Minister vil have danske unge i arbejde fremfor at åbne ‘ladeport’ for udlændinge. Men det er ikke nok, mener ekspert

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe Jørgensen (S) vil ikke åbne nye døre for at udvide mulighederne for at skaffe mere udenlandsk arbejdskraft til Danmark.

I stedet skal de cirka 43.000 danske unge, der hverken er i job eller under uddannelse, ud at arbejde i virksomhederne.

Det fortæller ministeren i et interview med Politiken.

Her fortæller Ane Halsboe Jørgensen, at hun frygter, at lempelser vil føre til en skævvridning, der vil være i strid med Socialdemokratiets udlændingepolitik og bruger ordet “ladeport”.

– Som regering er vi nødt til at have blik for helheden, siger hun og peger på, at hun som minister også må overveje, hvad det betyder for sammenhængskraften i Danmark, hvis man får flere til Danmark fra lande uden for EU.

Regeringen har ellers i regeringsgrundlaget beskrevet tiltrækning af kvalificeret udenlandsk arbejdskraft som et af sine indsatsområder, fordi virksomheder har svært ved at få nye ansatte.

Unge løser ikke problemet alene

Men de 43.000 unge, som ministeren peger på, er langt fra tilstrækkeligt til at løse de rekrutteringsudfordringer, der er.

Det mener Thomas Bredgaard, professor i Center for Arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet.

– Det er ikke tilstrækkeligt at lukke hullet med den gruppe, og mange har slet ikke de kompetencer, arbejdsmarkedet kræver. Så den her gruppe er ikke løsningen alene, siger han.

Sabina Pultz, der er arbejdsmarkedsforsker ved Roskilde Universitet, mener heller ikke, at gruppen rummer et stort potentiale i forhold til manglen på arbejdskraft.

– Analyser viser, at 80 procent af de omkring 43.000 unge har en relativ enkel forklaring på, hvorfor de ikke er i arbejde eller uddannelse. Det kan for eksempel være, at de holder sabbatår eller er mellem uddannelse. Så det er cirka 20 procent, der har mere langvarige problemer, siger hun.

DI: Udenlandsk arbejdskraft er en del af løsningen

Heller ikke hos Dansk Industri (DI) mener man, at det er nok kun at satse på de unge.

– Udenlandsk arbejdskraft er klart en del af løsningen på udfordringerne. Men det er fornuftigt også at se på de unge, men jeg tror ikke, de unge rummer et stort potentiale alene, siger Steen Nielsen, vicedirektør i Dansk Industri.

Den seneste rekrutteringsundersøgelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering viser, at virksomhederne har yderst svært ved at få fat i dem, de ønsker.

Ifølge undersøgelsen havde arbejdsgiverne udfordringer med at rekruttere i 22 procent af deres forsøg. Desuden viser den, at 39.300 rekrutteringsforsøg ikke førte til ansættelse i perioden fra september 2022 til februar 2023, fordi kandidaten ikke levede op til arbejdsgiverens ønsker.

Men gruppen af unge, der ikke er mellem uddannelse og på sabbat, kan være svær at få i arbejde.

Thomas Bredgaard fortæller, at dem uden arbejde og uddannelse oftere har sammensatte problemer. De har ikke haft de bedste erfaringer med uddannelsessystemet, og derfor er mange ufaglærte.

Samtidig har et stigende antal psykiske problemer – endda også alvorlige, som ses som en del af den mistrivselskrise, som er netop blandt unge.

Meget er gjort, men med blandede erfaringer

Han fortæller, at kommunerne allerede har forsøgt at få gruppen i arbejde. Det er blandt andet sket ved tvangsforanstaltninger som eksempelvis at give dem uddannelsespålæg for at få adgang til kontanthjælp.

– Man har prøvet en hel del, og der har været blandede erfaringer med det. Men der har også været ting, der har virket, og som burde bredes mere ud, siger han.

En af de ting er en mere langsigtet indsats.

Her hjælper kommunen med at få taget hånd om de sammensatte problemer, og giver personerne en fast kontaktperson, der både kan hjælpe dem ind på arbejdsmarkedet, men også efter de er kommet i job.

– Det er nødvendigt, for deres problemer stopper jo ikke, bare fordi de får et job. Det at have en kontaktperson eller mentor har vist sig at virke, men det er dyrere med de lange indsatser, siger Thomas Bredgaard og peger på, at mange kommuner netop nu er nødt til at spare.

Mere virksomhedspraktik og mindre uddannelse

I Dansk Industri mener man også, at en kontaktperson kan være vejen frem. Men at give de unge uddannelsespålæg har Steen Nielsen sværere ved at se pointen i.

– Mange af dem er jo netop gået i stå i skolesystemet og har derfor ikke lyst til at uddanne sig. I stedet kunne man sende dem i virksomhedspraktik eller løntilskud, så de kunne prøve det af at være på en arbejdsplads og opleve at være del af et fællesskab, siger han.

Men kan det ikke også være virksomhederne, der ikke er rummelige og attraktive nok for den her gruppe, når de ikke er i arbejde?

– Det vil kræve noget af virksomhederne, og der vil være brug for ekstra hjælp for at fungere på arbejdspladserne, hvis det skal lykkes. Men det, der er galt, er, at de her unge ikke er sendt i retning af virksomhederne, men mod uddannelsesinstitutionerne, siger Steen Nielsen.

Thomas Bredgaard har svært ved at give et bud på, hvor mange af de omkring 43.000 unge der reelt kan få et fuldtidsarbejde. Men han vurderer, at flere af dem kun kan klare et fleksjob.

Derfor mener han, at man ud over udlandet også må udnytte den eksisterende arbejdskraft bedre.

– Det kan være senere tilbagetrækning på arbejdsmarkedet, at få flere fra deltid til fuldtid, at få unge hurtigere ud på arbejdsmarkedet efter endt uddannelse, siger han.