Kommuner laver krumspring for at nå pædagogkrav

Budgetterne for næste års økonomi er ved at falde på plads i kommunerne, og flere steder i landet er der lagt op til at, der skal spares på vuggestuer og børnehaver.

Lige på målstregen inden kommunerne fra 1. januar næste år er forpligtiget til at leve op til de lovbundne minimumsnormeringer.

To sparemodeller går igen på de kommunale budgetter.

Nogle kommuner overvejer at rykke skolestart, så man overgår fra børnehave til SFO tidligere. Det gælder Holstebro, Frederikshavn, Hørsholm, Guldborgssund og Sorø Kommune.

Andre kommuner lægger op til at sænke kravet til, hvor mange af de voksne i daginstitutionerne der skal være uddannet pædagoger. Det ser man på i Lejre, Glostrup, Aalborg, Fredericia, Faxe, Stevns og Viborg Kommune.

Færre pædagoger og tidligere i skole

I sidstnævnte kommune er det på tegnebrættet at sænke pædagogandelen med ti procentpoint.

Det er nødvendigt, hvis kommunen skal leve op til de politiske krav, forklarer Katrine Fusager Rohde (V), der er formand for Børne- og Ungdomsudvalget i Viborg Kommune.

– Det handler overordnet set om, at vi skal leve op til loven om minimumsnormeringer. Så hele øvelsen handler om, at vi skal have flere hænder ud til vores børn, siger hun.

En pædagogmedhjælper får lavere løn end en uddannet pædagog, og derfor vil det være billigere for kommunen.

I Holstebro kan næste års 0. klasser måske forvente at stoppe i børnehave og begynde i “førskole” allerede fra 1. april i stedet for 1. maj. Som vanligt. Det foreslår et enigt Børne- og Familieudvalg i kommunen i hvert fald.

Men det er mere af nød end lyst, forklarer Bibi Mundbjerg, der er udvalgets næstformand.

– Selvom vi fra udvalget gerne så, at vi skulle vente en måned mere med at sende dem i skole, er det en bunden opgave at finde besparelser, siger hun.

Det er billigere for kommunen at sende børnene tidligere i SFO’ens førskole, fordi der er meget færre voksne per barn i SFO’en og dermed billigere per plads.

Økonomisk hårdt spændt for

Der er ikke noget krav om, hvor stor en del af personalet der skal være pædagoger i minimumsnormeringsloven.

– Derfor har man mulighed for at spare nogle penge, inden for de rammer lovgivningen giver, siger Kurt Houlberg fra VIVE, som forsker i kommunernes økonomi og økonomistyring.

Pædagogernes fagforening, BUPL, mener, at staten har et ansvar for at sikre bedre økonomi i kommunerne, så de ikke er nødt til at skære på børneområdet.

VIVE-eksperten mener dog, det kan blive svært for landets kommuner helt at se sig fri for at skære i dagtilbuddene, da mange kommuner er presset på økonomien på grund af et voksende antal børn og ældre.

– Når man skal spare store beløb i den kommunale økonomi, slipper man ikke uden om at kigge på de store, klassiske velfærdsområder; det vil sige daginstitutioner, folkeskolen og ældreområdet, siger Kurt Houlberg.

Kan gå ud over børnene

Det er en reel risiko, at besparelserne vil påvirke børnenes trivsel, mener lektor ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse og specialist i børnepsykologi Grethe Kragh Müller.

For eksempel når børn skal starte tidligere i SFO, hvor der er langt færre voksne per barn.

– SFO’er er kendetegnet ved, at der er rigtig mange børn og ikke ret mange voksne. Det er klart, at jo mindre børnene er, og jo tidligere de bliver flyttet, jo mere risikerer man, at de står i en situation, der bliver svær for dem, siger hun.

Ligeledes kan det få konsekvenser for børnene, hvis der bliver længere mellem de uddannede pædagoger i børnehaver og vuggestuer.

– Vi ved, at der så vil være en lavere kvalitet i daginstitutionen, og børnene får dårligere mulighed for at lære og udvikle sig, siger Grethe Kragh Müller.

En opgørelse fra 2021 viste, at der er voldsomme geografiske forskelle på, hvor mange børn daginstitutioners pædagoger skal tage sig af på én gang.