fredag, december 2, 2022

Manglen på både strøm og vand presser beboerne i Kyiv

De seneste måneder har russerne intensiveret deres angreb på ukrainsk infrastruktur, og fredag morgen stod halvdelen af millionbyen Kyiv uden strøm, og kun hver tredje bolig havde varme.

Samtidig har hovedstaden og 14 andre regioner fortsat problemer med vandforsyningen.

Rusland fastholder, at missilangreb på Ukraine har militære mål og ikke har til formål at ramme civile. Men ifølge FN har russiske angreb på kritisk infrastruktur siden oktober dræbt mindst 77 civile, mens mange flere lider under konsekvenserne.

Det siger FN’s chef for menneskerettigheder, Volker Türk, der gør klart, at ”angrebene kaster millioner ud i ekstrem nød og forfærdelige livsbetingelser”.

En af de personer, der lever i ”konstant frygt”, er Marianna Zahirska, der bor i Kyiv med sin mand og sine to børn.

– Vi er maksimalt pressede. Og det er ikke kun mentalt, det er også den konstante trussel fra luftangreb, der kan slå mig og min familie ihjel hvert øjeblik, siger hun til TV 2.

Bliver ved med at kæmpe

Selvom der er langt til frontlinjen, så er der også langt til en almindelig hverdag i Kyiv.

For Marianna Zahirska har krigen blandt andet betydet, at hun har mistet sit arbejde, da virksomheden, hun var ansat i, ikke længe kunne drive forretning.

– Jeg har taget noget freelancearbejde for at overleve, men de seneste dage har jeg ikke haft strøm og dermed heller ikke internet, og så kan jeg ikke længere arbejde, hvilket gør det endnu mere presset at overleve, siger Marianna Zahirska.

Samtidig er hun enormt bekymret for sine børn, der ikke længere har mulighed for at komme i skole eller modtage online undervisning.

– Der er ingen strøm, og vi skal konstant søge tilflugt i beskyttelsesrum. Det er svært for mig at forstå, at nogen skal gennemleve det her i det 21. århundrede midt i Europa, siger Marianna Zahirska.

I sommer begyndte de ukrainske myndigheder at forberede befolkningen på, at russerne, når vinteren kom, ville angribe infrastrukturen. Men det har været svært for Marianna Zahirska og andre som hende at forberede meget andet end indkøb af stearinlys, fordi de bor til leje i højhuse, hvor der ikke kan installeres nødgeneratorer, og fordi det er for farligt at opbevare gas.

– Jeg accepterer, at vi lider uden både strøm, mad og vand. Vi kan ikke ofre vores eksistens og vores fremtidige generationer. Vi må blive ved med at kæmpe, siger hun.

Byen er mørkelagt

Et andet sted i byen fortæller Christina Dombrovska om sin tilværelse i Kyiv, der dagligt rammes af russiske raketter.

De fleste missiler blive skudt ned af det ukrainske luftforsvar, men for folk som Christina Dombravska og Marianna Zahirska, er der en konstant frygt for, at det er deres hjem eller familie, der bliver ramt.

– Da missilregnen væltede ned over Kyiv forleden, befandt jeg mig ude i byen. Der var ikke tid til at komme i beskyttelsesrum, i stedet måtte jeg med andre borgere søge tilflugt bedst muligt i ly af nogle beboelsesejendomme, siger Christina Dombrovska til TV 2.

I hovedstaden, Kyiv, var omkring 70 procent af byen uden strøm torsdag, og fredag gælder det halvdelen af byen, som samtidig har store problemer med vandforsyningen.

– Folk er begyndt at hæve de penge, de kan, når der er strøm, ligesom de er begyndt at købe vand. Derudover er der sat særlige ”varmepunkter” op, hvor borgere kan få en kop kaffe og oplade deres telefoner, siger Christina Dombravska.

Videoen nedenfor er optaget af en lokal indbygger torsdag aften. Den viser bilernes lygter på Lesi Ukrainky Boulevard, der går igennem den centrale del af den mørklagte hovedstad.

<img src="” title=”Manglen på både strøm og vand presser beboerne i Kyiv” />

Borgerne i Kyiv lever ikke kun i frygt for deres liv, de lever også uden strøm og vand.

