Siden 2020 har Forbrugerrådet Tænk Kemi undersøgt 196 vaske- og rengøringsmidler, som bruges i de danske husstande – og en ny opgørelse viser, at 24 procent af dem indeholder uønskede og potentielt skadelige stoffer.
Det kan være stoffer, som er allergifremkaldene eller mistænkt for at være hormonforstyrrende, og de kan være problematiske for mennesker, men også for miljøet.
Samtidig kan det være svært for forbrugerne at sikre sig mod, for det er ikke alle stoffer, som producenterne behøver at skrive på emballagen. Det gælder eksempelvis stofgruppen borater, der findes i nogle vaskemidler, forklarer Stine Müller, der er projektleder og testansvarlig hos forbrugerrådet Tænk Kemi.
– Borater er mistænkt for at kunne skade fostre og påvirke evnen til at få børn, og det er blot ét eksempel på, hvorfor forbrugerne bør kunne få alle ingredienser på emballagen, siger hun til TV 2.
Fold boksen ud og se den fulde liste over de testede produkter:
Under halvdelen er anbefalelsesværdige
Forbrugerrådet Tænk Kemi bruger en A-, B- og C-kolbe til at lave sine vurderinger. A-kolben er de produkter, rådet anbefaler, mens C-kolben er de produkter, som det fraråder, hvis du vil undgå problematisk kemi. I den nye opgørelse er det kun 39 procent af produkterne, der får A-kolben, og dermed ud fra forbrugerrådets viden i dag, er uden problematiske stoffer.
Og for mange af C-kolbe-produkterne gælder det ifølge projektlederen, at de uønskede stoffer ovenikøbet kan udelades.
– Vi har jo en række tilsvarende produkter i A-kategorien, så fordi der skal konserveringsmiddel i dit produkt, så behøver du ikke vælge et, der er allergifremkaldende, siger Stine Müller.
Cocktaileffekten
Men udfordringen er faktisk ikke, at der bruges for store mængder eller ulovlige stoffer. Ifølge Stine Müller er det ikke det enkelte C-kolbeprodukt, der udgør en risiko, hvis man ellers benytter det efter anvisningerne.
Problemet er derimod kombinationseffekten, eller som projektlederen kalder den, cocktaileffekten.
– De her stoffer findes i mange ting, så når vi både bliver eksponeret fra vaskemidlet, rengøringsmidlet og eksempelvis fra tøj, kosmetik eller fødevarer, så får vi en cocktaileffekt. Det er den, der kan give en risiko for, den enkeltes sundhed og miljøet, siger Stine Müller.
Så selvom det ikke er det enkelte produkt, der er problemet, så bidrager det til din samlede udsættelse, og derfor er det produktet med uønsket kemi, du skal fravælge, hvis du vil nedsætte risikoen for cocktaileffekter, uddyber hun.
Parfume og de mange allergifremkaldende stoffer
For mere end halvdelen af de testede vaske- og rengøringsprodukter gælder det, at de indeholder allergifremkaldende stoffer. Og i rigtig mange af dem er der parfumestoffer, hvilket undrer Rikke Bille, der er chef for Den Blå Krans, Astma Allergi Danmarks mærkningsordning.
– Det har vitterligt ingen indflydelse på funktionen. Den gør ingenting. Der bliver ikke renere, der lugter bare parfumeret, siger hun til TV 2.
Og blandt andet af den grund bør producenter, ifølge Rikke Bille, i højere grad tage ansvar for ikke at benytte parfume.
– Det er mange stoffer, der kunne tages ud, uden det påvirkede funktionen. Og det synes jeg er en vigtig pointe, for parfumestofferne er en af de ting, som flest bliver allergiske overfor, siger hun.
Falsk fornemmelse af sundhed
Som Stine Müller fra Forbrugerrådet Tænk Kemi mener Rikke Bille også, at det kan være vanskeligt for forbrugerne at gennemskue, hvorvidt der er skadelige stoffer i de produkter, de smider i indkøbskurven. Men producenterne og brandejerne bærer et ekstra ansvar, lyder det fra Rikke Bille.
– Ofte forsøger de at give et indtryk af, at produkterne er naturlige eller sunde. På den måde får de forbrugerne til at tænke, at det er et godt valg, til trods for at det indeholder parfume, siger hun.
Samtidig understreger hun, at lovgiverne også burde gøre mere for at sikre, at det bliver tydeligt for forbrugerne, at de køber et produkt, som indeholder skadelige og allergifremkaldende stoffer.
– Der kan aldrig komme nok forbrugeroplysning. Mange ved eksempelvis ikke, at selvom de ikke har parfumeallergi, så kan de godt blive allergiske, hvis de udsættes nok for det. Cocktaileffekten gælder ikke kun ved de hormonforstyrrende stoffer, det gælder også for de allergifremkaldende, siger Rikke Bille.
På en lang række emballager kan det være svært for forbrugerne at gennemskue, at de køber et produkt, der kan være skadeligt for dem.
Siden 2020 har Forbrugerrådet Tænk Kemi undersøgt 196 vaske- og rengøringsmidler, som bruges i de danske husstande – og en ny opgørelse viser, at 24 procent af dem indeholder uønskede og potentielt skadelige stoffer.
Det kan være stoffer, som er allergifremkaldene eller mistænkt for at være hormonforstyrrende, og de kan være problematiske for mennesker, men også for miljøet.
Samtidig kan det være svært for forbrugerne at sikre sig mod, for det er ikke alle stoffer, som producenterne behøver at skrive på emballagen. Det gælder eksempelvis stofgruppen borater, der findes i nogle vaskemidler, forklarer Stine Müller, der er projektleder og testansvarlig hos forbrugerrådet Tænk Kemi.
– Borater er mistænkt for at kunne skade fostre og påvirke evnen til at få børn, og det er blot ét eksempel på, hvorfor forbrugerne bør kunne få alle ingredienser på emballagen, siger hun til TV 2.
Fold boksen ud og se den fulde liste over de testede produkter:
Forbrugerrådet Tænk Kemi bruger en A-, B- og C-kolbe til at lave sine vurderinger. A-kolben er de produkter, rådet anbefaler, mens C-kolben er de produkter, som det fraråder, hvis du vil undgå problematisk kemi. I den nye opgørelse er det kun 39 procent af produkterne, der får A-kolben, og dermed ud fra forbrugerrådets viden i dag, er uden problematiske stoffer.
Og for mange af C-kolbe-produkterne gælder det ifølge projektlederen, at de uønskede stoffer ovenikøbet kan udelades.
– Vi har jo en række tilsvarende produkter i A-kategorien, så fordi der skal konserveringsmiddel i dit produkt, så behøver du ikke vælge et, der er allergifremkaldende, siger Stine Müller.
Men udfordringen er faktisk ikke, at der bruges for store mængder eller ulovlige stoffer. Ifølge Stine Müller er det ikke det enkelte C-kolbeprodukt, der udgør en risiko, hvis man ellers benytter det efter anvisningerne.
Problemet er derimod kombinationseffekten, eller som projektlederen kalder den, cocktaileffekten.
– De her stoffer findes i mange ting, så når vi både bliver eksponeret fra vaskemidlet, rengøringsmidlet og eksempelvis fra tøj, kosmetik eller fødevarer, så får vi en cocktaileffekt. Det er den, der kan give en risiko for, den enkeltes sundhed og miljøet, siger Stine Müller.