tirsdag, november 29, 2022

Iran er ‘tættere på revolution end nogensinde i den islamiske republiks historie’

Videoer viser, at demonstranter har sat ild til den afdøde ayatollah Khomeinis tidligere hjem. Han er den første leder af den islamiske republik, som iranere demonstrerer mod.<img src="” title=”Iran er ‘tættere på revolution end nogensinde i den islamiske republiks historie'” />

Det er en person af “mytisk karakter”, iranske demonstranter i dag har vist, at de ikke lovpriser på noget nær samme måde, som det iranske regime gør det.

Videoer på sociale medier viser fredag, at der er blevet sat ild til den afdøde ayatollah Khomeinis tidligere hjem i byen Khomein, syd for Teheran. Det skriver nyhedsbureauet Reuters, som har verificeret to af videoerne.

Ayatollah Ruhollah Khomeini grundlagde den islamiske republik, som iranere over hele landet har demonstreret mod de seneste måneder.

– Når man sætter ild til hans tidligere hjem, så er det et udtryk for, at det ikke er det styre, man vil have, siger Claus Valling Pedersen, som er lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet med speciale i Iran.

Nyhedsbureauet Reuters har verificeret to videoer af brand i Khomeinis tidligere hjem. Et iransk nyhedsbureau afviser, at bygningen, der i dag er et museum, har stået i flammer. (Foto: © -, Ritzau Scanpix)

Det er en eskalering af demonstrationerne, der har været vedholdende og massive i de ni uger, siden 22-årige Jina Mahsa Amini døde i det iranske moralpolitis varetægt i september, mener Claus Valling Pedersen.

Spørgsmålet er, om det stadig bør kaldes demonstrationer, eller om der nærmere er tale om noget, der minder om et revolutionsforsøg.

– Vi er tættere på en revolution, end vi har været nogensinde før i den islamiske republiks godt 40 år lange historie, siger han.

Irans moralpoliti

Det iranske moralpoliti er en del af politiet, som har til opgave at patruljere gaderne og irettesætte borgere, der for eksempel ikke klæder sig sømmeligt ifølge islamiske normer.

Moralpolitiet består både af mænd og kvinder.

Kvinder, der ikke overholder reglerne, kan blive irettesat, tildelt bøder og blive beordret på genopdragelseskurser.

Hvis kvinder har forbrudt sig mod reglerne om alkoholforbrug, kan de blive pryglet med pisk. Det er noget, tusindvis af iranere har oplevet på egen krop ifølge Rasmus Elling, der er forsker i Iran på Københavns Universitet.

Det iranske nyhedsbureau Tasnim, som har tydelige forbindelser til det iranske styre, afviser, at der overhovedet har været ild i bygningen, som i dag er et museum.

Frygter, at regimet vil ‘slå hårdt igen’

Ayatollah Ruhollah Khomeini grundlagde den islamiske republik i 1979 efter revolutionen mod shah Mohammad Reza Pahlavi og hans styre, som var et undertrykkende autokrati.

Dengang vakte det stor begejstring og håb, at man kom af med Pahlavi-shahen, som Valling Pedersen beskriver som en “despot og tyran” og i stedet fik den islamiske republik.

Derfor er Ruhollah Khomeini en skikkelse, som dele af den iranske befolkning – heriblandt regimets top – lovpriser.

– For regimets top er han en figur, man ikke må skænde eller kritisere på nogen som helst måde, siger Claus Valling Pedersen.

Men i stedet for shahens styre fik Iran et endnu mere frihedsundertrykkende regime, der har fastsat strenge krav om påklædning, kønsadskillelse og politisk strømlining.

Iran’s nuværende leder ayatollah Ali Khamenei holder en tale ved siden af et billede af republikkens grundlægger, ayatollah Ruhollah Khomeini. (Arkivfoto) (Foto: © TIMA AGENCY, Ritzau Scanpix)

– Mens den islamiske republik som stat ærer og agter Khomeini, så er en stor del af den iranske befolkning ikke glade for den republik, han fik grundlagt, siger Claus Valling Pedersen.

At demonstranterne angiveligt sætter ild til hans tidligere hjem viser tydeligt, at den yngre generation i Iran ingen respekt har for den tidligere leder, mener den danske forsker.

– Især den unge generation, som ikke har oplevet revolutionen og revolutionens første år, tænker tydeligvis ikke, at de skylder Khomeini noget som helst – tværtimod, siger Valling Pedersen.

Han frygter, at “regimet vil slå hårdt igen” mod demonstranterne.

Demonstranter udsat for tortur i fængsler

Omkring 15-16.000 demonstranter er ifølge BBC blevet arresteret, og et ukendt antal af dem er udsat for en kummerlig behandling i fængslerne.

Det fortæller Martin Lemberg-Pedersen, som er chef for politik og dokumentation i Amnestys danske afdeling.

– Der foregår både fysisk og psykisk tortur, siger han.

Det er vidt forskellige mennesker, der er blevet arresteret og dræbt. Både universitetsstuderende, menneskerettighedsforkæmpere, journalister og endda også skolebørn sidder indespærret og har mistet livet de seneste ni uger.

Flere er døde ved at ordensmagten målrettet har skudt konkrete demonstranter eller har skudt ind i store menneskemængder, lyder det.

Vi frygter, at det bliver en slags facade-retssager, som skal intimidere folk væk fra gaderne og demonstrationerne, som er øget i omfang i hele landet
Martin Lemberg-Pedersen, chef for politik og dokumentation, Amnesty International Danmark

I sidste weekend blev den første demonstrant dømt til døden for – ifølge iransk lov – at have ført “krig mod gud”. Ifølge regimet er retssagerne et forsøg på at skabe retfærdighed, men det ligner mere et forsøg på at skræmme oprørerne til at blive hjemme, siger Martin Lemberg-Pedersen.

– Vi frygter, at det bliver en slags facade-retssager, som skal intimidere folk væk fra gaderne og demonstrationerne, som er øget i omfang i hele landet, siger han.

Optøjerne har varet i nu omkring ni uger, og der er kun én ting, Martin Lemberg-Pedersen fra Amnesty kan pege på som lidt optimistisk i en “tragisk situation”:

– Det er det utrolige mod, de iranske kvinder og den iranske civilbefolkning viser stående overfor et så brutalt system.

Den 2. november stillede ‘Verden ifølge Gram’ spørgsmålet ‘Kan Irans kvinder virkelig vælte præstestyret?’. Lyt med her:

  https://www.dr.dk/nyheder/udland

Relaterede artikler

Seneste nyheder