tirsdag, januar 31, 2023

Hvert niende barn får snippet tunge- eller læbebånd – trods risiko for alvorlige komplikationer

På fem år er antallet af børn under et år, der får klippet deres tungebånd eller læbebånd, steget fra 4169 til 7433 børn.

Det viser nye tal, som Sundhedsdatastyrelsen har trukket for TV 2.

Det er blevet rygtet, at tungebånd har betydning for alverdens ting

Rikke Haahr, formand, Danske Øre-næse-halslægers Organisation

Øre-næse-hals-lægerne har stået for 91 procent af indgrebene. Resten er sket på hospitalerne. Tallene dækker kun indgreb, der er sket i Danmark.

TV 2 har tidligere fortalt om Frederikke Vikkelsøe, der – efter at være blevet afvist af flere danske læger – rejste til Holland for at få klippet sin datters tungebånd. Samtidig kritiserede ergoterapeut Ulla Lebahn de danske sundhedsmyndigheder for at være for tilbageholdende med at diagnosticere og behandle stramme tungebånd.

Det fik dog flere – herunder Dansk Pædiatrisk Selskab – til at advare mod at søge efter at få foretaget indgrebet på sit barn for enhver pris.

Ikke nødvendigt for så mange

Antallet af indgreb er også steget, viser de nye tal. På kun fire år er antallet af tunge- og læbebånd, der er blevet klippet på hospitaler og hos speciallæger, steget med 89 procent.

Med andre ord er antallet af indgreb næsten fordoblet siden 2017.

Det høje antal indgreb viser, at flere børn under et år får klippet tunge- eller læbebånd, selvom det ikke er nødvendigt. Det mener i hvert fald formand for Danske Øre-næse-halslægers Organisation, Rikke Haahr.

– Jeg er en lille smule ked af at se, at det vedholdende er stigende. Jeg ville ønske, at vi kunne få det længere ned, for jeg tror, at der er tale om overbehandling og overdiagnosticering, siger hun til TV 2.

Det er hendes klare opfattelse, at flere forældre henvender sig til læger med henblik på at få klippet deres lille barns tungebånd eller læbebånd – eller begge dele – fordi der hersker en overbevisning om, at et klip kan løse mange af de problemer, man render ind i med en baby.

– Hele humlen ved det her er, at det er blevet rygtet, at tungebånd har betydning for alverdens ting. Det er ikke kun amme-problemer. Børn bliver også klippet på andre baggrunde. Refluks, udtaleproblemer, snorken – alt muligt, hvor der overhovedet ikke er videnskabelig baggrund for det, og så stiger tallet selvfølgelig, siger Rikke Haahr.

Er det realistisk, at det er nødvendigt for hvert niende barn?

– Nej, det er det ikke. Vi skal holde fokus på fagligheden, og vi skal prøve at få det ned for at være sikre på, at vi ikke overbehandler de her små børn.

Hvis lægen ikke vil klippe det, så søger man stålsat videre, til man finder en, der giver en ret

Rikke Haahr, formand, Danske Øre-næse-halslægers Organisation

Hvorfor vil I have tallet ned? Kan det ikke være, at det her er en overset diagnose?

– Det er ikke det, videnskaben tyder på. Det er ikke nødvendigt i så mange tilfælde.

Hvorfor tror du så, at der er så mange børn under et år, der har fået klippet tunge- eller læbebånd i Danmark?

– Jeg tror, at forældre enormt gerne vil have amningen til at fungere. Og så tror jeg, at videnssamfundet spiller en rolle. Alt er tilgængeligt på nettet, men det er også usorteret. Jeg tror, at forældre let kommer til at tænke, at problemerne skyldes tunge- eller læbebåndet, og hvis lægen ikke vil klippe det, så søger man stålsat videre, til man finder en, der giver en ret, siger Rikke Haahr.

Alvorlige komplikationer

Onsdag fortalte en øre-næse-hals-læge, at speciallægerne har været vidne til små børn, der efter et indgreb er endt med “grumme” skader, og han advarede mod, at man får foretaget indgrebet på sit barn, medmindre at der er tungtvejende, sundhedsfaglige årsager til det.

Der er rapporteret alvorlige komplikationer, og derfor er det vigtigt, at vi kun gør det, hvor det er rigtigt

Rikke Haahr, formand, Danske Øre-næse-halslægers Organisation

Det bakker Rikke Haahr op om.

– Man laver jo en læsion på et lille barn, der ikke er ret gammelt. Som regel går det fredsommeligt, men der er også rapporteret alvorlige komplikationer, og derfor er det vigtigt, at vi kun gør det, hvor det er rigtigt at gøre det, og ellers skal vi holde fingrene væk, siger hun.

Både Sundhedsstyrelsen, Danske Øre-næse-halslægers Organisation og en række andre organisationer, TV 2 har været i kontakt med, henviser til en officiel national retningslinje på området, som udkom i 2020.

