søndag, januar 29, 2023

I 2021 blev 14 danske børn evakueret fra Syrien – sådan går det fire af dem i dag

Rundt om spisebordet i den jyske lejlighed sidder fire børn og fortærer hver deres stykke chokoladekage.

De er lige kommet hjem fra skole og er nu hver især i gang med passionerede fortællinger om dagens bedrifter.

Én væltede på cykel her til morgen men klarede styrtet uden knubs. En anden har brugt formiddagen på at lave en sprællemand af træ, der forestiller Svampebob Firkant. En tredje måtte se med fra sidelinjen, da resten af klassen skulle testes i dansk.

Børnene taler dansk men kan hverken læse eller skrive. De går til ridning og spiller fodbold men har – modsat deres klassekammerater – også to ugentlige besøg i fængslet.

For børnene omkring spisebordet bærer på en fortid, der er langt fra deres venners.

– De har oplevet ting, som børn ikke skal opleve. De har set telte brænde og børn få tæsk og omkomme. En verden med junglelov, hvor de stærkeste overlevede, siger børnenes faster og tilføjer:

– Det har sat sit præg på dem.

Sammen udgør søskendeflokken næsten en fjerdedel af de i alt 19 børn, der i årevis har været stor politisk uenighed om. Fem af børnene er i dag fortsat i Syrien.

Syrienbørnene, som de ofte kaldes, hvis dansktilknyttede forældre rejste til Syrien omkring år 2014 og er tiltalt for at have støttet Islamisk Stat.

I oktober 2021 blev de evakueret fra en kurdiskkontrolleret fangelejr i Syrien sammen med deres mor. En 35-årig etnisk dansk kvinde, som i dag er idømt fire års fængsel for at fremme terror.

Men hvad skete der med Syrienbørnene efter evakueringen? Og hvordan har de det i dag?

TV 2 har mødt fire af dem sammen med deres faster, som udtaler sig på vegne af familien. TV 2 er bekendt med fasterens identitet. Men da hun frygter for børnenes sikkerhed, hvis deres navne kommer frem, har TV 2 indvilliget i anonymitet.

“Jeg ville aldrig vælge at være væk fra dig”

Børnenes mor rejste i 2014 til Syrien med sin dengang dansk-somaliske mand og de fire ældste børn. Siden fødte hun endnu en datter. Efternøleren, som fasteren flere gange under interviewet kalder sin nu fireårige niece.

Hun går i børnehave, mens de fire ældre søskende er i alderen 11 til 14 år og går i skole.

TV 2 møder børnene hos deres farmor. Her har de boet siden evakueringen i 2021.

Alle kan begå fejl, men når man står i det, ændrer det jo ikke på, hvem du er som menneske

Fasteren om børnenes forældre

I samme lejlighed som deres far voksede op i – og med udsigt til den bygning, som fire af børnene kaldte hjem, før deres forældre tog dem med til det krigshærgede Syrien.

Rundt i lejligheden står fodboldstøvler, kasser med legetøj og skoletasker. En plysset, lyserød bamse sidder placeret ovenpå én af pigeværelsets to senge. Et hårdt tryk på maven sætter en lydoptagelse i gang.

– Jeg elsker dig så meget, min skat.

Det er morens stemme.

– Det gør så ondt på mig, at du ikke kan huske, hvor tæt vi var på hinanden. At du altid sov hos mig eller fulgte efter mig på toilettet. Jeg ville aldrig vælge at være væk fra dig, min skat, strømmer ordene ud af fra en enhjørning, der står placeret på nabosengen.

Alle børnene har fået en bamse, fortæller farmoren. Hun har ikke ønsket at lade sig interviewe men fortæller, at hun hver aften kan høre, hvordan bamserne får et tryk på maven. Igen og igen. På den måde kan børnene falde i søvn til morens stemme.

Blev adskilt efter evakueringen

Da fasteren under massivt opsyn i 2021 fik lov til at se sine niecer og nevøer, så hun “tynde børn med frygt og tårer i øjnene”. De vidste ifølge fasteren, at de snart skulle sige farvel til deres mor.

Få timer efter at evakueringen var gennemført, blev børnenes mor anholdt og varetægtsfængslet. Sigtet for fremme af terror.

Hun skal da absolut have en fair chance for at få det samme liv med sine børn, som hun havde engang

Fasteren om børnenes mor

TV 2 mødte børnenes mor i al-Roj-lejren i 2021. Her forklarede hun, at hun “ikke lige havde set det med fly og bomber”, da familien i 2014 rejste til Syrien.

– Det kan godt være, det lyder naivt, men jeg havde fire børn, så jeg sad ikke på nettet og undersøgte det, sagde kvinden dengang til TV 2.

