Frankrigs regering har tvunget pensionsalderen op – nu risikerer den at vælte

– Jeg vil bede parlamentarikere med skilte om at stoppe øjeblikkeligt. Det her er imod reglerne, og premierministeren har ordet.

Sådan lød det i går, da formanden for Frankrigs nationalforsamling forsøgte at få ro på gemytterne, da parlamentssalen kogte over af national fællessang og dårligt gjorde plads til, at premierminister Elisabeth Borne kunne komme med sit budskab:

At regeringen gennemfører sin hårdt kritiserede pensionsreform per dekret.

Der var nemlig ikke flertal i nationalforsamlingen for at vedtage reformen, som hæver pensionsalderen fra 62 til 64 år og samtidig kræver, at man skal have været fuldtid på arbejdsmarkedet i 43 år – et år længere end hidtil – for at få pension.

Præsident Emmanuel Macrons koalitionsregering har ikke selv flertal, men havde håbet på det republikanske partis støtte i pensionsspørgsmålet. Det kunne man også i parlamentets andet kammer, senatet, som stemte pensionsreformen igennem tidligere torsdag.

– Men i senatet skal de ikke se vælgerne i øjnene. Det skal de folkevalgte medlemmer af nationalforsamlingen, siger Karin Mørch, der er journalist på DR’s udlandsredaktion, og som følger Frankrig tæt.

De oversøiske mandater

At regeringen overhovedet kan vedtage lovgivning per dekret uden flertal i Nationalforsamlingen, skyldes artikel 49.3 i den franske forfatning.

Reglen blev indskrevet i forfatningen, fordi skiftende regeringer efter Anden Verdenskrig havde svært ved simpelthen at få vedtaget lovforslag.

Men en vigtig afbalancering af regeringens mulighed for at lovgive per dekret er, at medlemmerne af Nationalforsamlingen kan udtrykke mistillid overfor regeringen og i sidste ende vælte den.

Dekretet har ikke overraskende medført omfattende demonstrationer over hele Frankrig. I videoen herunder ses en stor demonstration på Place de la Concorde i Paris.

Og den mistillid bliver udtrykt fra alle kanter af oppositionen, fortæller Karin Mørch.

– Man har nu 24 timer til at stille et mistillidsvotum, og der er deadline i dag. To grupper har allerede sagt, at de vil stille mistillidsvotum, som der skal stemmes om på mandag. Den ene er den ekstreme højregruppe, Rassemblement National, med Marine Le Pen.

Når artikel 49.3 tidligere har været brugt af regeringen til blandt andet at gennemføre finanslove, har det ofte medført mistillidsvota fra begge fløje i Nationalforsamlingen.

Men når socialisterne og kommunisterne stiller mistillidsvotum, vil Rassemblement National og Le Pen ikke stemme for – og omvendt.

Denne gang har en nyere gruppe meldt sig på banen, og det kan muligvis blive spiseligt for både højre og venstre i fransk politik at bakke op om en mistillidserklæring derfra.

– Gruppen hedder LIOT – libertés, indépendants, outre-mer et territoires – og er altså de oversøiske mandater lidt lige som Færøerne og Grønland i Folketinget. Det er folk fra centrumvenstre og centrumhøjre, der sidder i gruppen, siger Karin Mørch.

– Man skal have 56 underskrifter for at stille mistillid, og LIOT er kun 20, men der er muligt, at denne gruppe kan samle både højre- og venstrefløjen.

Regeringen afhængig af republikanerne

Skulle det lykkes LIOT at stille et mistillidsvotum og få samlet fløjene, vil det stadig kræve stemmer fra republikanerne, hvis regeringen skal væltes.

I senatet var republikanerne med til at stemme pensionsreformen igennem, men opbakning fra de folkevalgte i nationalforsamlingen kunne republikanernes leder, Eric Ciotti, ikke garantere. Derfor turde regeringen ikke sende reformen til afstemning, men valgte i stedet dekretet.

Nu venter så mistillidsvotum i Nationalforsamlingen.

– Spørgsmålet er, om republikanerne vil stemme for et mistillidsvotum, hvad de jo ikke har gjort tidligere. De har ikke ønsket, at regeringen skulle falde, siger Karin Mørch.

– Det er svært at vurdere, om det sker, men demonstrationerne fortsætter jo. Der er demonstrationer hele weekenden, og der er indkaldt til national strejke på torsdag.

Nationalforsamlingen skal stemme om et eller mistillidsvotum på mandag.

– Hvis der er flertal for det med 289 af stemmerne, så falder regeringen, siger Karin Mørch.