Den blev lavet af en ekspertgruppe på vegne af Sundhedsstyrelsen og skal bidrage til at ensarte behandlingen og sørge for, at lægerne giver en evidensbaseret behandling til spædbørn med amme-problemer.

Her anbefaler de blandt andet ét bestemt diagnosticeringsværktøj til at vurdere tungens udseende og mobilitet, hvor man tidligere har anvendt flere forskellige.

TV 2 ville gerne have talt med Sundhedsstyrelsen om det kraftigt stigende antal indgreb, der bliver foretaget i Danmark, selvom der er udgivet nationale kliniske retningslinjer. Sundhedsstyrelsen henviser til det svar, de sendte TV 2 i sidste uge.

Her oplyste den, at den er bekendt med de mange klip, der bliver foretaget, og at det er et indgreb, som har været i stor stigning over de senere år.

– Sundhedsstyrelsen kan ikke anbefale, at børn får klip i tungebåndet, medmindre der er faglig grund til det, da der ikke er viden om langtidseffekter, lød det.

Der er tale om overdiagnosticering, mener formand for øre-næse-halslægernes organisation.

På fem år er antallet af børn under et år, der får klippet deres tungebånd eller læbebånd, steget fra 4169 til 7433 børn.

Det viser nye tal, som Sundhedsdatastyrelsen har trukket for TV 2.

Det er blevet rygtet, at tungebånd har betydning for alverdens ting

Rikke Haahr, formand, Danske Øre-næse-halslægers Organisation

Øre-næse-hals-lægerne har stået for 91 procent af indgrebene. Resten er sket på hospitalerne. Tallene dækker kun indgreb, der er sket i Danmark.

TV 2 har tidligere fortalt om Frederikke Vikkelsøe, der – efter at være blevet afvist af flere danske læger – rejste til Holland for at få klippet sin datters tungebånd. Samtidig kritiserede ergoterapeut Ulla Lebahn de danske sundhedsmyndigheder for at være for tilbageholdende med at diagnosticere og behandle stramme tungebånd.

Det fik dog flere – herunder Dansk Pædiatrisk Selskab – til at advare mod at søge efter at få foretaget indgrebet på sit barn for enhver pris.

Antallet af indgreb er også steget, viser de nye tal. På kun fire år er antallet af tunge- og læbebånd, der er blevet klippet på hospitaler og hos speciallæger, steget med 89 procent.

Med andre ord er antallet af indgreb næsten fordoblet siden 2017.

Tungebåndet er den streng, der sidder under tungen og fæstner den til mundens bund.

Man taler især om stramme tungebånd på spædbørn, fordi det kan give barnet problemer med at blive ammet.

Et klip af tungebåndet kaldes også “frenulotomi”, og det anvendes blandt andet netop for at afhjælpe problemer med amning.

Børnelæger oplever, at forældre henvender sig med ønske om at få klippet barnets tungebånd på grund af eksempelvis refluks, kolik, søvnbesvær og tale- og spiseproblemer.

Der findes dog, i følge Dansk Pædiatrisk Selskab, ikke dokumentation for, at et klip af tungebåndet har effekt på andet end problemer med amning.

Kilde: Dansk Pædiatrisk Selskab

Det høje antal indgreb viser, at flere børn under et år får klippet tunge- eller læbebånd, selvom det ikke er nødvendigt. Det mener i hvert fald formand for Danske Øre-næse-halslægers Organisation, Rikke Haahr.

– Jeg er en lille smule ked af at se, at det vedholdende er stigende. Jeg ville ønske, at vi kunne få det længere ned, for jeg tror, at der er tale om overbehandling og overdiagnosticering, siger hun til TV 2.

Det er hendes klare opfattelse, at flere forældre henvender sig til læger med henblik på at få klippet deres lille barns tungebånd eller læbebånd – eller begge dele – fordi der hersker en overbevisning om, at et klip kan løse mange af de problemer, man render ind i med en baby.

– Hele humlen ved det her er, at det er blevet rygtet, at tungebånd har betydning for alverdens ting. Det er ikke kun amme-problemer. Børn bliver også klippet på andre baggrunde. Refluks, udtaleproblemer, snorken – alt muligt, hvor der overhovedet ikke er videnskabelig baggrund for det, og så stiger tallet selvfølgelig, siger Rikke Haahr.

Klip af tunge- og læbebånd på børn under et år bossidende i Danmark, 2017-2021

2017

Antal unikke patienter: 4169
Antal operationer: 4309

2018

Antal unikke patienter: 5804
Antal operationer: 6172

2019

Antal unikke patienter: 5362
Antal operationer: 5732

2020

Antal unikke patienter: 6075
Antal operationer: 6533

2021

Antal unikke patienter: 7433
Antal operationer: 8148

Sundhedsdatastyrelsen oplyser, at forskellen på tallet for antal unikke patienter og antal operationer skyldes, at nogle børn får klippet både læbe- og tungebånd, hvilket tæller som hvert sit indgreb.

Desuden får nogle børn foretaget det samme indgreb flere gange.

Kilde: Sundhedsdatastyrelsen

Er det realistisk, at det er nødvendigt for hvert niende barn?

– Nej, det er det ikke. Vi skal holde fokus på fagligheden, og vi skal prøve at få det ned for at være sikre på, at vi ikke overbehandler de her små børn.

Hvis lægen ikke vil klippe det, så søger man stålsat videre, til man finder en, der giver en ret

Rikke Haahr, formand, Danske Øre-næse-halslægers Organisation

Hvorfor vil I have tallet ned? Kan det ikke være, at det her er en overset diagnose?

– Det er ikke det, videnskaben tyder på. Det er ikke nødvendigt i så mange tilfælde.

Hvorfor tror du så, at der er så mange børn under et år, der har fået klippet tunge- eller læbebånd i Danmark?

– Jeg tror, at forældre enormt gerne vil have amningen til at fungere. Og så tror jeg, at videnssamfundet spiller en rolle. Alt er tilgængeligt på nettet, men det er også usorteret. Jeg tror, at forældre let kommer til at tænke, at problemerne skyldes tunge- eller læbebåndet, og hvis lægen ikke vil klippe det, så søger man stålsat videre, til man finder en, der giver en ret, siger Rikke Haahr.

Onsdag fortalte en øre-næse-hals-læge, at speciallægerne har været vidne til små børn, der efter et indgreb er endt med “grumme” skader, og han advarede mod, at man får foretaget indgrebet på sit barn, medmindre at der er tungtvejende, sundhedsfaglige årsager til det.

Der er rapporteret alvorlige komplikationer, og derfor er det vigtigt, at vi kun gør det, hvor det er rigtigt

Rikke Haahr, formand, Danske Øre-næse-halslægers Organisation

Det bakker Rikke Haahr op om.

– Man laver jo en læsion på et lille barn, der ikke er ret gammelt. Som regel går det fredsommeligt, men der er også rapporteret alvorlige komplikationer, og derfor er det vigtigt, at vi kun gør det, hvor det er rigtigt at gøre det, og ellers skal vi holde fingrene væk, siger hun.

Både Sundhedsstyrelsen, Danske Øre-næse-halslægers Organisation og en række andre organisationer, TV 2 har været i kontakt med, henviser til en officiel national retningslinje på området, som udkom i 2020.

Det er god praksis at anvende en systematisk vurderingsmetode til at vurdere tungebåndets udseende og mobilitet hos de børn, der har ammeproblemer, og hvor der er mistanke om ankyloglossi.Arbejdsgruppen anbefaler at anvende Tongue-tie and Breastfed Babies Assessment Tool (TABBY).
Det er god praksis ikke rutinemæssigt at tilbyde manuel behandling af biomekaniske forhold hos spædbørn med ankyloglossi og samtidige ammeproblemer.
Overvej at tilbyde frenotomi fremfor ammevejledning alene, til spædbørn op til 4 måneder med ankyloglossi og samtidige ammeproblemer.
Det er god praksis at anvende smertelindrende behandling til spædbørn med ankyloglossia, der skal have foretaget frenotomi.Som smertelindrende behandling anbefaler arbejdsgruppen brug af 1-2 ml 24% sukkeropløsning appliceret på spædbarnets tunge umiddelbart forud for indgrebet, og forældrene anbefales, at barnet ammes umiddelbart efter indgrebet.Det er god praksis at overveje at anvende overflade analgesi ved klip af de kraftige/brede tungebånd.
Det er god praksis at undlade at tilbyde eller anbefale mobiliserende efterbehandling af tungen (aftercare) efter frenotomi.

Kilde: Sundhedsstyrelsen

Den blev lavet af en ekspertgruppe på vegne af Sundhedsstyrelsen og skal bidrage til at ensarte behandlingen og sørge for, at lægerne giver en evidensbaseret behandling til spædbørn med amme-problemer.

Her anbefaler de blandt andet ét bestemt diagnosticeringsværktøj til at vurdere tungens udseende og mobilitet, hvor man tidligere har anvendt flere forskellige.

TV 2 ville gerne have talt med Sundhedsstyrelsen om det kraftigt stigende antal indgreb, der bliver foretaget i Danmark, selvom der er udgivet nationale kliniske retningslinjer. Sundhedsstyrelsen henviser til det svar, de sendte TV 2 i sidste uge.

Her oplyste den, at den er bekendt med de mange klip, der bliver foretaget, og at det er et indgreb, som har været i stor stigning over de senere år.

– Sundhedsstyrelsen kan ikke anbefale, at børn får klip i tungebåndet, medmindre der er faglig grund til det, da der ikke er viden om langtidseffekter, lød det.

 

https://tv2.dk/

Relaterede artikler

Seneste nyheder