fredag, december 2, 2022

Kun få ukrainske flygtninge har søgt job i ældreplejen, men Aarhus har måske knækket koden

20 ukrainske kvinder har udsigt til job på kommunens plejehjem.<img src="” title=”Kun få ukrainske flygtninge har søgt job i ældreplejen, men Aarhus har måske knækket koden” />

Tyve ukrainske kvinder, der er flygtet fra den russiske invasion af deres hjemland, er nu på vej ud til jobs og kaffeskænkning på de aarhusianske plejehjem.

Kommunen har med et særligt 12-ugers forløb haft held til at rekruttere de ukrainske flygtninge til ældreplejen, der som mange andre kommuner mangler mandskab.

– Det er to store fluer med et smæk, siger Christian Budde (V), rådmand for Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune.

– Først og fremmest hjælper vi nogle kvinder, der står i en rigtig svær situation. De er flygtet fra en krig med bagage og børn på armen, så det at vi kan hjælpe dem ind i en meningsfuld hverdag med job og en økonomi, der er bedre, er supergodt, siger han.

– Samtidig med at de hjælper os med vores rekrutteringsudfordringer, ved at de kommer ud og hjælper med at passe vores ældre borgere, hvor vi har svært ved at få nye medarbejdere, siger han.

Kun 241 ukrainere er endt i sundheds- og omsorgssektoren

For i flere kommuner skriger man på ekstra hænder til sundheds- og ældresektoren.

Men indtil videre har det kun været få af de ukrainske flygtninge, der ellers fik arbejdstilladelse fra starten, der har søgt job som eksempelvis social- og sundhedshjælpere.

Kun 241 af de omkring 6.000 ukrainske flygtninge, der har fået job i Danmark, er endt i sundheds- og omsorgssektoren.

I stedet har hovedparten af de jobparate flygtninge, der har fået ophold i Danmark efter den særlov, der blev vedtaget efter Ruslands invasion af Ukraine, søgt mod andre brancher.

De er fortrinsvis endt i hotel- eller rengøringsbranchen eller i landbruget. Det viser tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Ukrainerne har dermed ikke gjort en afgørende forskel på personalemanglen på sundheds- og ældresektoren, siger Lisbeth Nørgaard, der er formand for Danske Sosu-Skoler.

– Der var jo mange kommuner ude og sige: “Åh, jeg håber, der er nogle af dem, der kan hjælpe os i sundhedssektoren,” siger hun.

– Det tror jeg da, vi alle sammen håbede på, da vi i sin tid tog imod de ukrainske flygtninge, at det ville få et lidt større aftryk på søgningen til sosu-skolerne og sosu-uddannelsen, siger hun.

De er ekstremt kompetente, motiverede og læringsparate. De møder til tiden, og de er så taknemmelige for at kunne komme ind og være en del af et arbejdsfællesskab.
Christian Budde (V), rådmand, Aarhus

Men ifølge seniorforsker Frederik Thuesen, der har speciale i arbejdsmarked og integration ved Vive, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, er det især sprogbarrieren, der afholder ukrainerne fra at søge disse job eller uddannelser.

– For mange af dem er det jo utroligt kort tid siden, at de er kommet til Danmark. Og hvis du skal arbejde med patientkontakt, er det en stor fordel at kunne lidt dansk, siger han.

Sendes ud to og to

I Aarhus har kvinderne har været på et tre måneder langt uddannelsesforløb sammensat af kommunen og Sosu Østjylland.

Her har de blandt andet fået en introduktion til jobbet som social- og sundhedshjælper, modtaget supplerende danskundervisning og været ude i praktik på plejehjem.

– Vi matcher dem op teamvis, så de er sammen to og to. Der vil typisk være en, der har rimelig fornuftige engelsk-forudsætninger. Og så er der en, der har ikke så gode sproglige forudsætninger, og så bliver de kastet ud i virkeligheden og får nogle opgaver, som de kan løse, siger rådmand Christian Budde.