Familien rejste til Syrien samme år, som Islamisk Stat erklærede sit kalifat. Henover sommeren gik en række gruopvækkende halshugningsvideoer verden rundt – blandt andet af en amerikansk freelancejournalist ved navn James Foley.

Fasteren gentager over for TV 2 forklaringen fra børnenes mor. Hverken børnenes mor eller far vidste, hvad de rejste ned til, siger hun.

Talte om himmel og helvede

Efter evakueringen i oktober 2021 og den efterfølgende adskillelse fra deres mor var de fem søskende ifølge fasteren “udfordrede”.

Børnene var vant til at hamstre mad i lejren, og det var tydeligt, at de “havde et lidt andet sind”.

De får at vide, at Vesten er ond og vil dem ondt. De bliver hjernevaskede

Fasteren til de fem børn

Politiets Efterretningstjeneste, PET, har i adskillige trusselsvurderinger beskrevet, hvordan forholdene i blandt andet al-Roj-lejren kan “bidrage til at øge radikaliseringen af tilbageholdte personer”.

En risiko der kun bliver større, jo længere tid børnene opholder sig i lejrene.

– De får at vide, at Vesten er ond og vil dem ondt. De bliver hjernevaskede. Det kunne vi også mærke på dem, da de kom. De talte om himmel og helvede, siger fasteren til de fem børn og fortsætter:

– Hvis en pige eller kvinde havde badetøj på i en film, og børnene så dem, så troede de, at de ville komme i helvede. Det skabte en konstant frygt i dem. Det har vi fået pillet af dem, siger fasteren.

PTSD og angst

I dag er det fasterens indtryk, at børnene “klarer sig rigtig godt”. At det er fem “dejlige børn”, som har travlt med at suge ny viden til sig.

Men årene i Syrien har utvivlsomt sat sine spor.

Situationer, som virker fredelige, kan ifølge fasteren hurtigt udvikle sig til angstanfald. For eksempel hvis en helikopter flyver henover legepladsen.

– Der har været mange overflyvninger i lejren, og det har skabt frygt for, at tyrkerne ville smide bomber.

Børnene har ifølge fasteren været igennem længere psykologiske vurderinger, hvor to af drengene har fået konstateret PTSD, og pigerne venter på at starte i et forløb med legeterapi.

TV 2 har forgæves forsøgt at få oplysningerne bekræftet af den familiekonsulent, som tre gange ugentligt besøger familien.

Risiko for radikalisering

I PET’s risikovurdering fra 2021, hvor de fem børn fortsat opholdt sig i al-Roj-lejren, kalder Center for Terroranalyse det “usandsynligt”, at børnene ville udgøre en terrortrussel på grund af deres lave alder.

Det kunne større børn til gengæld på grund af “indoktrinering eller anden påvirkning”, fremgår det af rapporten.

Men den potentielle trussel vil ifølge PET kunne påvirkes ved at tilbyde “støtte med henblik på eventuel afradikalisering og reintegration”.

Flere eksperter har da også tidligere vurderet, at Danmark har nogle af de bedste forudsætninger i verden for at arbejde med afradikalisering af ekstremister.

Hvordan kan du vide, at børnene ikke er radikaliserede?

– Det ved jeg på deres adfærd. Når vi lærer dem ting, stiller de spørgsmål, lytter og tager ved lære. De opfører sig som jævnaldrende i dag og gør alle de ting, de troede, var farlige og forbudte. De elsker at spille og se Youtube, hvor de førhen troede, at man kom i helvede for at se film, siger fasteren.

Idømt fire års fængsel

Børnenes mor erkendte sig i november 2021 skyldig i terroranklagerne og blev i 2022 idømt tre års fængsel i byretten. Ved Landsretten er straffen siden blev hævet til fire år, fordi det her blev vurderet, at årene i al-Roj-lejren ikke skulle tælles med som afsoning.

Imens hun afsoner, får hun to gange ugentligt besøg af sine børn. En time om lørdagen, hvor alle børnene kommer, og en time med et barn på skift hver mandag. Derudover taler børnene i telefon med deres mor i 10 minutter hver tirsdag og torsdag.

– Der er mange, der har svært ved at forstå, at de er kommet fra Syrien. Folk tror, at de altid har boet her. Så på den måde har de jo haft et godt fundament i deres forældre – de har fået velopdragne og kærlige børn, der er vokset op i kærlighed.

Det er forældre, der har valgt at tage deres børn med til Syrien, mens der var krig, og det var ulovligt at tage dertil. Hvordan kan du kalde dét et godt fundament?

