny rapport. Den er lavet på vegne af Fødevarestyrelsen.

I årene 2014 til 2019 blev det samlede salg af plantedrikke cirka firdoblet fra 72 til 277 millioner kroner.

Drikkene, som er med i undersøgelsen, er blandt andet risdrik, havredrik, sojadrik og mandeldrik.

Forskellige næringsstoffer

Ifølge rapporten har de plantebaserede produkter fået et ry for at være et sundere alternativ til mælk.

– Det kan være på grund af en opfattelse af, at det er sundere, uanset om man faktisk har laktoseintolerance eller mælkeallergi, skriver Charlotte Aagaard Knudsen, kommunikationsmedarbejder på DTU Fødevareinstituttet, i pressemeddelelsen.

Men undersøgelsen viser, at plantedrikke ikke er et alternativ til mælk, da de har meget forskellige næringsstofsammensætninger.

Det gælder blandt andet aminosyrer, sukkerarter, vitaminer og mineraler.

For eksempel er der generelt et lavere indhold af vitaminer og mikronæringsstoffer i plantedrikke end i mælk. For eksempel B2-vitamin, B12-vitamin, fosfor, jod og kalium.

Der er dog en undtagelse med E-vitamin.

– Plantedrikkene indeholder generelt også færre mineraler sammenlignet med mælk. Det gælder for eksempel mineralerne calcium, magnesium og zink, skriver Charlotte Aagaard Knudsen.

Dog med undtagelse af sojadrik, hvor niveauet af magnesium og zink er det samme som i mælk. Dertil har den for eksempel også et højere indhold af jern og kobber.

Ikke en erstatning for mælk

Men der findes også nogle plantedrikke, hvor man har tilføjet de manglende vitaminer, som kan findes i mælk.

– Plantedrikke kan ikke i sig selv være en erstatning for mælk, medmindre man tilføjer ekstra næringsstoffer til dem.

– Derfor er der også produkter på markedet, som forsøger at efterligne mælk, ved for eksempel at tilføje calcium. Men selv dette gør det ikke til en fuldgyldig erstatning, siger Jette Jakobsen, seniorforsker ved DTU Fødevareinstituttet, som er en af forfatterne til rapporten.

I andre lignende produkter er der blevet tilføjet riboflavin, cobalamin og D2-vitamin. I de produkter er niveauet højere eller på niveau med mælk ifølge pressemeddelelsen.

En ny undersøgelse fra DTU slår fast, at næringsindholdet i plantedrikke ikke kan træde i stedet for mælk.

Salget af plantedrikke er steget markant på kun få år, hvor forbrugerne øjensynligt har hevet dem ned fra hylderne.

Populariteten for de plantebaseret produkter kan hænge sammen med en voksende opfattelse blandt forbrugerne, om at det er sundere end mælk.

Det skriver DTU Fødevareinstituttet i en pressemeddelelse om en ny rapport. Rapporten er lavet på vegne af Fødevarestyrelsen.

I årene 2014 til 2019 blev det samlede salg af plantedrikke cirka firdoblet fra 72 til 277 millioner kroner.

Drikkene, som er med i undersøgelsen, er blandt andet risdrik, havredrik, sojadrik og mandeldrik.

Ifølge rapporten har de plantebaseret produkter fået et ry for, at være et sundere alternativ til mælk.

– Det kan være på grund af en opfattelse af, at det er sundere, uanset om man faktisk har laktoseintolerance eller mælkeallergi, skriver Charlotte Aagaard Knudsen, kommunikationsmedarbejder på DTU Fødevareinstituttet, i pressemeddelelsen.

Men undersøgelsen viser, at plantedrikke ikke er et alternativ til mælk, da de har meget forskellige næringsstofsammensætninger.

Det gælder blandt andet aminosyrer, sukkerarter, vitaminer og mineraler.

For eksempel er der generelt et lavere indhold af vitaminer og mikronæringsstoffer i plantedrikke end i mælk. For eksempel B2-vitamin, B12-vitamin, fosfor, jod og kalium.

Der er dog en undtagelse med E-vitamin.

– Plantedrikkene indeholder generelt også færre mineraler sammenlignet med mælk. Det gælder for eksempel mineralerne calcium, magnesium og zink, skriver Charlotte Aagaard Knudsen.

Dog med undtagelsen af sojadrik, hvor niveauet af magnesium og zink er det samme som i mælk. Dertil har den for eksempel også et højere indhold af jern og kobber.

  https://tv2.dk/

Relaterede artikler

Seneste nyheder