lørdag, januar 28, 2023

Branche havde hellere set 2. pinsedag sløjfet

Torsdag er sidste frist for de langt over 100 organisationer, virksomheder og institutioner, der er blevet bedt komme med deres mening om afskaffelsen af store bededag som helligdag. Typisk melder en del af de adspurgte hus forbi, når de får muligheden for at afgive et såkaldt høringssvar. Men denne gang er der allerede kommet højlydte protester fra flere kanter, inden fristen overhovedet er nået. Mens fagbevægelsen har angrebet regeringen for sine bededagsplaner og opfordret til at gøre afskaffelsen til en folkeafstemning, støtter brancheorganisationen for små og mellemstore virksomheder, SMVdanmark, forslaget. – Helt overordnet set synes vi faktisk, at det er en god idé at fjerne en helligdag. Vi havde nok hellere set 2. pinsedag. Men når det er sagt, så synes vi faktisk, at det er en relativt smertefri måde, hvor vi alle sammen bidrager en lille smule. Vi har brug for arbejdsudbuddet, siger Jakob Brandt, der er administrerende direktør i SMVdanmark, til TV 2. Til efterretning Også Dansk Arbejdsgiverforening (DA) er blevet bedt om at give sit besyv med. DA er en sammenslutning af 11 medlemsorganisationer og kan nok bedst beskrives som arbejdsgivernes pendant til Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH). Derfor bærer DA’s høringssvar også en vis vægt. Traditionelt er arbejdsgiverne i udgangspunktet positive over for tiltag, der kan sikre flere hænder til arbejdsmarkedet, men alligevel er glæden ikke uforbeholden, når DA’s administrerende direktør, Jacob Holbraad, skal forholde sig til forslaget om at afskaffe store bededag: – Det er meget positivt, at regeringen har et ambitiøst mål om at skaffe mere arbejdskraft. Det er afgørende for danskernes velstand. DA tager derfor regeringens forslag om store bededag til efterretning og ser positivt på formålet, men vejen derhen er betænkelig, lyder det fra Jacob Holbraad. Når den sidste butik lukker, begynder fraflytningen, huspriserne falder, og de sidste mennesker i landsbyerne bliver stavnsbundet Lars Aarup, kommunikations- og analysechef i Coop Han peger konkret på, at der i lovforslaget er elementer, der vil gribe direkte ind i de overenskomster, som arbejdsmarkedets parter – arbejdsgiverne og lønmodtagerne – har aftalt med hinanden. Jacob Holbraad, betyder det så, at DA er imod afskaffelsen af store bededag? – Nej. Det, jeg siger, er, at vi tager det til efterretning. Formålet med loven er at fjerne store bededag, og man må efterhånden tro på regeringen, når de siger og gentager det. Kunne man fjerne store bededag på en måde, hvor I ville sige, at det var helt i orden? – Vi tager til efterretning, at der er en flertalsregering, der ved lov nu vil fjerne store bededag. Det er ikke kommet fra os, og det er noget, man må håndtere på Christiansborg, men vi tager det til efterretning, siger Jacob Holbraad fra Dansk Arbejdsgiverforening til TV 2. Lovforslag kan stavnsbinde nogle, frygter Coop En anden aktør, der kan blive direkte påvirket, hvis helligdagen streges, er dagligvaregiganten Coop. I sit høringssvar ”fraråder” Coop direkte regeringen at fjerne helligdagen, og det skyldes ifølge kommunikations- og analysechef Lars Aarup blandt andet, at det kan få konsekvenser i de små samfund. – Konsekvensen vil være, at der er rigtig mange af de små butikker, der kommer til at få det meget svært, hvis de mister en omsætningsdag, de ellers har for sig selv på helligdagene. Vi har meget fokus på, hvad det vil betyde for alle de mange små butikker og for landsbyerne, siger Lars Aarup og fortsætter: – Når den sidste butik lukker, begynder fraflytningen, huspriserne falder, og de sidste mennesker i landsbyerne bliver stavnsbundet. Men er det ikke også godt, hvis der er åbent i samfundet, og jeres større butikker såsom Kvickly kan holde åbent og lave en omsætning? – De store butikker vil kunne holde åbent, men der er det en lidt anden sag. For der er det en belastning for de medarbejdere, der er i butikkerne, som skal arbejde en dag mere. De små butikker er i mange tilfælde lige på kanten til at skulle fyre medarbejdere eller lukke. De har det meget svært i de her tider, og det her forslag ville være et ekstra søm i den ligkiste. I alt er 139 organisationer, virksomheder og institutioner blevet inviteret til at afgive et høringssvar. Listen spænder bredt og dækker både fagbevægelsen med blandt andre FH, 3F og Dansk Metal. På arbejdsgiversiden er blandt andet Dansk Industri, Dansk Erhverv og Dansk Arbejdsgiverforening med. Derudover har – blandt mange andre – Nationalbanken, De Økonomiske Råds sekretariat, også kendt som vismændene, flere universiteter, Rigsadvokaten og landets biskopper mulighed for at komme med en kommentar og indvendinger til regeringens plan om at sløje store bededag.