– Det gode fundament er opdragelsen og beskyttelsen. Alle kan begå fejl, men når man står i det, ændrer det jo ikke på, hvem du er som menneske. At du er en beskytter, en kærlig forælder. Både min bror og hans kone skruede bare endnu mere op for den beskyttende rolle og forsøgte at skærme dem fra alt, der var farligt.

Skal bo hos deres mor

Børnenes far har fået frataget sit danske statsborgerskab administrativt. Deres mor har anket sin fængselsdom fra Landsretten, men det er fortsat uvist, hvornår sagen når Højesteret.

I mellemtiden har hun søgt om udgang fra fængslet, hvilket familien forventer svar på i løbet af den kommende måned.

– Drømmescenariet er, at børnene skal bo hos deres mor, når hun bliver løsladt, og at de skal have en helt normal hverdag igen, siger fasteren og fortsætter:

– De (børnenes mor og far, red.) har været hjernevasket, desværre. Men de har gjort alt for at beskytte deres børn, og de lever med konsekvenserne af deres valg i dag og tager ansvar for det.

Men når man tager i betragtning, at børnenes mor lod sig “hjernevaske” og tog til Syrien med børnene, ville det så ikke være bedre, at de ikke så hende?

– Når hun tager sin straf for det, hun har gjort, så synes jeg absolut, at hun skal have en fair chance for at komme ind i samfundet igen og blive afradikaliseret. Det er allerede blevet vurderet, at hun er en god og kærlig mor, så hun skal da absolut have en fair chance for at få det samme liv med sine børn, som hun havde engang.

De to andre kvinder, der blev evakueret fra Syrien i 2021, er fortsat varetægtsfængslet. Den ene sag er berammet til at starte 2. februar i Kolding og den anden 24. april på Frederiksberg.

Tre kvinder, der har fået frataget deres danske statsborgerskab, befinder sig fortsat i al-Roj-lejren. Det samme gør deres i alt fem børn, som ifølge udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) er danske.

Det har ikke været muligt for TV 2 at få bekræftet af Udenrigsministeriet, at de fem børn i fangelejren har dansk statsborgerskab.

Børnenes mor er idømt fire års fængsel. Når hun har afsonet, er det familiens ønske, at børnene igen skal bo hos deres mor.

Rundt om spisebordet i den jyske lejlighed sidder fire børn og fortærer hver deres stykke chokoladekage.

De er lige kommet hjem fra skole og er nu hver især i gang med passionerede fortællinger om dagens bedrifter.

Én væltede på cykel her til morgen men klarede styrtet uden knubs. En anden har brugt formiddagen på at lave en sprællemand af træ, der forestiller Svampebob Firkant. En tredje måtte se med fra sidelinjen, da resten af klassen skulle testes i dansk.

Børnene taler dansk men kan hverken læse eller skrive. De går til ridning og spiller fodbold men har – modsat deres klassekammerater – også to ugentlige besøg i fængslet.

For børnene omkring spisebordet bærer på en fortid, der er langt fra deres venners.

– De har oplevet ting, som børn ikke skal opleve. De har set telte brænde og børn få tæsk og omkomme. En verden med junglelov, hvor de stærkeste overlevede, siger børnenes faster og tilføjer:

– Det har sat sit præg på dem.

Sammen udgør søskendeflokken næsten en fjerdedel af de i alt 19 børn, der i årevis har været stor politisk uenighed om. Fem af børnene er i dag fortsat i Syrien.

Syrienbørnene, som de ofte kaldes, hvis dansktilknyttede forældre rejste til Syrien omkring år 2014 og er tiltalt for at have støttet Islamisk Stat.

I oktober 2021 blev de evakueret fra en kurdiskkontrolleret fangelejr i Syrien sammen med deres mor. En 35-årig etnisk dansk kvinde, som i dag er idømt fire års fængsel for at fremme terror.

Men hvad skete der med Syrienbørnene efter evakueringen? Og hvordan har de det i dag?

TV 2 har mødt fire af dem sammen med deres faster, som udtaler sig på vegne af familien. TV 2 er bekendt med fasterens identitet. Men da hun frygter for børnenes sikkerhed, hvis deres navne kommer frem, har TV 2 indvilliget i anonymitet.

Børnenes mor rejste i 2014 til Syrien med sin dengang dansk-somaliske mand og de fire ældste børn. Siden fødte hun endnu en datter. Efternøleren, som fasteren flere gange under interviewet kalder sin nu fireårige niece.

Hun går i børnehave, mens de fire ældre søskende er i alderen 11 til 14 år og går i skole.

TV 2 møder børnene hos deres farmor. Her har de boet siden evakueringen i 2021.

