søndag, januar 29, 2023

Ellemann om kras kritik af ministerium: Jeg tager det meget alvorligt

Når Rigsrevisionen og Statsrevisorerne kommer med kritik, er det fordi, vi skal gøre det bedre, siger Jakob Ellemann-Jensen.

Statsrevisorernes kritik af Forsvarsministeriets økonomihåndtering skal tages ”meget alvorligt.”

Sådan lyder det fra forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen, efter at Rigsrevisionen har undersøgt ministeriets økonomistyring.

Det er sket i forbindelse med den række initiativer, der ikke bliver realiseret i det nuværende forsvarsforlig, som de ellers skulle.

Og det er ikke godt nok, når konklusionen er, at økonomistyringen har været mangelfuld, erkender han.

– Når man rejser kritik fra Rigsrevisionens side og fra Statsrevisorernes side, er det ikke i orden. Så er det noget, der skal gøres bedre, og det er noget, vi kommer til at arbejde stenhårdt på, siger Jakob Ellemann-Jensen.

Rigsrevisionen konkluderer generelt, at ministeriet ikke giver gennemsigtighed i anvendelsen af forligsmidler i perioden fra 2018 til 2023.

Konkret kritiserer Statsrevisorerne, at Forsvarsministeriet ikke har haft styr på økonomien i af et af de helt centrale initiativer fra forligsaftalen – nemlig etableringen af en 4.000 mand stor brigade, der skulle have stået klar i starten af 2024.

– Ministeriet ved således ikke, hvordan de ca. 4,4 milliarder kroner til opbygningen er anvendt, eller om midlerne rækker til hele projektet, slår Statsrevisorerne for eksempel fast.

En kritik, som Jakob Ellemann Jensen vil tage med sig, når partierne skal forhandle et nyt forlig på plads.

– Vi står i en situation, hvor vi skal bruge ganske mange penge på vores forsvar, og i den situation må der ikke være nogen tvivl om, at der er styr på pengene. Det skal der være, siger han.

Ikke kun sløv økonomistyring

Det er dog ikke kun et spørgsmål om sløv økonomistyring, der er skyld i forsinkelsen af brigaden, lyder det fra to eksperter.

Virkeligheden og politiske prioriteringer har flere gange forsinket og umuliggjort Forsvarets mulighed for at opbygge en brigade på 4.000 mand.

Det vurderer Peter Viggo Jakobsen, der er lektor i krigsstudier ved Forsvarsakademiet.

– Der kommer hele tiden andre opgaver, der får højere prioritet. Man hopper fra isflage til isflage, og det betyder, at der ikke er ressourcer til de ting, man skal bygge op. Der har hele tiden været en konkret konflikt, man skulle løse, siger Peter Viggo Jakobsen.

Han henviser blandt andet til opgaver med grænsebevogtning, aflivning af mink og ikke mindst udsendelser til Baltikum som følge af Ruslands krig i Ukraine.

Måske først klar i 2028

Ifølge Hans Peter Michaelsen, der er selvstændig forsvarsanalytiker fra Forsvarsanalyse.dk, skal man formentlig indstille sig på at vente flere år, før det er realistisk med en kampklar ”knytnæve” som Hærens 1. brigade også bliver kaldt.

– Vi skal nok hen til omkring 2028, inden vi kan have en brigade klar, indtil da må vi nøjes med mindre enheder, siger han.

Det skyldes, at Hæren simpelthen mangler både soldater og materiel for at kunne levere en brigade.

En brigade, der blandt andet kræver etablering af føringsstøttekompagni og kommunikationsinformationssystemer, opbygning af efterretnings-og opklaringskapaciteter og en styrkelse af ildstøtte-, ingeniør- og logistikkapaciteter.

Heller ikke Peter Viggo Jakobsen ser en brigade for sig lige foreløbig.

– Det kommer til at tage år.

– En hel del af det materiale vi skal have anskaffet, har vi ikke købt, og vi har personelmæssige udfordringer med at rekruttere og fastholde soldater, siger han og henviser til, at Hæren i to omgange har sendt bataljoner på hver cirka 800 soldater til Letland for at bidrage til Natos tilstedeværelses- og afskrækkelsesmission.

Soldater, som også skal have fri og tid til at afspadsere, når de vender hjem, og det vil efterlade et hul og betyde, at man ikke bare kan opbygge med det samme, forklarer Peter Viggo Jakobsen.

Hans Peter Michaelsen kalder dagens kritik alvorlig for Forsvarsministeriet. Han mener, at man i ministeriet må spørge sig selv, om organisationen er godt nok rustet til sådanne opgaver.

– Det overrasker mig, at man ikke har styr på, hvordan pengene har været anvendt. Det er skidt, hvis man ikke han følge ressourceforbruget, siger Hans Peter Michaelsen.

  Når Rigsrevisionen og Statsrevisorerne kommer med kritik, er det fordi, vi skal gøre det bedre, siger Jakob Ellemann-Jensen. Indland DR 

https://www.dr.dk/nyheder/indland

Relaterede artikler

Seneste nyheder