fredag, december 2, 2022

Boris Johnson langer ud efter NATO-allierede: Tyskland ville have Ukraine til at overgive sig

I disse dage udspiller der sig en kamp om historieskrivningen i Europa.

Kampen er indledt af Storbritanniens tidligere leder Boris Johnson, og den centrerer sig om, hvad der egentlig skete i de turbulente uger og dage op til, at Rusland invaderede Ukraine 24. februar.

Vi ved, at den meget underholdende tidligere premierminister altid har haft et unikt forhold til sandheden

Steffen Hebestreit, talsmand for Scholz’ regering

På en scene i den portugisiske hovedstad Lissabon blev Johnson mandag interviewet af CNN, og her holdt han ikke igen med at udstille Storbritanniens europæiske NATO-allierede.

– Det hele var et stort chok. Vi kunne se, at de russiske bataljoner ophobede sig, men forskellige lande havde meget forskellige tilgange til problemet, lyder det fra Johnson.

Herefter gik han i rette med både Italiens og Frankrigs tilgang til Ruslands præsident, Vladimir Putin. Det var dog Tyskland, der fik det hårdeste stød.

Ifølge Johnson talte den tyske regering for, at det ville være bedst, hvis Ukraine overgav sig uden kamp.

– Det tyske synspunkt op til krigen var, at hvis en invasion ville finde sted – og det ville være en katastrofe – ville det være bedst, hvis det var hurtigt overstået, og Ukraine overgav sig, lyder skudsmålet fra den tidligere premierminister.

Boris Johnson tilføjede:

– Jeg kunne ikke støtte den tilgang. Jeg tænkte, at det var en katastrofal måde at se tingene på. Men jeg kan godt forstå, hvorfor de tænkte sådan, sagde han med henvisning til de økonomiske konsekvenser, det ville have for den tyske økonomi.

Udtalelserne er faldet tyskerne for brystet.

Et unikt forhold til sandheden

Boris Johnsons udlægning har nemlig ikke hold i virkeligheden, siger en talsmand for den tyske kansler, Olaf Scholz’, regering.

– Vi ved, at den meget underholdende tidligere premierminister altid har haft et unikt forhold til sandheden. Denne gang er ingen undtagelse, siger talsmanden Steffen Hebestreit ifølge The Guardian.

Boris Johnson er dog ikke den første, der retter kritik af den tyske håndtering op til krigens start.

I dagene efter invasionen langede Ukraines tidligere ambassadør i Tyskland Andrij Melnyk ud efter de tyske politikere.

Ukrainerne søgte våbenhjælp fra Tyskland, men fik ifølge ambassadøren blot at vide, at forventningen var, at Ukraine ville blive besejret inden for tre dage, og at hjælpen derfor ville være nyttesløs.

Senere fortalte ambassadøren til Frankfurter Allgemeine Zeitung, at den tyske finansminister, Christian Lindner, med et smil havde fortalt ham, at han troede, at Ukraine ville kollapse få timer efter et russisk angreb, og at Lindner var klar til at tale med en eventuel marionetregering.

Anklager, det tyske finansministerium har afvist, skriver The Guardian.

Mens tyskerne får hug for den manglende tillid til et ukrainsk forsvar, anklager Boris Johnson franskmændene for at være alt for blåøjede i tiden op til invasionen.

En fyret fransk efterretningschef

Mange husker muligvis billedet af den franske præsident, Emmanuel Macron, siddende ved et seks meter langt bord i Kreml med Ruslands præsident, Vladimir Putin, i den modsatte ende.

I ugerne op til invasionen af Ukraine besøgte Macron Moskva og talte også i telefon med Putin flere gange. Sidste samtale mellem de to fandt sted fire dage inden invasionen og varede i en time og 45 minutter.

Bag det franske forsøg på at nå en diplomatisk løsning på konflikten lå en fejlagtig antagelse om Putins hensigter, siger Boris Johnson til CNN.