Alle kan begå fejl, men når man står i det, ændrer det jo ikke på, hvem du er som menneske

Fasteren om børnenes forældre

I samme lejlighed som deres far voksede op i – og med udsigt til den bygning, som fire af børnene kaldte hjem, før deres forældre tog dem med til det krigshærgede Syrien.

Rundt i lejligheden står fodboldstøvler, kasser med legetøj og skoletasker. En plysset, lyserød bamse sidder placeret ovenpå én af pigeværelsets to senge. Et hårdt tryk på maven sætter en lydoptagelse i gang.

– Jeg elsker dig så meget, min skat.

Det er morens stemme.

– Det gør så ondt på mig, at du ikke kan huske, hvor tæt vi var på hinanden. At du altid sov hos mig eller fulgte efter mig på toilettet. Jeg ville aldrig vælge at være væk fra dig, min skat, strømmer ordene ud af fra en enhjørning, der står placeret på nabosengen.

Alle børnene har fået en bamse, fortæller farmoren. Hun har ikke ønsket at lade sig interviewe men fortæller, at hun hver aften kan høre, hvordan bamserne får et tryk på maven. Igen og igen. På den måde kan børnene falde i søvn til morens stemme.

Alle fem børn har fået en bamse, som kan afspille en hilsen fra deres mor. Foto: Sebastian Fernblad / TV 2

Da fasteren under massivt opsyn i 2021 fik lov til at se sine niecer og nevøer, så hun “tynde børn med frygt og tårer i øjnene”. De vidste ifølge fasteren, at de snart skulle sige farvel til deres mor.

Få timer efter at evakueringen var gennemført, blev børnenes mor anholdt og varetægtsfængslet. Sigtet for fremme af terror.

Hun skal da absolut have en fair chance for at få det samme liv med sine børn, som hun havde engang

Fasteren om børnenes mor

TV 2 mødte børnenes mor i al-Roj-lejren i 2021. Her forklarede hun, at hun “ikke lige havde set det med fly og bomber”, da familien i 2014 rejste til Syrien.

– Det kan godt være, det lyder naivt, men jeg havde fire børn, så jeg sad ikke på nettet og undersøgte det, sagde kvinden dengang til TV 2.

Familien rejste til Syrien samme år, som Islamisk Stat erklærede sit kalifat. Henover sommeren gik en række gruopvækkende halshugningsvideoer verden rundt – blandt andet af en amerikansk freelancejournalist ved navn James Foley.

Fasteren gentager over for TV 2 forklaringen fra børnenes mor. Hverken børnenes mor eller far vidste, hvad de rejste ned til, siger hun.

Inden den nu 35-årige kvinde rejste til Syrien i 2014, havde hun ikke hørt om forholdene i det krigshærgede land, sagde hun under til TV 2 under et interview i lejren i 2021. Foto: TV 2

Efter evakueringen i oktober 2021 og den efterfølgende adskillelse fra deres mor var de fem søskende ifølge fasteren “udfordrede”.

Børnene var vant til at hamstre mad i lejren, og det var tydeligt, at de “havde et lidt andet sind”.

De får at vide, at Vesten er ond og vil dem ondt. De bliver hjernevaskede

Fasteren til de fem børn

Politiets Efterretningstjeneste, PET, har i adskillige trusselsvurderinger beskrevet, hvordan forholdene i blandt andet al-Roj-lejren kan “bidrage til at øge radikaliseringen af tilbageholdte personer”.

En risiko der kun bliver større, jo længere tid børnene opholder sig i lejrene.

– De får at vide, at Vesten er ond og vil dem ondt. De bliver hjernevaskede. Det kunne vi også mærke på dem, da de kom. De talte om himmel og helvede, siger fasteren til de fem børn og fortsætter:

– Hvis en pige eller kvinde havde badetøj på i en film, og børnene så dem, så troede de, at de ville komme i helvede. Det skabte en konstant frygt i dem. Det har vi fået pillet af dem, siger fasteren.

I dag er det fasterens indtryk, at børnene “klarer sig rigtig godt”. At det er fem “dejlige børn”, som har travlt med at suge ny viden til sig.

Men årene i Syrien har utvivlsomt sat sine spor.

Situationer, som virker fredelige, kan ifølge fasteren hurtigt udvikle sig til angstanfald. For eksempel hvis en helikopter flyver henover legepladsen.

– Der har været mange overflyvninger i lejren, og det har skabt frygt for, at tyrkerne ville smide bomber.

Børnene har ifølge fasteren været igennem længere psykologiske vurderinger, hvor to af drengene har fået konstateret PTSD, og pigerne venter på at starte i et forløb med legeterapi.

