Når 50 landes forsvarsministre og NATO fredag mødes på den amerikanske Ramstein-base, der ligger i den tyske delstat Rheinland-Pfalz, kan det blive rammen for, at et af Ukraines største og længstvarende ønsker bliver opfyldt. – Der er lagt op til en skelsættende dag, siger Anders Lomholt, der er TV 2s forsvarskorrespondent. I ugerne op til har det helt store spørgsmål – og stridspunkt – været, hvorvidt man skal levere de moderne Leopard 2-kampvogne til ukrainerne. For gør man det, vil det være en potentiel gamechanger i krigen, vurderer forsvarskorrespondenten. Tyskerne sidder med nøglen Presset og alles øjne er især på Tyskland. – De sidder med nøglen til at sætte Leoparderne fri, siger Anders Lomholt. Tyskerne producerer de ekstremt effektive og moderne kampvogne – derfor er det tyskerne, der bestemmer, om de må geneksporteres fra et land til Ukraine. Våben sælges nemlig med klausuler, der gør, at de ikke bare kan sælges og sendes videre til andre lande, forklarer forsvarskorrespondenten. Men indtil nu har tyskerne holdt igen og tøvet med at give den tilladelse, som ukrainerne – og senest også Polen og Finland – har presset på for at få. Frygten for atomkrig Den tyske nølen skal forstås i et historisk lys, mener Anders Lomholdt. For efter Anden Verdenskrig har Tyskland generelt ført en mere tilbageholdende krigs- og våbenpolitik. – De har stået for en mere pacifistisk udenrigspolitik end andre lande. Oveni har der siden starten af krigen været en bekymring for, at de tunge avancerede våben kunne eskalere krigen. Især på grund af gentagne russiske trusler om, at det kunne udvikle sig til atomkrig, siger Anders Lomholt. Men den røde linje, der er blevet trukket op, siden den russiske invasion af Ukraine 24. februar, er gang på gang blevet overtrådt. Og nu ser det ud til, at de vestlige lande er klar til at bryde endnu et tabu og udstyre Ukraine med de allertungeste og mest effektive våben. – Det virker ikke til, at bekymringen er til stede hos ret mange andre end tyskerne, siger Anders Lomholt. Ny minister kender ikke til Scholz’ betingelser Den tyske kansler, Olaf Scholz, har indikeret over for USA, at Tyskland kun vil godkende leveringen af kampvogne, hvis også USA går med til at donere sine egne M1 Abrams-kampvogne, der på mange måder er sammenlignelige med de tyskproducerede Leopard 2. Noget, som senere er blevet mudret af, at landets nyindsatte forsvarsminister, Boris Pistorius, i et tv-interview sagde, at “han ikke kendte til sådan noget skrammel” som betingelsen. Torsdag annoncerede amerikanerne, at de vil sende næsten 100 Stryker-køretøjer og 59 Bradley-mandskabsvogne til Ukraine som en del af en våbenpakke med en værdi på 2,5 milliarder dollars. Men pakken indeholder ikke de tungere Abrams-kampvogne. En talskvinde for det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, sagde samme dag, at det “ikke giver mening” at forsyne ukrainerne med kampvognene, blandt andet fordi de kører på flybrændstof og er vanskelige at vedligeholde: – I sidste ende er det Tysklands beslutning, sagde Sabrina Singh. Det er den amerikanske forsvarsminister, Lloyd Austin, der sidder for bordenden ved mødet på Ramstein-basen, som begynder klokken 10. Den danske forsvarsminister, Jakob Ellemann-Jensen (V), deltager også.
Tyskland sidder med nøglen, men nøler med at “sætte leoparderne fri”.
Når 50 landes forsvarsministre og NATO fredag mødes på den amerikanske Ramstein-base, der ligger i den tyske delstat Rheinland-Pfalz, kan det blive rammen for, at et af Ukraines største og længstvarende ønsker bliver opfyldt.
– Der er lagt op til en skelsættende dag, siger Anders Lomholt, der er TV 2s forsvarskorrespondent.
I ugerne op til har det helt store spørgsmål – og stridspunkt – været, hvorvidt man skal levere de moderne Leopard 2-kampvogne til ukrainerne. For gør man det, vil det være en potentiel gamechanger i krigen, vurderer forsvarskorrespondenten.
Presset og alles øjne er især på Tyskland.
– De sidder med nøglen til at sætte Leoparderne fri, siger Anders Lomholt.
Tyskerne producerer de ekstremt effektive og moderne kampvogne – derfor er det tyskerne, der bestemmer, om de må geneksporteres fra et land til Ukraine.
Våben sælges nemlig med klausuler, der gør, at de ikke bare kan sælges og sendes videre til andre lande, forklarer forsvarskorrespondenten.
Men indtil nu har tyskerne holdt igen og tøvet med at give den tilladelse, som ukrainerne – og senest også Polen og Finland – har presset på for at få.
Den tyske nølen skal forstås i et historisk lys, mener Anders Lomholdt. For efter Anden Verdenskrig har Tyskland generelt ført en mere tilbageholdende krigs- og våbenpolitik.
– De har stået for en mere pacifistisk udenrigspolitik end andre lande. Oveni har der siden starten af krigen været en bekymring for, at de tunge avancerede våben kunne eskalere krigen. Især på grund af gentagne russiske trusler om, at det kunne udvikle sig til atomkrig, siger Anders Lomholt.
Men den røde linje, der er blevet trukket op, siden den russiske invasion af Ukraine 24. februar, er gang på gang blevet overtrådt. Og nu ser det ud til, at de vestlige lande er klar til at bryde endnu et tabu og udstyre Ukraine med de allertungeste og mest effektive våben.
– Det virker ikke til, at bekymringen er til stede hos ret mange andre end tyskerne, siger Anders Lomholt.
Den tyske kansler, Olaf Scholz, har indikeret over for USA, at Tyskland kun vil godkende leveringen af kampvogne, hvis også USA går med til at donere sine egne M1 Abrams-kampvogne, der på mange måder er sammenlignelige med de tyskproducerede Leopard 2.
Noget, som senere er blevet mudret af, at landets nyindsatte forsvarsminister, Boris Pistorius, i et tv-interview sagde, at “han ikke kendte til sådan noget skrammel” som betingelsen.
Torsdag annoncerede amerikanerne, at de vil sende næsten 100 Stryker-køretøjer og 59 Bradley-mandskabsvogne til Ukraine som en del af en våbenpakke med en værdi på 2,5 milliarder dollars. Men pakken indeholder ikke de tungere Abrams-kampvogne.
En talskvinde for det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, sagde samme dag, at det “ikke giver mening” at forsyne ukrainerne med kampvognene, blandt andet fordi de kører på flybrændstof og er vanskelige at vedligeholde:
– I sidste ende er det Tysklands beslutning, sagde Sabrina Singh.
Det er den amerikanske forsvarsminister, Lloyd Austin, der sidder for bordenden ved mødet på Ramstein-basen, som begynder klokken 10.
Den danske forsvarsminister, Jakob Ellemann-Jensen (V), deltager også.