– Man må ikke være i tvivl om, at franskmændene var i benægtelse helt op til det allersidste øjeblik inden invasionen, siger han.

CNN har forgæves forsøgt at få en kommentar fra den franske regering, så det franske modsvar har vi til gode.

Sikkert er det dog, at chefen for den franske militære efterretningstjeneste (DRM), general Éric Vidaud, blev fyret en måned efter den russiske invasion.

Fyringen skete blandt andet på grund af, at Vidaud mislykkedes med at forudsige Ruslands fuldskalainvasion af Ukraine, har flere kilder med kendskab til forløbet berettet til franske medier.

Nu er alle på linje

Foruden at dele hug ud til Tyskland og Frankrig hævder Boris Johnson også, at italienerne var fodslæbende på de indre linjer.

– Jeg kan huske, at italienerne – der også var massivt afhængige af russisk energi – på et tidspunkt sagde, at de ikke er i stand til at bakke vores position op, siger Johnson.

En påstand, som den daværende premiereminister Mario Draghis kontor ikke ønsker at kommentere over for CNN.

Boris Johnson understreger dog i interviewet med CNN, at landenes tilgang ændrede sig i det øjeblik, at Rusland invaderede Ukraine.

Nu gør EU-landene det ”glimrende”, siger han.

– Der skete det, at alle – tyskerne, franskmændene, italienerne, alle sammen – så, at der ikke var nogen muligheder, at man ikke kunne forhandle med denne mand (Putin, red.).

– Efter alle mine bekymringer hylder jeg nu den måde, EU har handlet på. De har været forenet. Sanktionerne har været hårde, lyder det fra Johnson.

4,5 måned inde i krigen trak Boris Johnson sig som britisk premierminister. Det skete efter flere måneders politiske skandaler.

Siden han trak sig, har Storbritannien befundet sig i et politisk kaos, der blandt andet har resulteret i, at hans afløser, Liz Truss, blev den kortest siddende premierminister nogensinde.

<img src="” title=”Boris Johnson langer ud efter NATO-allierede: Tyskland ville have Ukraine til at overgive sig” />

Boris Johnson har et “unikt” forhold til sandheden, lyder det tyske modsvar.

I disse dage udspiller der sig en kamp om historieskrivningen i Europa.

Kampen er indledt af Storbritanniens tidligere leder Boris Johnson, og den centrerer sig om, hvad der egentlig skete i de turbulente uger og dage op til, at Rusland invaderede Ukraine 24. februar.

Vi ved, at den meget underholdende tidligere premierminister altid har haft et unikt forhold til sandheden

Steffen Hebestreit, talsmand for Scholz’ regering

På en scene i den portugisiske hovedstad Lissabon blev Johnson mandag interviewet af CNN, og her holdt han ikke igen med at udstille Storbritanniens europæiske NATO-allierede.

– Det hele var et stort chok. Vi kunne se, at de russiske bataljoner ophobede sig, men forskellige lande havde meget forskellige tilgange til problemet, lyder det fra Johnson.

Herefter gik han i rette med både Italiens og Frankrigs tilgang til Ruslands præsident, Vladimir Putin. Det var dog Tyskland, der fik det hårdeste stød.

Emmanuel Macron, Olaf Scholz, Joe Biden og Boris Johnson samlet til G7-topmøde i juni. Boris Johnson er nu fortid som regeringschef, mens de tre andre fortsat bestrider posten. Foto: Benoit Tessier / Ritzau Scanpix

Ifølge Johnson talte den tyske regering for, at det ville være bedst, hvis Ukraine overgav sig uden kamp.

– Det tyske synspunkt op til krigen var, at hvis en invasion ville finde sted – og det ville være en katastrofe – ville det være bedst, hvis det var hurtigt overstået, og Ukraine overgav sig, lyder skudsmålet fra den tidligere premierminister.

