søndag, december 4, 2022

– Da vi kørte mod lufthavnen, græd mange af byens borgere

Danmarks VM-eventyr med den nu sjette slutrunde blev født i 1986 i Mexico. Det var her, ‘Danish Dynamite’ lyste en hel fodboldverden op og gjorde plads på den internationale top.

Man kan sige, at EM-kvalifikationen i 1983 med 1-0-sejren på Wembley eller EM-semifinalen i 1984 banede en vej, men det egentlige gennembrud kom i 86. Efter måneders forberedelse under Sepp Piontek.

– Vi var først flere uger i træningslejr i Vedbæk, hvor vi skulle vænne os til den tynde luft i Mexicos højder. Derfor løb vi rundt med specielle iltmasker på under træningen. Det var her, Preben Elkjær ville have lavet et hul i masken, så han bedre kunne ryge, griner Frank Arnesen, der på det tidspunkt spillede i PSV Eindhoven og havde 46 landskampe med sig.

Landsholdet skulle yderligere i tynd luft, så det blev til 10-11 dage i Columbia og den gennemkriminaliserede hovedstad Bogota.

– En meget særlig oplevelse. Ikke kun på grund af den manglende ilt, men omgivelserne var specielle. En fra delegationen blev slået ned på gaden i Bogota, vi havde tre bevæbnede sikkerhedsvagter rundt om os hele tiden, og af frygt for liv og levned fik vi udgangsforbud fra hotellet, fortæller Frank Arnesen til TV 2 SPORT.

De taler stadig om os

Det var optakten for det danske hold inden afrejsen til Mexico City og så den videre tur til Queretero nordpå. Et område, hvor rig og fattig holdt til næsten side om side og var fælles om en begejstring for de danske udsendinge.

Det danske landshold blev uhyre populært. Fordi spillerne tog sig tid til at give autografer, give hånd, smile og spille seværdig fodbold.

– De taler stadig om ‘Danish Dynamite’ rundt om i verden. De husker, hvordan vi spillede, og når jeg rejser – selv i fjerne områder – så har de stadig 86-minderne. Det er som med Holland i 70’erne, siger Frank Arnesen.

Danmark vandt den første VM-kamp 1-0 over Skotland, der blev trænet af Alex Ferguson, og så kom den uforglemmelige 6-1-kamp mod Uruguay.

– Det var de sydamerikanske mestre, og så spillede vi dem ud af banen på den mest seværdige måde. Vi vidste på forhånd, at det ville blive ‘krig’, for den slags står Uruguay for. De gik helt vildt til den, og efter 19 minutter blev jeg sparket ned af Bossio, der blev vist ud. Så tryllede vi videre. Normalt er 8-9 spillere på toppen i en stor sejr – her var det alle 11, husker Frank Arnesen, der alligevel fremhæver Preben Elkjær, der “var med i fem af de seks mål”, og Michael Laudrup – “knægtens gennembrud”.

– Der var en vild eufori omkring os efter den kamp, og den tog vi med mod vesttyskerne, selvom Sepp havde lavet en del om på holdet. Vi spillede godt og havde tyskerne på krogen hele vejen. De gik hårdt til mig, jeg fik en advarsel undervejs, og Sepp burde have taget mig ud. Men to minutter før tid blev jeg så vist ud. Derfor var jeg ikke med i den næste knockout-kamp mod Spanien.

Choktilstand i pausen

En af de meget omtalte kampe ved denne slutrunde. Fordi Danmark var blevet en hel verdens yndlinge, og fordi vi nu alle gik rundt og troede på det helt store.

Sådan begyndte det såmænd også mod spanierne – vores overmænd to år tidligere ved EM.

– Jeg sad højt oppe på tribunen i Queretero og så et dansk hold i kontrol den første halve time. Jesper Olsen havde scoret på straffespark, og det så rigtig godt ud, husker Frank Arnesen.

Men så tog en eller anden ved det danske hold. Jesper Olsen lagde for tyndt tilbage til Lars Høgh, Butragueño kom imellem og udlignede i en 1. halvleg, hvor Danmark var dominerende.

– Det hele stod pludselig stille. Jeg stenede, og i omklædningsrummet i pausen var der dødstille. En rigtig dårlig atmosfære – nærmest en choktilstand.

Preben Elkjær havde et par muligheder i 2. halvleg, før det blev spansk og det knusende 1-5 nederlag. Fire mål af Butragueño.

– Men typisk dansk så festede vi, inden turen gik hjem til Danmark. Vi var selvfølgelig trætte og ærgerlige, men feste … det skulle vi. Også da vi mellemlandede i Mexico City.

Men opholdet i Mexico blev generelt set en succes for dansk fodbold. Et gennembrud i international forstand.

– Vi blev så populære, at hotellets personale og mange af byens indbyggere stod og græd, da vi kørte med bussen mod lufthavnen.

I dag er ‘Danish Dynamite’ – 86’er-holdet – placeret i den særlige gruppe, der hedder: “Et af de bedste hold, der aldrig blev verdens mestre”. Argentina og Diego Maradona vandt VM i 1986.

<img src="” title=”- Da vi kørte mod lufthavnen, græd mange af byens borgere” />

Frank Arnesen husker tilbage på 1986, hvor Danmark for første gang var med ved VM.

Danmarks VM-eventyr med den nu sjette slutrunde blev født i 1986 i Mexico. Det var her, ‘Danish Dynamite’ lyste en hel fodboldverden op og gjorde plads på den internationale top.