De seneste måneder har russerne intensiveret deres angreb på ukrainsk infrastruktur, og fredag morgen stod halvdelen af millionbyen Kyiv uden strøm, og kun hver tredje bolig havde varme.

Samtidig har hovedstaden og 14 andre regioner fortsat problemer med vandforsyningen.

Rusland fastholder, at missilangreb på Ukraine har militære mål og ikke har til formål at ramme civile. Men ifølge FN har russiske angreb på kritisk infrastruktur siden oktober dræbt mindst 77 civile, mens mange flere lider under konsekvenserne.

Det siger FN’s chef for menneskerettigheder, Volker Türk, der gør klart, at ”angrebene kaster millioner ud i ekstrem nød og forfærdelige livsbetingelser”.

En af de personer, der lever i ”konstant frygt”, er Marianna Zahirska, der bor i Kyiv med sin mand og sine to børn.

– Vi er maksimalt pressede. Og det er ikke kun mentalt, det er også den konstante trussel fra luftangreb, der kan slå mig og min familie ihjel hvert øjeblik, siger hun til TV 2.

Selvom der er langt til frontlinjen, så er der også langt til en almindelig hverdag i Kyiv.

For Marianna Zahirska har krigen blandt andet betydet, at hun har mistet sit arbejde, da virksomheden, hun var ansat i, ikke længe kunne drive forretning.

– Jeg har taget noget freelancearbejde for at overleve, men de seneste dage har jeg ikke haft strøm og dermed heller ikke internet, og så kan jeg ikke længere arbejde, hvilket gør det endnu mere presset at overleve, siger Marianna Zahirska.

For Marianna Zahirska er det værste frygten for, at der skal ske hendes familie noget. Foto: TV 2

Samtidig er hun enormt bekymret for sine børn, der ikke længere har mulighed for at komme i skole eller modtage online undervisning.

– Der er ingen strøm, og vi skal konstant søge tilflugt i beskyttelsesrum. Det er svært for mig at forstå, at nogen skal gennemleve det her i det 21. århundrede midt i Europa, siger Marianna Zahirska.

I sommer begyndte de ukrainske myndigheder at forberede befolkningen på, at russerne, når vinteren kom, ville angribe infrastrukturen. Men det har været svært for Marianna Zahirska og andre som hende at forberede meget andet end indkøb af stearinlys, fordi de bor til leje i højhuse, hvor der ikke kan installeres nødgeneratorer, og fordi det er for farligt at opbevare gas.

– Jeg accepterer, at vi lider uden både strøm, mad og vand. Vi kan ikke ofre vores eksistens og vores fremtidige generationer. Vi må blive ved med at kæmpe, siger hun.

Et andet sted i byen fortæller Christina Dombrovska om sin tilværelse i Kyiv, der dagligt rammes af russiske raketter.

De fleste missiler blive skudt ned af det ukrainske luftforsvar, men for folk som Christina Dombravska og Marianna Zahirska, er der en konstant frygt for, at det er deres hjem eller familie, der bliver ramt.

– Da missilregnen væltede ned over Kyiv forleden, befandt jeg mig ude i byen. Der var ikke tid til at komme i beskyttelsesrum, i stedet måtte jeg med andre borgere søge tilflugt bedst muligt i ly af nogle beboelsesejendomme, siger Christina Dombrovska til TV 2.

Christina Dombravska talte med TV 2 via en telefonforbindelse, der også var presset af de mange russiske angreb. Foto: TV 2

I hovedstaden, Kyiv, var omkring 70 procent af byen uden strøm torsdag, og fredag gælder det halvdelen af byen, som samtidig har store problemer med vandforsyningen.

– Folk er begyndt at hæve de penge, de kan, når der er strøm, ligesom de er begyndt at købe vand. Derudover er der sat særlige ”varmepunkter” op, hvor borgere kan få en kop kaffe og oplade deres telefoner, siger Christina Dombravska.

Videoen nedenfor er optaget af en lokal indbygger torsdag aften. Den viser bilernes lygter på Lesi Ukrainky Boulevard, der går igennem den centrale del af den mørklagte hovedstad.

Video: TV 2 NEWS

  https://tv2.dk/

Relaterede artikler

Seneste nyheder