Mens fagbevægelsen har truet med bål og brand, hvis store bededag afskaffes, tager arbejdsgiverne forslaget til efterretning.

Torsdag er sidste frist for de langt over 100 organisationer, virksomheder og institutioner, der er blevet bedt komme med deres mening om afskaffelsen af store bededag som helligdag.

Typisk melder en del af de adspurgte hus forbi, når de får muligheden for at afgive et såkaldt høringssvar. Men denne gang er der allerede kommet højlydte protester fra flere kanter, inden fristen overhovedet er nået.

Mens fagbevægelsen har angrebet regeringen for sine bededagsplaner og opfordret til at gøre afskaffelsen til en folkeafstemning, støtter brancheorganisationen for små og mellemstore virksomheder, SMVdanmark, forslaget.

– Helt overordnet set synes vi faktisk, at det er en god idé at fjerne en helligdag. Vi havde nok hellere set 2. pinsedag. Men når det er sagt, så synes vi faktisk, at det er en relativt smertefri måde, hvor vi alle sammen bidrager en lille smule. Vi har brug for arbejdsudbuddet, siger Jakob Brandt, der er administrerende direktør i SMVdanmark, til TV 2.

Også Dansk Arbejdsgiverforening (DA) er blevet bedt om at give sit besyv med.

DA er en sammenslutning af 11 medlemsorganisationer og kan nok bedst beskrives som arbejdsgivernes pendant til Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH). Derfor bærer DA’s høringssvar også en vis vægt.

Traditionelt er arbejdsgiverne i udgangspunktet positive over for tiltag, der kan sikre flere hænder til arbejdsmarkedet, men alligevel er glæden ikke uforbeholden, når DA’s administrerende direktør, Jacob Holbraad, skal forholde sig til forslaget om at afskaffe store bededag:

– Det er meget positivt, at regeringen har et ambitiøst mål om at skaffe mere arbejdskraft. Det er afgørende for danskernes velstand. DA tager derfor regeringens forslag om store bededag til efterretning og ser positivt på formålet, men vejen derhen er betænkelig, lyder det fra Jacob Holbraad.

Når den sidste butik lukker, begynder fraflytningen, huspriserne falder, og de sidste mennesker i landsbyerne bliver stavnsbundet

Lars Aarup, kommunikations- og analysechef i Coop

Han peger konkret på, at der i lovforslaget er elementer, der vil gribe direkte ind i de overenskomster, som arbejdsmarkedets parter – arbejdsgiverne og lønmodtagerne – har aftalt med hinanden.

Jacob Holbraad, betyder det så, at DA er imod afskaffelsen af store bededag?

– Nej. Det, jeg siger, er, at vi tager det til efterretning. Formålet med loven er at fjerne store bededag, og man må efterhånden tro på regeringen, når de siger og gentager det.

Kunne man fjerne store bededag på en måde, hvor I ville sige, at det var helt i orden?

– Vi tager til efterretning, at der er en flertalsregering, der ved lov nu vil fjerne store bededag. Det er ikke kommet fra os, og det er noget, man må håndtere på Christiansborg, men vi tager det til efterretning, siger Jacob Holbraad fra Dansk Arbejdsgiverforening til TV 2.

En anden aktør, der kan blive direkte påvirket, hvis helligdagen streges, er dagligvaregiganten Coop.

I sit høringssvar ”fraråder” Coop direkte regeringen at fjerne helligdagen, og det skyldes ifølge kommunikations- og analysechef Lars Aarup blandt andet, at det kan få konsekvenser i de små samfund.

– Konsekvensen vil være, at der er rigtig mange af de små butikker, der kommer til at få det meget svært, hvis de mister en omsætningsdag, de ellers har for sig selv på helligdagene. Vi har meget fokus på, hvad det vil betyde for alle de mange små butikker og for landsbyerne, siger Lars Aarup og fortsætter:

– Når den sidste butik lukker, begynder fraflytningen, huspriserne falder, og de sidste mennesker i landsbyerne bliver stavnsbundet.

Men er det ikke også godt, hvis der er åbent i samfundet, og jeres større butikker såsom Kvickly kan holde åbent og lave en omsætning?

– De store butikker vil kunne holde åbent, men der er det en lidt anden sag. For der er det en belastning for de medarbejdere, der er i butikkerne, som skal arbejde en dag mere. De små butikker er i mange tilfælde lige på kanten til at skulle fyre medarbejdere eller lukke. De har det meget svært i de her tider, og det her forslag ville være et ekstra søm i den ligkiste.

I alt er 139 organisationer, virksomheder og institutioner blevet inviteret til at afgive et høringssvar. Listen spænder bredt og dækker både fagbevægelsen med blandt andre FH, 3F og Dansk Metal.

På arbejdsgiversiden er blandt andet Dansk Industri, Dansk Erhverv og Dansk Arbejdsgiverforening med.

Derudover har – blandt mange andre – Nationalbanken, De Økonomiske Råds sekretariat, også kendt som vismændene, flere universiteter, Rigsadvokaten og landets biskopper mulighed for at komme med en kommentar og indvendinger til regeringens plan om at sløje store bededag.

  https://tv2.dk/

Relaterede artikler

Seneste nyheder