Infernal fejrer 25-?rs jubilaeum med overraskende ambiti?st sci-fi-konceptalbum.>Det er med laengder det flotteste nummer, Infernal nogensinde har lavet<
Lyt til artiklen
Vil du lytte videre?
F? et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du f?r adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, n?r du har klikket ‘Tillad alle’
Infernal har alle dage vaeret et af dansk musiks mest skaml?se foretagender.
H?jere, vildere, mere vanvittigt, mere over-the-top. Kitsch, camp, prol – kald det, hvad du vil. N?r den dynamiske duo best?ende af Lina Rafn og Paw Lagermann sl?r sig l?s, er det helt uden fine fornemmelser. >>Vi har kun ?t gear, og det er femte,<< som Lina Rafn selv har udtalt.
Den slags er let at g?re nar ad. Specielt fordi Paw og Lina selv i stor stil har omfavnet proletarfesten. En af deres seneste singler hedder >>Techno Tombola<<, og under deres sindssyge liveshow bliver publikum badet i vodka og skudt i smadder med en kaempe CO?-gun. Det er en den slags, der tager kegler p? Smukfest, men som aldrig bliver lukket ind p? fine Roskilde Festival.
25 ?r siden debut
I disse dage er det 25 ?r siden, at gruppen udsendte deres h?rdtpumpede debutsingle >>Sorti de l’enfer<< (yep, det er den med saekkepiberne), og det har de valgt at markere med udgivelsen af deres f?rste reelle album i 12 ?r. Noget tyder p?, at de har haft brug for at g?re op med folks opfattelse af dem som et lidt useri?st sjoller-foretagende.
>>HORMESIS<<, som albummet hedder, er nemlig noget s? sjaeldent som et fuldt realiseret sci-fi-konceptalbum. Naturligvis produceret som en kaempe Hollywood-blockbuster med fuldt smaek p? effekterne. Det er jo Infernal, vi snakker om her.
Albumtitlen referer til en biologisk proces, hvor celler styrkes gennem eksponering for moderate maengder af stress. Over laengere tid vil eksponeringen ?delaegge og nedbryde, men i begraensede maengder vil cellerne i stedet styrkes. P? et filosofisk plan kan man sige, at hormesisprocessen er en slags biologiens svar p? den tyske filosof Nietzsches aforisme om, at det, der ikke tager livet af dig, g?r dig staerkere.
Som s?dan er det en god metafor for at have overlevet som band i 25 ?r. De har vaeret igennem lidt af hvert gennem ?rene, men de st?r her alts? stadig. Sp?rgsm?let er, om de ogs? er staerkere end nogensinde?
Jeg er tilb?jelig til at sige ja. Ud fra et rent produktionsmaessigt standpunkt har de aldrig lydt bedre. Albummet ?bner som en fuldt iscenesat sci-fi-film, hvor vi svaever ude i rummet og langsomt zoner ind p? to rumkapsler, hvor vores to superhelte har vaeret frosset ned under rejsen. Der er et helt nummer, hvor de vaekkes til live igen, og derfra g?r albummet s? for alvor i gang.
Med spacey synth-arpeggioer – taenk Vangelis og Giorgio Moroder – som gennemg?ende musikalsk motiv dykker Paw og Lina ned i en lang raekke forskellige elektroniske subgenrer p? vores faerden ud i rummet. P? spraengladningen >>Get More<< m?der forvraenget elektronisk dance-punk a la Justice de store big beats fra Chemical Brothers. Men det er samtidig produceret med al den saft og maskinkraft, vi kender fra moderne EDM, s? p? den m?de lyder det langt fra retro.
Andre steder dykker de ned i noget mere beskidt britisk dubstep p? >>No Accidents<>Get to Tell Me<<.
Hvem? Hvad?
Det lyder alt sammen toplaekkert. Men saerligt midt p? pladen bliver det ogs? lidt en rodebutik. Lina Rafn synger kun sporadisk p? disse sange, og i stedet optraeder et miskmask af forskellige vokalister. Nogle af dem er krediteret – Blandt andet den amerikanske rapper CANCUN? – mens jeg simpelthen ikke kan greje, hvem den mandlige vokalist er p? for eksempel f?rnaevnte >>Get to Tell Me<<. Er det overhovedet et Infernal-nummer? Hvorfor synger Lina ikke?
Heldigvis slutter albummet liges? godt, som det starter. P? >>Save My Own Soul<>Let Go<<, der skruer ned for bulder og brag og i stedet lader et t?rt beat m?de et intergalaktisk gospelkor. Det er med laengder det flotteste nummer, de nogensinde har lavet.
Der er ingen tvivl om, at Infernal med >>HORMESIS<< har lagt sig i selen for at vise, hvor dygtige og alsidige producere de rent faktisk er. P? det parameter lykkes de i den grad. Til gengaeld halter sangskrivningen undervejs. Derfor ender albummet ogs? som lidt af en stil?velse. Effektfuld og imponerende. Men sjaeldent synderlig r?rende.
Infernal. >>HORMESIS<<. inf.:rec.
Lyt til albummet her: