Kommunerne skal spare 700 mio. kroner på administration: Fagforeninger frygter, det vil skade velfærd

Det er en økonomisk ansvarlig aftale, lød det, da regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) i går annoncerede aftalen for kommunernes økonomi i 2024.

Aftalen indeholder blandt andet et løft på 2,4 milliarder kroner i kommunernes såkaldte serviceramme, som blandt andet omfatter penge til alt fra skoler og ældre til kollektiv trafik.

Men aftalen indebærer også en besparelse på 700 millioner kroner på administration på tværs af landets 98 kommuner. Det svarer til 7,1 millioner kroner i gennemsnit per kommune.

De sparede 700 millioner skal ifølge regeringen bruges til at finansiere bedre løn- og arbejdsvilkår for offentligt ansatte.

Men det er ikke alle, der er lige begejstrede for planen om at spare 700 millioner på administration.

Hos Dansk Socialrådgiverforening frygter man, at det vil ramme socialrådgiverne, fortæller forkvinde Signe Færch, for socialrådgivere anses som administration.

– Det, jeg først og fremmest bliver bekymret for, er, at der i aftalen ligger, at kommunerne skal spare 700 millioner på administration, uden at der er peget på, hvor de besparelser skal høstes.

– Derfor er jeg rigtig bekymret for, at det kommer til at ramme det sociale arbejde, der bliver gjort i kommunerne, og socialrådgivernes arbejde, siger Signe Færch.

Ifølge Signe Færch er en ud af seks administrative medarbejdere i kommunerne netop socialrådgivere.

Signe Færch, forkvinde i Dansk Socialrådgiverforening, fortæller, at hun er bange for, at besparelsen rammer socialrådgivere:

Administration flyttes

Hos pædagogernes faglige organisation, BUPL, frygtes det, at besparelserne på administration vil betyde, at administrative opgaver skubbes over til andre jobfunktioner, fortæller formand i BUPL Elisa Rimpler.

– Vi har også erfaring for, at når man siger, at det er administration, der skal nedbringes, så har man rigtig svært ved at gøre det ude i kommunerne, fordi det handler om regelforenklinger og ting, man skal leve op til i forhold til de statslige regler.

– Så det betyder reelt set, at der enten kommer flere opgaver ud til for eksempel de pædagogfaglige ledere, eller så tager man grønthøsteren i brug, og det går stærkt ud over områder som børneområder, siger BUPL-formanden.

Samme bekymring deler Lene Roed, der er formand i HK Kommunal, som er fagforening for administrative medarbejdere i kommunale og regionale jobs. I en pressemeddelelse pointerer hun, at administration er nødvendigt for, at velfærdsydelserne fungerer.

– Administration er fundamentet for hele vores velfærd. Og opgaverne forsvinder ikke, fordi man i regeringen beslutter sig for dramatiske besparelser. Hvis man fjerner de administrative medarbejdere, så er det bare andre faggrupper, som skal udføre opgaverne, siger Lene Roed.

Besparelser skal give lønforhøjelser

Ifølge aftaleparterne, regeringen og KL, så er det unødvendig administration og dertilhørende bureaukrati, der skal til livs.

Det lod finansminister Nicolai Wammen (S) forstå i en pressemeddelelse.

– Med aftalen tager vi også de første skridt mod at få luget ud i meget af al den unødvendige administration og dokumentation, så vi kan sikre bedre løn- og arbejdsvilkår til dem, som er rygraden i vores velfærdssamfund, lyder det fra finansministeren.

Ifølge Jacob Bundsgaard, socialdemokratisk borgmester i Aarhus og næstformand i KL, så vil regeringen også hjælpe med udførelsen af de administrative besparelser.

– Nu har vi fået en aftale med regeringen om, at de hjælper med at løfte den opgave, det er at fjerne unødigt bureaukrati og regler og andre ting, der gør, at vi faktisk kan komme i mål med den opgave, uden at det går ud over kernevelfærden, siger Jacob Bundsgaard.