søndag, januar 29, 2023

It-ansat fra politiet skal i fængsel for at gemme kollegers private billeder

En it-medarbejder fra politigården i Aarhus skal i fængsel, efter han blev afsløret i groft misbrug af sin stilling.

Han er fredag idømt to års fængsel, heraf tre måneder ubetinget. Desuden skal han udføre 250 timers samfundstjeneste – og hvis Kriminalforsorgen finder det nødvendigt, skal han i sexologisk behandling.

– Ud fra en forsvarers synspunkt er det en tilfredsstillende dom. Retten har stort set fulgt mit oplæg, og der er taget hensyn til, at han er dømt efter sin egen forklaring, siger forsvarer Henrik Garlik.

Senioranklager Jacob Thaarup havde procederet for to et halvt til tre års fængsel – ubetinget.

I forbindelse med det første forhør af it-medarbejderen indgik han 29. marts 2021 en kontroversiel aftale med efterforskerne om, at alt billedmateriale fra politikollegernes telefoner, som han i hemmelighed var kommet i besiddelse af, skulle slettes – og Retten i Aarhus har lagt vægt på, at det er en formildende omstændighed, at beviserne dermed ikke længere findes, således at hans egen tilståelse er afgørende.

Anklager Jacob Thaarup kan godt forstå, at retten har tillagt det en formildende betydning, at it-medarbejderen har tilstået – for processen havde ganske rigtigt været noget anderledes, hvis han efter, at billederne var slettet, havde nægtet det hele.

– Rettens udmåling vil jeg drøfte med Statsadvokaten i København i forhold til, om sagen skal ankes, eller om vi kan leve med resultatet, siger Jacob Thaarup.

Narrede kolleger

Den dømte har i årevis systematisk narret mere end 114 kolleger på politigården til at udlevere private mobiltelefoner, hvorefter han gemte dybt private og i mange tilfælde krænkende billeder af kollegerne.

Desuden har han har optaget en 44 sekunder lang video et nøglehul til kvindernes omklædningsrum på politigården, mens en kvindelig kollega klædte om.

Også private oplysninger og billeder fra omkring 50 tilfældige tiltalte, forurettede eller vidner havde han hentet i forbindelse med, at han havde til opgave at slette digitalt materiale fra afsluttede straffesager – og også billeder og dokumenter fra bedste venner og naboer på vejen havde han i hemmelighed gemt i sine arkiver.

Kunne ikke forklare sig

Foran en retssal, der første dag var fyldt til sidste stol med tidligere kolleger eller venner, har har den 30-årige it-medarbejder gennem retssagen måttet lede længe efter en god forklaring.

– Nysgerrighed over, hvad der foregår i andres liv, forsøgte han at forklare det med.

Men han havde svært ved at tale sig ud af, at mange af de billeder, han havde gemt, var mere eller mindre afklædte billeder.

Ligesom stort set alle de private billeder handlede om kvinder. Yngre kvinder og kvinder midt-i-mellem, indrømmede han i løbet af sagen. Og også en mindreårig teenagepige, der ofte fungerede som barnepige for hans egne børn.

Politiet slettede beviser

I løbet af retssagen er det kommet frem, at materialet i sagen er så omfattende, at alle de gemte billeder ikke er blevet gennemgået af politiets efterforskere. I stedet er der foretaget stikprøver.

Det gælder dog ikke billederne fra de politiansattes mobiltelefoner. Det blev alt sammen slettet 29. marts 2021 i forbindelse med, at den nu dømte it-medarbejder blev anholdt og afhørt første gang.

Den kontroversielle sletning er siden blevet undersøgt af den uafhængige politiklagemyndighed, der dog lukkede sagen igen uden at have afdækket, hvem der var ansvarlig for beslutningen. En vurdering, som Statsadvokaten i København siden lagde sig op ad.

Kvindeligt vidne

En kvindelig kontorelev fra politigården var indkaldt som vidne i løbet af sagen. Hun fortalte, hvordan hun var helt ny, da den nu 30-årige kom hen til hendes skrivebord iført en trøje, hvor der stod, at han kom fra Rigspolitiets Koncern IT.

Men det var jo inde på en politigård, alt var sikret

Forurettet vidne

Han sagde, at han havde lagt mærke til, at hun havde en iPhone, og at han var igang med at lave en test. Han skulle undersøge, om iPhone skulle være den nye tjenestetelefon.

– Jeg synes selvfølgelig, at det er mærkeligt, men jeg er jo helt ny, sagde vidnet.

Hun var til stede i de 20 minutter, den 30-årige havde hendes telefon koblet til sin computer – og det var hun også, da han kom tilbage igen og igen og bad om hjælp til sit projekt. Måske 20-30 gange i alt, forklarede hun.

Havde det været ude på gaden, så havde hun aldrig troet på ham, sagde hun grædende.

