søndag, januar 29, 2023

Fagbevægelsen og Socialdemokratiets uvenskab er på sit værste i nyere tid, siger kommentator

Ifølge TV 2s finanskommentator, Ole Krohn, er stemningen mellem fagbevægelsen og dens “kammerater” i Socialdemokratiet belastet i en grad, som man skal mange år tilbage for at se magen til. – For mig er det det højeste konfliktniveau, som vi har set fra fagbevægelsen i nyere tid. Hvis man skal sammenligne med noget, hvor bølgerne også gik højt, var det spørgsmålet om afskaffelsen af efterlønnen i sin tid og gærkrisen, hvor regeringen og Folketinget greb ind, siger han. På kun et døgn har en underskriftindsamling, som Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) står bag, ifølge organisationen fået over 200.000 underskrifter. Fagbevægelsen vil have folkeafstemning Dermed har forslaget om at bevare store bededag, som regeringen har foreslået at skrotte, på kort tid fået massiv opbakning. Fagbevægelsens formand, Lizette Risgaard, har i utvetydige vendinger kritiseret regeringen for at gøre anstød mod den danske model med forslaget om at afskaffe helligdagen. Ud over underskriftindsamlingen vil fagbevægelsen have befolkningen til stemmeurnerne i en folkeafstemning om afskaffelsen af store bededag. – Jeg vil gerne anmode regeringen om at fjerne det her forslag. Og vil den ikke det, vil jeg stadig anmode den om at afholde en folkeafstemning, så den kan høre, hvad befolkningen mener om det her, sagde Lizette Risgaard tirsdag til TV 2. Bejler til SF Ifølge Ole Krohn er det “helt unikt” og “enestående” at se, at fagbevægelsen på denne måde kæmper mod en socialdemokratisk regering. – Mit indtryk er, at fagbevægelsen har opgivet Socialdemokratiet, fordi partiet har investeret så meget af dets politiske prestige ved at få projektet om afskaffelsen igennem. I stedet tror jeg, at fagbevægelsen kigger mere mod SF og Danmarksdemokraterne, som begge to har et tydeligt arbejderelement i sig. Så håber den på, at partierne vil tilslutte sig, at det skal til en folkeafstemning, siger han. Hvis en folkeafstemning skal komme på tale, kræver det 60 mandaters opbakning i Folketinget. Nye Borgerlige har foreslået en folkeafstemning, og det bakkes op af Dansk Folkeparti og Enhedslisten samt løsgænger og forhenværende medlem af Nye Borgerlige Mette Thiesen. Sammen står de for 20 mandater. SF, Alternativet, Det Konservative Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Radikale Venstre og Liberal Alliance har på nuværende tidspunkt ikke meldt sig klar til at bakke op om en folkeafstemning. – Jeg tror, at det vil gøre stort indtryk på SF, hvis man får en underskriftindsamling, som kommer op i mange hundredetusinder. Der er de jo faktisk allerede, så det har været rimelig imponerende, siger Ole Krohn. Vil “sprænge regeringen fuldstændig i luften” Bevæggrunden for at afskaffe store bededag er at finansiere det kommende forsvarsforlig. Beregninger anslår, at det vil give mellem tre og fire milliarder kroner ekstra om året. Ifølge regeringen vil det koste 4,5 milliarder kroner oven i de afsatte 30 milliarder kroner til Forsvaret at nå målsætningen om to procent af bnp til forsvarsudgifter i 2030. Fagbevægelsen har foreslået at finansieringen i stedet skal komme fra en udskydelse af planlagte skattelettelser som bundfradraget og minimering af topskatten. – Hvis man skal være kritisk over for fagbevægelsen, er de ikke særlig stærke på forslag om den alternative finansiering. Det virker noget politisk tonedøvt, for det ville sprænge regeringen fuldstændig i luften, siger Ole Krohn.

Det er “unikt” og “enestående” at være vidne til den kamp, som fagbevægelsen kæmper mod regeringen i øjeblikket, siger TV 2s erhvervskommentator.

Ifølge TV 2s finanskommentator, Ole Krohn, er stemningen mellem fagbevægelsen og dens “kammerater” i Socialdemokratiet belastet i en grad, som man skal mange år tilbage for at se magen til.

– For mig er det det højeste konfliktniveau, som vi har set fra fagbevægelsen i nyere tid. Hvis man skal sammenligne med noget, hvor bølgerne også gik højt, var det spørgsmålet om afskaffelsen af efterlønnen i sin tid og gærkrisen, hvor regeringen og Folketinget greb ind, siger han.

På kun et døgn har en underskriftindsamling, som Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) står bag, ifølge organisationen fået over 200.000 underskrifter.

Dermed har forslaget om at bevare store bededag, som regeringen har foreslået at skrotte, på kort tid fået massiv opbakning.

Fagbevægelsens formand, Lizette Risgaard, har i utvetydige vendinger kritiseret regeringen for at gøre anstød mod den danske model med forslaget om at afskaffe helligdagen.

Ud over underskriftindsamlingen vil fagbevægelsen have befolkningen til stemmeurnerne i en folkeafstemning om afskaffelsen af store bededag.

– Jeg vil gerne anmode regeringen om at fjerne det her forslag. Og vil den ikke det, vil jeg stadig anmode den om at afholde en folkeafstemning, så den kan høre, hvad befolkningen mener om det her, sagde Lizette Risgaard tirsdag til TV 2.

Ifølge Ole Krohn er det “helt unikt” og “enestående” at se, at fagbevægelsen på denne måde kæmper mod en socialdemokratisk regering.

– Mit indtryk er, at fagbevægelsen har opgivet Socialdemokratiet, fordi partiet har investeret så meget af dets politiske prestige ved at få projektet om afskaffelsen igennem. I stedet tror jeg, at fagbevægelsen kigger mere mod SF og Danmarksdemokraterne, som begge to har et tydeligt arbejderelement i sig. Så håber den på, at partierne vil tilslutte sig, at det skal til en folkeafstemning, siger han.

Hvis en folkeafstemning skal komme på tale, kræver det 60 mandaters opbakning i Folketinget.

Nye Borgerlige har foreslået en folkeafstemning, og det bakkes op af Dansk Folkeparti og Enhedslisten samt løsgænger og forhenværende medlem af Nye Borgerlige Mette Thiesen.

Sammen står de for 20 mandater.

SF, Alternativet, Det Konservative Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Radikale Venstre og Liberal Alliance har på nuværende tidspunkt ikke meldt sig klar til at bakke op om en folkeafstemning.

– Jeg tror, at det vil gøre stort indtryk på SF, hvis man får en underskriftindsamling, som kommer op i mange hundredetusinder. Der er de jo faktisk allerede, så det har været rimelig imponerende, siger Ole Krohn.

Bevæggrunden for at afskaffe store bededag er at finansiere det kommende forsvarsforlig. Beregninger anslår, at det vil give mellem tre og fire milliarder kroner ekstra om året.

Ifølge regeringen vil det koste 4,5 milliarder kroner oven i de afsatte 30 milliarder kroner til Forsvaret at nå målsætningen om to procent af bnp til forsvarsudgifter i 2030.

Fagbevægelsen har foreslået at finansieringen i stedet skal komme fra en udskydelse af planlagte skattelettelser som bundfradraget og minimering af topskatten.

– Hvis man skal være kritisk over for fagbevægelsen, er de ikke særlig stærke på forslag om den alternative finansiering. Det virker noget politisk tonedøvt, for det ville sprænge regeringen fuldstændig i luften, siger Ole Krohn.

  https://tv2.dk/

Relaterede artikler

Seneste nyheder