fredag, december 2, 2022

Ekspedition redder forsvunden forskers målinger på indlandsisen

Målingerne tegner et dystert billede af, hvor meget verdenshavene stiger i takt med, at isen smelter, og hvor hurtigt det vil gå.<img src="” title=”Ekspedition redder forsvunden forskers målinger på indlandsisen” />

Han blev kaldt for en klimaprofet. Han brugte sit liv på at råbe verden op, for hans forskning viser, at vi som klode er på en katastrofal kurs.

Men i 2020 forstummede den schweiziske professor Konrad Steffens stemme. Han deltog i en ekspedition til den videnskabelige station, han havde drevet på toppen af indlandsisen gennem 30 år, kaldet Swiss Camp.

Her blev han selv offer for den afsmeltning, han advarede imod. Han forsvandt i en sprække i isen, og ingen har set ham siden.

Pakker helikopter til ny ekspedition

Med på ekspeditionen var den amerikanskfødte glaciolog og klimaforsker, Jason Box, som arbejder for Geus, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland. Jason Box og Konrad Steffen var videnskabelige partnere og nære venner.

Jeg møder Jason Box i Ilulissat lufthavn, hvor han sammen med to andre forskere er ved at stuve videnskabeligt udstyr ind i en rød Bell 212 helikopter fra Air Greenland.

Nu to år efter professor Steffens tragiske forsvinden har Box fået stablet en ny ekspedition på benene. Målet er Swiss Camp – eller snarere resterne af den.

Missionen er at redde et afgørende datasæt

– Vores mission er at nå frem til en gammel klima-målestation i Swiss Camp, som Konrad Steffen har sat op. Tilslutte en computer og finde ud af, om tårnets data er intakt. Det er afgørende – for målingerne fra Swiss Camp er den længste uafbrudte serie af målinger fra indlandsisen og giver os unik viden om afsmeltningen, siger Jason Box.

Da helikopteren letter, slår den et sving ind over grønne fjelde, inden den flyver ud over isfjorden ved Ilulissat.

Ledere fra hele verden har besøgt stedet her i de sidste 15 år. Isfjorden er blevet et internationalt symbol på klimaforandringerne, for den gletsjer, som skubber isbjerge ud i fjorden, er smeltet i voldsomt tempo.

Sorte alger “æder” isen

Det er en strålende morgen. Solen blænder, når den rammer de hvide isbjerge i fjorden. Da vi når ind over selve gletsjeren, er toppen af isen spættet af tæpper af sorte pletter.

For ikke ret længe siden troede forskerne, at det sorte materiale var aske, som faldt ned fra skovbrande langt herfra. Nu ved de, at det sorte plettede lag på toppen af isen er levende.

Det er en særlig type alger, som næres af kombinationen af sollys, ilt og smeltevand. Algerne er samtidig med til at accelerere afsmeltningen, for deres sorte overflade suger solens varme til sig og alge-tæppet er dermed med til at opvarme isens overflade.

Steffen Kretz er med på ekspeditionen på indlandsisen, hvor historisk data bliver sikret. (Foto: © Jakob Albert Lorenzen)

Jeg har fulgt Jason Box og de to forskere fra Geus et par dage, mens de forberedte ekspeditionen og afprøvede det tekniske udstyr i en lagerbygningen i Ilulissat. Efter Konrad Steffens forsvinden har Geus overtaget driften af hans målestationer. Nu skal nye stationer sættes op.

En arktisk cowboy

Det videnskabelige mål er klart – at redde afgørende data – men på det personlige plan er det ikke let for Jason Box at skulle vende tilbage til Swiss Camp. Sidst han var der, gennemlevede han den måske længste nat i sit liv.

– Alle kaldte ham for Koni. En schweizisk, arktisk cowboy. Han var min mentor og en gigant indenfor klimaforskningen. Jeg er lidt nervøs for at skulle rejse tilbage til det sted, hvor jeg mistede ham for to år siden, siger Jason Box.

Dengang var fire mænd med på ekspeditionen. Udover Steffen og Box var også Steffens søn og en fjerde forsker. Der var nyfalden sne, husker Jason Box. Mændene var optaget af hver deres data-indsamling og aflæsning af de meteorologiske stationer, som befandt sig i lejren.

Azurblå søer af smeltevand og rivende floder

– På grund af sneen kunne vi ikke se ret meget. Der var ikke ret mange referencepunkter rent visuelt, husker Box.

– Vi gik i panik, da Koni pludselig var væk. Det er svært at tænke tilbage på. Han havde skiftet et sim-kort i en målestation og ville gå over og aflæse data. Vi havde travlt med vores eget arbejde, og der gik et godt stykke tid, før vi opdagede, at noget var galt, siger Jason Box.

Vi flyver ind over indlandsisen. Man behøver ikke være forsker for at se, at noget er rivende galt.

Her på ét af klodens koldeste steder kan jeg se kolossale azurblå søer og rivende floder: En af verdens største isterninger sveder og smelter, og smeltevandet hvirvler ned i store kratere i isen.

Den smeltende is i Arktis har store konsekvenser for resten af verden, forklarer Jason Box:

Livsfarlige sprækker i isen

Helikopterens pilot lægger an til landing. Vi kan se Swiss Camp under os. Det ser ud som om, nogen har pustet til et askebæger på en hvid dug: Resterne af den videnskabelige lejr ligger som sorte striber hen over indlandsisens hvide overflade.

Piloten sætter forsigtigt helikopterens meder ned på isen og holder rotoren i gang. En af forskerne springer iført en sikkerhedsline ud. Han stikker igen og igen i sneen med en isøkse med et langt skaft. Meter for meter afprøver han, om der er usynlige sprækker gemt under overfladen.

– Temperaturen i Arktis stiger tre gange så hurtigt som i resten af verden. Nu sætter vi varmerekorder næsten hvert år.
Jason Box

Sprækkerne i isen kan være dybe. Der er 1.000 meter is under os, og hele horisonten rundt er der intet andet end en uafbrudt isørken. Men fordi opvarmningen får indlandsisen til at skride hurtigere ud mod havet, så opstår der sprækker i isen, hvor der ingen var før.

Det var netop sådan en sprække, som professor Konrad Steffen forsvandt ned i for to år siden.

Nye varme-rekorder hvert år

Forskerne fra Geus rejser til toppen af indlandsisen hver sommer for at servicere et net af målestationer. Stationerne giver meget præcise oplysninger om stigningen i temperaturen og afsmeltningen fra Grønland.

– Temperaturen i Arktis stiger tre gange så hurtigt som i resten af verden. Nu sætter vi varmerekorder næsten hvert år, siger Jason Box.

– Vi løb over til det sted, hvor vi antog, at Koni var faldet ned i isen. Det var det mest oplagte sted. Vi lagde os ned på isen og råbte ned i sprækken. Intet svar.
Jason Box om den nat, hvor hans ven og kollega forsvandt

Med målingerne herfra som udgangspunkt har Jason Box og Geus netop udgivet en klimarapport, som har trukket overskrifter verden over.

For den dokumenterer, at Grønlands is smelter meget hurtigere, end videnskaben har troet hidtil, og at niveauet i verdenshavene dermed stiger mere og hurtigere, end FN’s klimapanel har vurderet i sine rapporter.

“Havene vil stige en meter frem mod 2050”

– Der er en betydelig risiko for, at vi vil opleve nogle virkeligt katastrofale ændringer i klimaet med den mængde CO2, der er i atmosfæren allerede nu, siger Jason Box.

Han har selv været medforfatter til FN’s klimarapporter og er anerkendt verden over for sin dybe indsigt i netop afsmeltningen fra Grønland.

– Efterhånden som isen her smelter, så stiger niveauet i verdenshavene. På den måde er det, der sker her, forbundet direkte med resten af verden, siger han.

Alene smeltevandet fra Grønland vil få havene til at stige voldsomt frem mod midten af dette århundrede, forudser Jason Box:

– Op mod 70 centimeter alene fra isen i Grønland. Når man medregner afsmeltningen fra is i Canada, Alaska og Antarktis – den sovende gigant – så kan vi komme til at opleve havstigninger på én meter, og så begynder det at blive katastrofalt for hundreder af kystnære byer rundt om i verden: Store byer som Shanghai, Jakarta, Manila.

Den længste nat nogensinde

Isen omkring helikopteren er undersøgt og fundet sikker. Piloten slukker rotoren.

Der er cirka 20 meter over til en målestation: En metalstang med en vindmåler, et solpanel og andet videnskabeligt udstyr. Det er Konrad Steffens station. Det var her, at han fjernede et sim-kort for to år siden og derefter forsvandt sporløst.

Dr. Konrad Steffen forsvandt i en sprække i isen, og ingen har set ham siden.

Jason Box har ikke set Swiss Camp siden, at hans mentor forsvandt.

– Det var den længste nat nogensinde. Det var forfærdeligt. Jeg ønskede bare, at den skulle slutte, men det var som om, den aldrig ville få en ende, husker han.

– Vi løb over til det sted, hvor vi antog, at Koni var faldet ned i isen. Det var det mest oplagte sted. Vi lagde os ned på isen og råbte ned i sprækken. Intet svar.

Slugt af isen

– Vi fulgte sprækken og undersøgte den lidt længere fra lejren og der fandt vi tegn på, at nogen var faldet i: Fem meter nede var isen i bunden af sprækken gået itu. Der var en åbning, og der var vand nedenunder, så det var tydeligt, at han var faldet ned gennem isen og ned i vandet, siger Jason Box.

Da var det for sent. Et menneske kan kun overleve i få minutter i så iskoldt vand. Forskerne slog alarm, og først næste morgen nåede en helikopter frem til Swiss Camp.

Jason begiver sig over til professor Konrads målestation. Ingen har rørt den i to år. Spørgsmålet er, om dens data er intakt.

Længste ubrudte datasæt skal sikres

Jason Box sætter en lille metal stige op på isen. Han åbner en metalboks på siden af målestationen og får med kolde fingre tilsluttet en bærbar computer.

Det er kun minus seks grader i Swiss Camp, men det er blæst op, og vinden suger varmen ud af ethvert stykke blottet hud på få øjeblikke.

– Der er strøm. Der er forbindelse. Jeg kan se stationens data. Det er fremragende nyt. Det betyder, at der ikke er noget hul i vores målinger, som er det længste uafbrudte datasæt fra Grønlands indlandsis, siger Jason Box.

Her ses flere smeltevandsøer tydeligt. (Foto: © Jakob Albert Lorenzen)

Havene vil stige 20 meter de næste århundreder

Sammen med forskerne forlader jeg resterne af Swiss Camp og den verdensberømte polarforsker, Konrad Steffen.

Han ligger stadig i isen – det er familiens ønske.

Konrad Steffen var kontroversiel blandt videnskabsfolk, fordi han så vedholdende advarede om afsmeltningen. Men han havde ret i sine forudsigelser.

– For at stabilisere klimaet bliver vi nødt til at fjerne en helvedes masse CO2 fra atmosfæren. Men hvordan skal vi gøre det? Den samtale mangler vi at have.
Jason Box

Faktisk er opvarmningen meget voldsommere, end Konrad frygtede. Sidste gang, der var ligeså meget CO2 i atmosfæren, som der er nu, var for næsten en million år siden. Det viser videnskabelige undersøgelser af både iskerner fra indlandsisen og af jordbundsprøver:

– Dengang var niveauet i verdenshavene 20 meter højere end i dag, forklarer Jason Box.

– Med den mængde CO2, der er i atmosfæren nu, må vi regne med, at niveauet i verdenshavene vil stige med 20 meter, siger professoren.

– Den udvikling er allerede låst fast. Det vil tage tid, før havene stiger så meget, og her taler jeg om århundreder. Men det vil ske, siger Jason Box.

Der er kun én ting, som kan redde os, hvis vi som menneskehed ikke vil se vores storbyer oversvømmet og vores verden forandret, siger han.

– For at stabilisere klimaet bliver vi nødt til at fjerne en helvedes masse CO2 fra atmosfæren. Men hvordan skal vi gøre det? Den samtale mangler vi at have. Vi snyder os selv, hvis vi tror, at vi kan klare os med vindmøller og el-biler, siger Jason Box.

Se reportagen fra ekspeditionen på indlandsisen i 21 Søndag i aften på DR1 eller på DR.TV

  https://www.dr.dk/nyheder/udland

Relaterede artikler

Seneste nyheder