– Men det var jo inde på en politigård, alt var sikret, sagde vidnet.

Ofre har ingen skyld

Konsekvenserne for kollegerne på politigården får sikkerhedsrådgiver og ekspert i informationssikkerhed, Tine Tuxen Løvstrand, til at hæve stemmen.

– Den her mand har brudt vores allesammens tillid. Det gør mig så ondt for alle de her ofre. De har bare gjort det, de skulle gøre, for at passe deres arbejde, siger Tine Tuxen Løvstrand.

Og heller ikke naboerne eller de tilfældige ofre har nogen skyld i, at deres private billeder og oplysninger endte i it-medarbejderens arkiver.

– Vi lever i et tillidsbaseret samfund, og vi har brug for at kunne stole på, at en it-ekspert hjælper os, siger Tine Tuxen Løvstrand.

Vi må kunne leve i tillid

– Man kan tage alle mulige forbehold og sikkerhedstiltag, men i sidste ende kan være svært at beskytte sig mod de, der virkelig vil os det ondt.

Ligesom det for arbejdsgiverne kan være svært at sortere brodne kar fra ansøgningsbunker og allerede ansatte. Svindlerne er dygtige, og selv en sikkerhedsgodkendelse viser kun et øjebliksbillede, mener hun.

Men Tine Tuxen Løvstrand pointerer, at det heldigvis er langt, langt størsteparten af alle, der opfører sig ordentligt.

– Vi kan og skal som udgangspunkt have tillid til vores kolleger og myndigheder. Det er stadig en forsvindende lille del, der begår kriminalitet.

Noget kan man dog gøre for at sikre sig:

– Et godt og brugbart råd er aldrig at genbruge adgangskoder. Brug en ny kode hvert sted, du skal have adgang til. På den måde sikrer du, at skaden begrænses, hvis din kode lækkes, eller din adgang til for eksempel Facebook bliver hacket.

Og selvfølgelig er det altid godt at bruge sin sunde fornuft og tænke sig om en ekstra gang – og aldrig udlevere NemID eller koder, selvom nogen skriver eller ringer og påstår, de kommer fra bank eller politi.

Sagen kan ankes

Under domsafsigelsen var tilhørerrækkerne i den store sal i Retten i Aarhus igen fyldte, og talrige kolleger fra politiet og anklagemyndigheden var tilsyneladende skuffede over dommen.

Den 30-årige har modtaget dommen, men statsadvokaten har 14 dage til at vurdere, om sagen skal ankes til landsretten.

En it-medarbejder fra politigården i Aarhus indsamlede systematisk krænkende billeder af politifolk og kolleger. Derefter slettede politiet beviserne.

En it-medarbejder fra politigården i Aarhus skal i fængsel, efter han blev afsløret i groft misbrug af sin stilling.

Han er fredag idømt to års fængsel, heraf tre måneder ubetinget. Desuden skal han udføre 250 timers samfundstjeneste – og hvis Kriminalforsorgen finder det nødvendigt, skal han i sexologisk behandling.

– Ud fra en forsvarers synspunkt er det en tilfredsstillende dom. Retten har stort set fulgt mit oplæg, og der er taget hensyn til, at han er dømt efter sin egen forklaring, siger forsvarer Henrik Garlik.

Senioranklager Jacob Thaarup havde procederet for to et halvt til tre års fængsel – ubetinget.

I forbindelse med det første forhør af it-medarbejderen indgik han 29. marts 2021 en kontroversiel aftale med efterforskerne om, at alt billedmateriale fra politikollegernes telefoner, som han i hemmelighed var kommet i besiddelse af, skulle slettes – og Retten i Aarhus har lagt vægt på, at det er en formildende omstændighed, at beviserne dermed ikke længere findes, således at hans egen tilståelse er afgørende.

Anklager Jacob Thaarup kan godt forstå, at retten har tillagt det en formildende betydning, at it-medarbejderen har tilstået – for processen havde ganske rigtigt været noget anderledes, hvis han efter, at billederne var slettet, havde nægtet det hele.

– Rettens udmåling vil jeg drøfte med Statsadvokaten i København i forhold til, om sagen skal ankes, eller om vi kan leve med resultatet, siger Jacob Thaarup.

Den dømte har i årevis systematisk narret mere end 114 kolleger på politigården til at udlevere private mobiltelefoner, hvorefter han gemte dybt private og i mange tilfælde krænkende billeder af kollegerne.

Desuden har han har optaget en 44 sekunder lang video et nøglehul til kvindernes omklædningsrum på politigården, mens en kvindelig kollega klædte om.

Også private oplysninger og billeder fra omkring 50 tilfældige tiltalte, forurettede eller vidner havde han hentet i forbindelse med, at han havde til opgave at slette digitalt materiale fra afsluttede straffesager – og også billeder og dokumenter fra bedste venner og naboer på vejen havde han i hemmelighed gemt i sine arkiver.

