søndag, december 4, 2022

Mads Junker: Derfor er gult kort så hård en straf

Danmark og seks andre europæiske landes gode intentioner om at vise støtte til LGBTQ-miljøet ved at lade deres anførere iføre sig anførerbind med teksten “One Love” blev hurtigt fejet væk, da FIFA truede med gult kort.

Men hvorfor betyder et gult kort så meget, at man dropper en planlagt protest?

Ifølge Mads Junker, der er fodboldekspert på TV 2, er det først og fremmest, fordi det er den næsthøjeste sportslige sanktion, man kan få i fodbold.

– Det er også derfor, at FIFA er gået den vej. Man fornemmede, at økonomiske sanktioner ikke ville være nok.

Mads Junker sammenligner det med, at FIFA tidligere indførte, at det skulle give et gult kort at smide trøjen. Det gjorde de blandt andet for at undgå, at spillerne kunne vise provokerende budskaber under trøjen.

Hård straf

Ifølge Mads Junker er det en hård straf for et hold at starte en kamp med et gult kort. Derfor mener han også, at protesten havde stået endnu stærkere, hvis landene havde gennemført den alligevel.

– Hvis du virkelig ville have været en martyr som det land, der vejede værdierne tungere end det sportslige, havde det for alvor givet sagen opmærksomhed, siger han.

Men hvorfor er det så alvorligt at få et gult kort. Det gør spillere jo hele tiden?

– Det er en grundlæggende hæmsko for et hold at starte en fodboldkamp med en advarsel. I Danmarks tilfælde ville det betyde, at Simon Kjær i forsvaret skulle starte med et gult. Det ville betyde, at han ikke ville kunne gå ind i nærkampene på samme måde.

Han peger desuden på risikoen for karantæne, hvis man får et kort mere enten i samme kamp eller en af de efterfølgende.

– Man spiller mere forsigtigt med et gult kort. Masser af spillere har været nødt til at spille anderledes for ikke at få advarsel nummer to, siger Mads Junker, der understreger, at der ikke er nogen trænere, der vil lade deres hold starte med en advarsel, hvis man kan undgå det.

Mads Junker ser det som et særsyn, at FIFA tager den slags regler i brug. Og ser det som et tegn på, at værtslandet Qatar har ekstra meget at skulle have sagt sammenlignet med tidligere værtslande. Han peger på, at Danmark også fik forbud mod en sort tredjetrøje, og at Belgien ikke må have påskrevet “Love” i nakken på deres spillertrøje.

Danskerne er splittede

En ny Megafon-måling udarbejdet for TV 2 og Politiken viser, at danskerne er fuldstændig delte i spørgsmålet om, hvorvidt fodboldlandsholdets anfører, Simon Kjær, skal iføre sig det meget omtalte One Love-regnbuearmbind under VM-slutrunden.

43 procent mener, at Simon Kjær bør bære armbindet – uanset at det kan få sportslige konsekvenser.

42 procent synes derimod, at landsholdets anfører skal tage et neutralt armbind på for at undgå en sportslig sanktion som det gule kort, der har været på tale.

Målingen viser også, at der er en klar sammenhæng mellem, hvor meget fodbold man ser og holdningen til spørgsmålet. Således svarer 56 procent af de danskere, der generelt ser alle landskampe, at Simon Kjær skal tage et neutralt armbind på.

Derudover betyder ens alder også noget for, hvordan man svarer på spørgsmålet.

Jo yngre man er, desto mere støtter man brugen af regnbuearmbindet, viser Megafon-målingen.

<img src="” title=”Mads Junker: Derfor er gult kort så hård en straf” />

Mads Junker ser det som et særsyn, at FIFA tager den slags regler i brug.

Danmark og seks andre europæiske landes gode intentioner om at vise støtte til LGBTQ-miljøet ved at lade deres anførere iføre sig anførerbind med teksten “One Love” blev hurtigt fejet væk, da FIFA truede med gult kort.

Men hvorfor betyder et gult kort så meget, at man dropper en planlagt protest?

Ifølge Mads Junker, der er fodboldekspert på TV 2, er det først og fremmest, fordi det er den næsthøjeste sportslige sanktion, man kan få i fodbold.

– Det er også derfor, at FIFA er gået den vej. Man fornemmede, at økonomiske sanktioner ikke ville være nok.

Mads Junker sammenligner det med, at FIFA tidligere indførte, at det skulle give et gult kort at smide trøjen. Det gjorde de blandt andet for at undgå, at spillerne kunne vise provokerende budskaber under trøjen.

Ifølge Mads Junker er det en hård straf for et hold at starte en kamp med et gult kort. Derfor mener han også, at protesten havde stået endnu stærkere, hvis landene havde gennemført den alligevel.

– Hvis du virkelig ville have været en martyr som det land, der vejede værdierne tungere end det sportslige, havde det for alvor givet sagen opmærksomhed, siger han.

Men hvorfor er det så alvorligt at få et gult kort. Det gør spillere jo hele tiden?

– Det er en grundlæggende hæmsko for et hold at starte en fodboldkamp med en advarsel. I Danmarks tilfælde ville det betyde, at Simon Kjær i forsvaret skulle starte med et gult. Det ville betyde, at han ikke ville kunne gå ind i nærkampene på samme måde.

Han peger desuden på risikoen for karantæne, hvis man får et kort mere enten i samme kamp eller en af de efterfølgende.

– Man spiller mere forsigtigt med et gult kort. Masser af spillere har været nødt til at spille anderledes for ikke at få advarsel nummer to, siger Mads Junker, der understreger, at der ikke er nogen trænere, der vil lade deres hold starte med en advarsel, hvis man kan undgå det.

Mads Junker ser det som et særsyn, at FIFA tager den slags regler i brug. Og ser det som et tegn på, at værtslandet Qatar har ekstra meget at skulle have sagt sammenlignet med tidligere værtslande. Han peger på, at Danmark også fik forbud mod en sort tredjetrøje, og at Belgien ikke må have påskrevet “Love” i nakken på deres spillertrøje.

En ny Megafon-måling udarbejdet for TV 2 og Politiken viser, at danskerne er fuldstændig delte i spørgsmålet om, hvorvidt fodboldlandsholdets anfører, Simon Kjær, skal iføre sig det meget omtalte One Love-regnbuearmbind under VM-slutrunden.

43 procent mener, at Simon Kjær bør bære armbindet – uanset at det kan få sportslige konsekvenser.

42 procent synes derimod, at landsholdets anfører skal tage et neutralt armbind på for at undgå en sportslig sanktion som det gule kort, der har været på tale.

Målingen viser også, at der er en klar sammenhæng mellem, hvor meget fodbold man ser og holdningen til spørgsmålet. Således svarer 56 procent af de danskere, der generelt ser alle landskampe, at Simon Kjær skal tage et neutralt armbind på.

Derudover betyder ens alder også noget for, hvordan man svarer på spørgsmålet.

Jo yngre man er, desto mere støtter man brugen af regnbuearmbindet, viser Megafon-målingen.

  https://sport.tv2.dk/

Relaterede artikler

Seneste nyheder