Man kan sige, at EM-kvalifikationen i 1983 med 1-0-sejren på Wembley eller EM-semifinalen i 1984 banede en vej, men det egentlige gennembrud kom i 86. Efter måneders forberedelse under Sepp Piontek.

– Vi var først flere uger i træningslejr i Vedbæk, hvor vi skulle vænne os til den tynde luft i Mexicos højder. Derfor løb vi rundt med specielle iltmasker på under træningen. Det var her, Preben Elkjær ville have lavet et hul i masken, så han bedre kunne ryge, griner Frank Arnesen, der på det tidspunkt spillede i PSV Eindhoven og havde 46 landskampe med sig.

Et ikonisk billede fra 1986, hvor landsholdet var med til at indspille Re-Sepp-ten. Foto: NF / Scanpix Danmark

Landsholdet skulle yderligere i tynd luft, så det blev til 10-11 dage i Columbia og den gennemkriminaliserede hovedstad Bogota.

– En meget særlig oplevelse. Ikke kun på grund af den manglende ilt, men omgivelserne var specielle. En fra delegationen blev slået ned på gaden i Bogota, vi havde tre bevæbnede sikkerhedsvagter rundt om os hele tiden, og af frygt for liv og levned fik vi udgangsforbud fra hotellet, fortæller Frank Arnesen til TV 2 SPORT.

Det var optakten for det danske hold inden afrejsen til Mexico City og så den videre tur til Queretero nordpå. Et område, hvor rig og fattig holdt til næsten side om side og var fælles om en begejstring for de danske udsendinge.

52 landskampe / 14 mål

Debuterede på landsholdet 5. oktober 1977

VM-slutrunde i 1986

Det danske landshold blev uhyre populært. Fordi spillerne tog sig tid til at give autografer, give hånd, smile og spille seværdig fodbold.

– De taler stadig om ‘Danish Dynamite’ rundt om i verden. De husker, hvordan vi spillede, og når jeg rejser – selv i fjerne områder – så har de stadig 86-minderne. Det er som med Holland i 70’erne, siger Frank Arnesen.

Danmark vandt den første VM-kamp 1-0 over Skotland, der blev trænet af Alex Ferguson, og så kom den uforglemmelige 6-1-kamp mod Uruguay.

– Det var de sydamerikanske mestre, og så spillede vi dem ud af banen på den mest seværdige måde. Vi vidste på forhånd, at det ville blive ‘krig’, for den slags står Uruguay for. De gik helt vildt til den, og efter 19 minutter blev jeg sparket ned af Bossio, der blev vist ud. Så tryllede vi videre. Normalt er 8-9 spillere på toppen i en stor sejr – her var det alle 11, husker Frank Arnesen, der alligevel fremhæver Preben Elkjær, der “var med i fem af de seks mål”, og Michael Laudrup – “knægtens gennembrud”.

En af Michael Laudrups mest ikoniske dribleture fandt sted mod Uruguay i ’86. Foto: Palle Hedemann / Scanpix Danmark

– Der var en vild eufori omkring os efter den kamp, og den tog vi med mod vesttyskerne, selvom Sepp havde lavet en del om på holdet. Vi spillede godt og havde tyskerne på krogen hele vejen. De gik hårdt til mig, jeg fik en advarsel undervejs, og Sepp burde have taget mig ud. Men to minutter før tid blev jeg så vist ud. Derfor var jeg ikke med i den næste knockout-kamp mod Spanien.

En af de meget omtalte kampe ved denne slutrunde. Fordi Danmark var blevet en hel verdens yndlinge, og fordi vi nu alle gik rundt og troede på det helt store.

Sådan begyndte det såmænd også mod spanierne – vores overmænd to år tidligere ved EM.

– Jeg sad højt oppe på tribunen i Queretero og så et dansk hold i kontrol den første halve time. Jesper Olsen havde scoret på straffespark, og det så rigtig godt ud, husker Frank Arnesen.

Men så tog en eller anden ved det danske hold. Jesper Olsen lagde for tyndt tilbage til Lars Høgh, Butragueño kom imellem og udlignede i en 1. halvleg, hvor Danmark var dominerende.

– Det hele stod pludselig stille. Jeg stenede, og i omklædningsrummet i pausen var der dødstille. En rigtig dårlig atmosfære – nærmest en choktilstand.

Preben Elkjær havde et par muligheder i 2. halvleg, før det blev spansk og det knusende 1-5 nederlag. Fire mål af Butragueño.

– Men typisk dansk så festede vi, inden turen gik hjem til Danmark. Vi var selvfølgelig trætte og ærgerlige, men feste … det skulle vi. Også da vi mellemlandede i Mexico City.

Preben Elkjær forlader stadion efter 1-5-nederlaget til Spanien. Foto: Palle Hedemann / Scanpix Denmark

Men opholdet i Mexico blev generelt set en succes for dansk fodbold. Et gennembrud i international forstand.

– Vi blev så populære, at hotellets personale og mange af byens indbyggere stod og græd, da vi kørte med bussen mod lufthavnen.

I dag er ‘Danish Dynamite’ – 86’er-holdet – placeret i den særlige gruppe, der hedder: “Et af de bedste hold, der aldrig blev verdens mestre”. Argentina og Diego Maradona vandt VM i 1986.

  https://sport.tv2.dk/

Relaterede artikler

Seneste nyheder