Ingen af kvinderne er indtil videre faldet fra forløbet, der forventes at slutte 9. december. Herfra fortsætter de i ufaglærte stillinger på kommunens plejehjem frem til foråret 2023.

Det er den bedste måde at lære en ny kultur på, fordi man møder nye mennesker, og det hjælper også mig med at lære sproget.
Elena Petrenko, elev på uddannelsesforløbet i Aarhus

– Vi er jo helt med på, at de kan ikke én til én erstatte de medarbejdere, vi har. Vi er meget opmærksomme på, at det er en form for uddannelsesstilling, hvor de for eksempel hjælper med rengøring og andre ting, siger Christian Budde.

Indtil videre har tilbagemeldingerne fra plejehjemmene været positive.

– De er ekstremt kompetente, motiverede og læringsparate. De møder til tiden, og de er så taknemmelige for at kunne komme ind og være en del af et arbejdsfællesskab, siger Budde.

Ukrainer: Det har været vildt fantastisk

Ukrainske Elena Pentrenko har været elev på uddannelsen siden august. Denne uge er den sidste uge i hendes praktiktid, der foregår på plejehjemmet Åbygård, hvor hun allerede har lært at forstå og tale lidt dansk.

– Det har været vildt fantastisk. Det er en ny erfaring for mig, og det er en anderledes måde at blive uddannet på. Lærerne har konkret erfaring, så det er ikke kun teoretisk undervisning, men også profesionelle råd fra virkelige situationer. Det er den bedste måde at lære på, siger Elena Pentrenko.

Her hjælper Elena Petrenko en af plejehjemsbeboerne med at få støttestrømper på.

Hun fortæller, det er en helt ny oplevelse for hende at arbejde på et plejehjem, og at hun holder af jobbet, og at det gavner hende. Derfor er hun også taknemmelig for, at det er muligt for ukrainerne at komme hurtigt i arbejde.

– Det er den bedste måde at lære en ny kultur på, fordi man møder nye mennesker, og det hjælper også mig med at lære sproget.

Lisbeth Nørgaard fra Danske Sosu-Skoler, synes godt om Aarhus-projektet, der her og nu kan aflaste de sosu-hjælpere, der mangler kollegaer.

– Hvis de ukrainske herboende flygtninge kan gøre noget ved, at vi kan få frigivet det uddannede personale til andre opgaver, så er det jo absolut kun en positiv spiral, uagtet om de nu har intentioner om at blive her, eller de påtænker at rejse tilbage, siger hun.

Kan det betale sig at lære dansk?

De ukrainske flygtninge i Danmark står i øjeblikket i en svær og uvis situation, fortæller Frederik Thuesen fra Vive, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

– Det er ikke så nemt for dem at gennemskue, hvornår de kan vende hjem, siger han.

– Mange af dem vil sikkert gerne vende hjem snart, men hvis Putin får held med at smadre al infrastruktur i Ukraine, er det nok nogle kolde huse eller lejligheder, der er at vende hjem til, siger forskeren.

Frederik Thuesen opfordrer dog ukrainerne til at få lært dansk så hurtigt som muligt, fordi det ikke er til at sige, hvor lang tid flygtningesituationen risikerer at trække ud.

Han betegner det dog som et godt resultat, at 6.114 af de i alt 27.822 personer, der har fået ophold efter særloven nu er i arbejde. Det svarer til 34 procent af de 16 til 66-årige i gruppen og 53 procent af de jobparate.

– Det er egentligt et udmærket resultat. Man skal tænke på, det er ikke alle, der kommer fra en krigszone, men nogle af dem gør. Og inden 24. februar havde de ikke forestillet sig, at de skulle lande i et andet land, siger han.

Elena Pentrenko ved heller ikke endnu, hvordan hendes fremtid ser ud.

– Lige nu er jeg i Danmark, og jeg er i gang med at bygge mit liv op her. Men jeg ved ikke, hvad der sker i morgen. Krigen har givet mig denne erfaring, og jeg har ingen plan, for alt kan forandre sig på én dag.

  https://www.dr.dk/nyheder/indland

Relaterede artikler

Seneste nyheder