mandag, februar 6, 2023

Nu er bededagsforslag fremsat – vil koste millioner ekstra i børnepasning

I en næsten tom folketingssal bekendtgjorde Folketingets formand, Søren Gade (V), tirsdag med ganske få ord et af nyere tids mest upopulære lovforslag for fremsat.

– I dag er der følgende anmeldelser: Beskæftigelsesministeren: Lovforslag nummer 13 om konsekvenser ved afskaffelse af store bededag som helligdag, sagde han, nærmest i en bisætning mellem andre meddelelser.

Det er naturligvis lovforslaget om at afskaffe store bededag som helligdag, der er tale om. Den nye regerings mest omdiskuterede forslag, siden det blev præsenteret som en del af regeringsgrundlaget 14. december.

Nu er lovforslaget altså ikke længere bare noget, vi taler om, men en realitet. TV 2 har dykket ned i det og giver dig her syv nedslag:

En helt særlig sikkerhedsmæssig situation

Det fremgår også af lovforslaget, at når alle danskere skal arbejde en dag mere om året, vil det svare til 8500 fuldtidsbeskæftigede.

Det er taget med i regeringens overvejelser, at alle formentlig ikke vil arbejde en dag mere, bare fordi regeringen siger det. Der vil være nogle, der vælger at afspadsere eller holde ferie i stedet for at få pengene udbetalt.

Det forventes heller ikke, at alle selvstændige vil tage en dag mere på kontoret.

I alt vil staten ifølge Finansministeriets beregninger tjene cirka 3,2 milliarder kroner i 2024 og 2025 på manøvren med at sløjfe en helligdag. Og det er ifølge regeringen nødvendigt, fordi “Danmark står i en helt særlig sikkerhedsmæssig situation”, som der står i lovforslaget.

– Regeringen finder, at der er behov for, at alle bidrager til vores fælles sikkerhed, og at der sker de nødvendige prioriteringer. Det fremgår derfor af regeringsgrundlaget, at der skal afskaffes en helligdag fra og med 2024 med henblik på at finansiere de øgede udgifter til Forsvaret, lyder begrundelsen i lovforslaget.

Stort flertal af danskerne er imod

Regeringens beslutning har vakt stor opsigt landet over – blandt andet hos oppositionspartier, fagforeninger og kirker.

Senest startede Fagbevægelsens Hovedorganisation en underskriftsindsamling, hvor mindst 400.000 danskere indtil videre har skrevet under på at bevare store bededag.

Det er markant flere underskrifter end nogen anden underskriftindsamling i Danmark.

Og ifølge en ny Megafon-måling foretaget for TV 2 og Politiken mener to tredjedele af danskerne, at det er en decideret dårlig ide at afskaffe en helligdag for at øge arbejdsudbuddet og øge indtægterne til statskassen. Det gælder uanset køn, alder, geografi og politisk tilhørsforhold.

Kun blandt Moderaternes vælgere kan man finde et flertal for afskaffelsen af helligdagen.

Lovforslaget skal førstebehandles i Folketinget 2. februar.

Lovforslaget om at afskaffe store bededag som helligdag er nu fremsat. Lukkeloven vil også blive berørt.

I en næsten tom folketingssal bekendtgjorde Folketingets formand, Søren Gade (V), tirsdag med ganske få ord et af nyere tids mest upopulære lovforslag for fremsat.

– I dag er der følgende anmeldelser: Beskæftigelsesministeren: Lovforslag nummer 13 om konsekvenser ved afskaffelse af store bededag som helligdag, sagde han, nærmest i en bisætning mellem andre meddelelser.

Det er naturligvis lovforslaget om at afskaffe store bededag som helligdag, der er tale om. Den nye regerings mest omdiskuterede forslag, siden det blev præsenteret som en del af regeringsgrundlaget 14. december.

Nu er lovforslaget altså ikke længere bare noget, vi taler om, men en realitet. TV 2 har dykket ned i det og giver dig her syv nedslag:

Loven skal gælde fra 1. januar 2024. Sidste store bededag bliver altså 5. maj i år. Afskaffelsen af store bededag som helligdag vil ske ved en såkaldt kongelig resolution efter indstilling fra kirkeministeren.

Et standardarbejdsår for fuldtidsansatte består af 222 arbejdsdage. Det vil fremover være 223 arbejdsdage. Det svarer til en forøgelse af den årlige arbejdstid på 0,45 procent.

Danskerne vil få løn for at arbejde en dag ekstra – 0,45 procent af årslønnen. Arbejdsgivere kan vælge at udbetale pengene to gange årligt med lønnen for maj og august måned eller løbende med lønnen.

Det bemærkes i lovforslaget, at der vil være nogle, som er vant til at få tillæg for at arbejde på store bededag. Men det er slut, når dagen bliver en almindelig arbejdsdag.

Lukkeloven vil blive justeret, så alle butikker fremover skal holde åbent på dagen, der tidligere var kendt som store bededag.

Opsparingsordninger til helligdage for timelønnede bliver undtaget for loven, så der spares lige så meget op som hidtil, selvom der bliver en helligdag mindre at smøre pengene ud over.

Folk på barsel vil få ret til samme løntillæg, som hvis de havde været på arbejde.

Når alle skal arbejde en dag mere om året, skal daginstitutioner også passe børn en dag mere. Det skønnes at koste 140 millioner kroner om året.

Der bliver også en dag mere, hvor der skal udbetales sygedagpenge. Det skønnes at koste 40 millioner kroner årligt.

Det fremgår også af lovforslaget, at når alle danskere skal arbejde en dag mere om året, vil det svare til 8500 fuldtidsbeskæftigede.

Det er taget med i regeringens overvejelser, at alle formentlig ikke vil arbejde en dag mere, bare fordi regeringen siger det. Der vil være nogle, der vælger at afspadsere eller holde ferie i stedet for at få pengene udbetalt.

Det forventes heller ikke, at alle selvstændige vil tage en dag mere på kontoret.

I alt vil staten ifølge Finansministeriets beregninger tjene cirka 3,2 milliarder kroner i 2024 og 2025 på manøvren med at sløjfe en helligdag. Og det er ifølge regeringen nødvendigt, fordi “Danmark står i en helt særlig sikkerhedsmæssig situation”, som der står i lovforslaget.

– Regeringen finder, at der er behov for, at alle bidrager til vores fælles sikkerhed, og at der sker de nødvendige prioriteringer. Det fremgår derfor af regeringsgrundlaget, at der skal afskaffes en helligdag fra og med 2024 med henblik på at finansiere de øgede udgifter til Forsvaret, lyder begrundelsen i lovforslaget.

Regeringens beslutning har vakt stor opsigt landet over – blandt andet hos oppositionspartier, fagforeninger og kirker.

Senest startede Fagbevægelsens Hovedorganisation en underskriftsindsamling, hvor mindst 400.000 danskere indtil videre har skrevet under på at bevare store bededag.

Det er markant flere underskrifter end nogen anden underskriftindsamling i Danmark.

Og ifølge en ny Megafon-måling foretaget for TV 2 og Politiken mener to tredjedele af danskerne, at det er en decideret dårlig ide at afskaffe en helligdag for at øge arbejdsudbuddet og øge indtægterne til statskassen. Det gælder uanset køn, alder, geografi og politisk tilhørsforhold.

Kun blandt Moderaternes vælgere kan man finde et flertal for afskaffelsen af helligdagen.

Lovforslaget skal førstebehandles i Folketinget 2. februar.

 

https://tv2.dk/

Relaterede artikler

Seneste nyheder