Foran en retssal, der første dag var fyldt til sidste stol med tidligere kolleger eller venner, har har den 30-årige it-medarbejder gennem retssagen måttet lede længe efter en god forklaring.

– Nysgerrighed over, hvad der foregår i andres liv, forsøgte han at forklare det med.

Men han havde svært ved at tale sig ud af, at mange af de billeder, han havde gemt, var mere eller mindre afklædte billeder.

Ligesom stort set alle de private billeder handlede om kvinder. Yngre kvinder og kvinder midt-i-mellem, indrømmede han i løbet af sagen. Og også en mindreårig teenagepige, der ofte fungerede som barnepige for hans egne børn.

I løbet af retssagen er det kommet frem, at materialet i sagen er så omfattende, at alle de gemte billeder ikke er blevet gennemgået af politiets efterforskere. I stedet er der foretaget stikprøver.

Det gælder dog ikke billederne fra de politiansattes mobiltelefoner. Det blev alt sammen slettet 29. marts 2021 i forbindelse med, at den nu dømte it-medarbejder blev anholdt og afhørt første gang.

Den kontroversielle sletning er siden blevet undersøgt af den uafhængige politiklagemyndighed, der dog lukkede sagen igen uden at have afdækket, hvem der var ansvarlig for beslutningen. En vurdering, som Statsadvokaten i København siden lagde sig op ad.

En kvindelig kontorelev fra politigården var indkaldt som vidne i løbet af sagen. Hun fortalte, hvordan hun var helt ny, da den nu 30-årige kom hen til hendes skrivebord iført en trøje, hvor der stod, at han kom fra Rigspolitiets Koncern IT.

Men det var jo inde på en politigård, alt var sikret

Forurettet vidne

Han sagde, at han havde lagt mærke til, at hun havde en iPhone, og at han var igang med at lave en test. Han skulle undersøge, om iPhone skulle være den nye tjenestetelefon.

– Jeg synes selvfølgelig, at det er mærkeligt, men jeg er jo helt ny, sagde vidnet.

Hun var til stede i de 20 minutter, den 30-årige havde hendes telefon koblet til sin computer – og det var hun også, da han kom tilbage igen og igen og bad om hjælp til sit projekt. Måske 20-30 gange i alt, forklarede hun.

Havde det været ude på gaden, så havde hun aldrig troet på ham, sagde hun grædende.

– Men det var jo inde på en politigård, alt var sikret, sagde vidnet.

Konsekvenserne for kollegerne på politigården får sikkerhedsrådgiver og ekspert i informationssikkerhed, Tine Tuxen Løvstrand, til at hæve stemmen.

– Den her mand har brudt vores allesammens tillid. Det gør mig så ondt for alle de her ofre. De har bare gjort det, de skulle gøre, for at passe deres arbejde, siger Tine Tuxen Løvstrand.

Og heller ikke naboerne eller de tilfældige ofre har nogen skyld i, at deres private billeder og oplysninger endte i it-medarbejderens arkiver.

– Vi lever i et tillidsbaseret samfund, og vi har brug for at kunne stole på, at en it-ekspert hjælper os, siger Tine Tuxen Løvstrand.

– Man kan tage alle mulige forbehold og sikkerhedstiltag, men i sidste ende kan være svært at beskytte sig mod de, der virkelig vil os det ondt.

Ligesom det for arbejdsgiverne kan være svært at sortere brodne kar fra ansøgningsbunker og allerede ansatte. Svindlerne er dygtige, og selv en sikkerhedsgodkendelse viser kun et øjebliksbillede, mener hun.

Men Tine Tuxen Løvstrand pointerer, at det heldigvis er langt, langt størsteparten af alle, der opfører sig ordentligt.

– Vi kan og skal som udgangspunkt have tillid til vores kolleger og myndigheder. Det er stadig en forsvindende lille del, der begår kriminalitet.

Noget kan man dog gøre for at sikre sig:

– Et godt og brugbart råd er aldrig at genbruge adgangskoder. Brug en ny kode hvert sted, du skal have adgang til. På den måde sikrer du, at skaden begrænses, hvis din kode lækkes, eller din adgang til for eksempel Facebook bliver hacket.

Og selvfølgelig er det altid godt at bruge sin sunde fornuft og tænke sig om en ekstra gang – og aldrig udlevere NemID eller koder, selvom nogen skriver eller ringer og påstår, de kommer fra bank eller politi.

Under domsafsigelsen var tilhørerrækkerne i den store sal i Retten i Aarhus igen fyldte, og talrige kolleger fra politiet og anklagemyndigheden var tilsyneladende skuffede over dommen.

Den 30-årige har modtaget dommen, men statsadvokaten har 14 dage til at vurdere, om sagen skal ankes til landsretten.

 

https://tv2.dk/

Relaterede artikler

Seneste nyheder