TV 2 har forgæves forsøgt at få oplysningerne bekræftet af den familiekonsulent, som tre gange ugentligt besøger familien.

I PET’s risikovurdering fra 2021, hvor de fem børn fortsat opholdt sig i al-Roj-lejren, kalder Center for Terroranalyse det “usandsynligt”, at børnene ville udgøre en terrortrussel på grund af deres lave alder.

Det kunne større børn til gengæld på grund af “indoktrinering eller anden påvirkning”, fremgår det af rapporten.

Men den potentielle trussel vil ifølge PET kunne påvirkes ved at tilbyde “støtte med henblik på eventuel afradikalisering og reintegration”.

Flere eksperter har da også tidligere vurderet, at Danmark har nogle af de bedste forudsætninger i verden for at arbejde med afradikalisering af ekstremister.

Hvordan kan du vide, at børnene ikke er radikaliserede?

– Det ved jeg på deres adfærd. Når vi lærer dem ting, stiller de spørgsmål, lytter og tager ved lære. De opfører sig som jævnaldrende i dag og gør alle de ting, de troede, var farlige og forbudte. De elsker at spille og se Youtube, hvor de førhen troede, at man kom i helvede for at se film, siger fasteren.

Børnenes mor erkendte sig i november 2021 skyldig i terroranklagerne og blev i 2022 idømt tre års fængsel i byretten. Ved Landsretten er straffen siden blev hævet til fire år, fordi det her blev vurderet, at årene i al-Roj-lejren ikke skulle tælles med som afsoning.

Imens hun afsoner, får hun to gange ugentligt besøg af sine børn. En time om lørdagen, hvor alle børnene kommer, og en time med et barn på skift hver mandag. Derudover taler børnene i telefon med deres mor i 10 minutter hver tirsdag og torsdag.

– Der er mange, der har svært ved at forstå, at de er kommet fra Syrien. Folk tror, at de altid har boet her. Så på den måde har de jo haft et godt fundament i deres forældre – de har fået velopdragne og kærlige børn, der er vokset op i kærlighed.

Det er forældre, der har valgt at tage deres børn med til Syrien, mens der var krig, og det var ulovligt at tage dertil. Hvordan kan du kalde dét et godt fundament?

– Det gode fundament er opdragelsen og beskyttelsen. Alle kan begå fejl, men når man står i det, ændrer det jo ikke på, hvem du er som menneske. At du er en beskytter, en kærlig forælder. Både min bror og hans kone skruede bare endnu mere op for den beskyttende rolle og forsøgte at skærme dem fra alt, der var farligt.

Børnene går til ridning og fodbold i deres fritid, fortæller de. Og et par gange om ugen går eftermiddagen med lektiehjælp. Foto: Sebastian Fernblad / TV 2

Børnenes far har fået frataget sit danske statsborgerskab administrativt. Deres mor har anket sin fængselsdom fra Landsretten, men det er fortsat uvist, hvornår sagen når Højesteret.

I mellemtiden har hun søgt om udgang fra fængslet, hvilket familien forventer svar på i løbet af den kommende måned.

– Drømmescenariet er, at børnene skal bo hos deres mor, når hun bliver løsladt, og at de skal have en helt normal hverdag igen, siger fasteren og fortsætter:

– De (børnenes mor og far, red.) har været hjernevasket, desværre. Men de har gjort alt for at beskytte deres børn, og de lever med konsekvenserne af deres valg i dag og tager ansvar for det.

Men når man tager i betragtning, at børnenes mor lod sig “hjernevaske” og tog til Syrien med børnene, ville det så ikke være bedre, at de ikke så hende?

– Når hun tager sin straf for det, hun har gjort, så synes jeg absolut, at hun skal have en fair chance for at komme ind i samfundet igen og blive afradikaliseret. Det er allerede blevet vurderet, at hun er en god og kærlig mor, så hun skal da absolut have en fair chance for at få det samme liv med sine børn, som hun havde engang.

De to andre kvinder, der blev evakueret fra Syrien i 2021, er fortsat varetægtsfængslet. Den ene sag er berammet til at starte 2. februar i Kolding og den anden 24. april på Frederiksberg.

Tre kvinder, der har fået frataget deres danske statsborgerskab, befinder sig fortsat i al-Roj-lejren. Det samme gør deres i alt fem børn, som ifølge udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) er danske.

Det har ikke været muligt for TV 2 at få bekræftet af Udenrigsministeriet, at de fem børn i fangelejren har dansk statsborgerskab.

 

https://tv2.dk/

Relaterede artikler

Seneste nyheder