Boris Johnson tilføjede:

– Jeg kunne ikke støtte den tilgang. Jeg tænkte, at det var en katastrofal måde at se tingene på. Men jeg kan godt forstå, hvorfor de tænkte sådan, sagde han med henvisning til de økonomiske konsekvenser, det ville have for den tyske økonomi.

Udtalelserne er faldet tyskerne for brystet.

Boris Johnsons udlægning har nemlig ikke hold i virkeligheden, siger en talsmand for den tyske kansler, Olaf Scholz’, regering.

– Vi ved, at den meget underholdende tidligere premierminister altid har haft et unikt forhold til sandheden. Denne gang er ingen undtagelse, siger talsmanden Steffen Hebestreit ifølge The Guardian.

Boris Johnson er dog ikke den første, der retter kritik af den tyske håndtering op til krigens start.

I dagene efter invasionen langede Ukraines tidligere ambassadør i Tyskland Andrij Melnyk ud efter de tyske politikere.

Der er nok noget om snakken, når Boris Johnson mere end antyder, at Frankrig, Tyskland og Italien hørte til de mere tøvende i forhold til at køre en hård linje over for Putin op til invasionen – og måske også i begyndelsen af invasionen, hvor især tyskerne havde svært ved at finde deres ben. Historik, handelsforbindelser og meget andet spillede ind.

Storbritannien og USA var utvetydigt de lande, der kom med de mest korrekte efterretninger om Putins agenda. Men om Johnson har ret i, hvad der præcis blev sagt af de kritiserede lande bag lukkede døre, ved vi ikke. Tyskerne benægter i hvert fald.

Ukrainerne søgte våbenhjælp fra Tyskland, men fik ifølge ambassadøren blot at vide, at forventningen var, at Ukraine ville blive besejret inden for tre dage, og at hjælpen derfor ville være nyttesløs.

Senere fortalte ambassadøren til Frankfurter Allgemeine Zeitung, at den tyske finansminister, Christian Lindner, med et smil havde fortalt ham, at han troede, at Ukraine ville kollapse få timer efter et russisk angreb, og at Lindner var klar til at tale med en eventuel marionetregering.

Anklager, det tyske finansministerium har afvist, skriver The Guardian.

Mens tyskerne får hug for den manglende tillid til et ukrainsk forsvar, anklager Boris Johnson franskmændene for at være alt for blåøjede i tiden op til invasionen.

Mange husker muligvis billedet af den franske præsident, Emmanuel Macron, siddende ved et seks meter langt bord i Kreml med Ruslands præsident, Vladimir Putin, i den modsatte ende.

I ugerne op til invasionen af Ukraine besøgte Macron Moskva og talte også i telefon med Putin flere gange. Sidste samtale mellem de to fandt sted fire dage inden invasionen og varede i en time og 45 minutter.

7. februar mødtes Emmanuel Macron og Vladimir Putin i Moskva for at tale om situationen i Ukraine. 24. februar invaderede Rusland sit naboland. Foto: – / Ritzau Scanpix

Bag det franske forsøg på at nå en diplomatisk løsning på konflikten lå en fejlagtig antagelse om Putins hensigter, siger Boris Johnson til CNN.

– Man må ikke være i tvivl om, at franskmændene var i benægtelse helt op til det allersidste øjeblik inden invasionen, siger han.

CNN har forgæves forsøgt at få en kommentar fra den franske regering, så det franske modsvar har vi til gode.

Foto: Ukrainian Presidential Press Service / Ritzau Scanpix

På trods af gentagne amerikanske advarsler troede Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, og hans inderkreds ikke på, at Rusland ville iværksætte en invasion i fuld skala.

– Helt til det sidste troede vi ikke, at dette ville ske, skal jeg være ærlig at sige. Der var meget information fra vores partnere, men vi troede det stadig ikke, sagde Zelenskyjs stabschef til ukrainske Pravda tilbage i marts.

Sikkert er det dog, at chefen for den franske militære efterretningstjeneste (DRM), general Éric Vidaud, blev fyret en måned efter den russiske invasion.

Fyringen skete blandt andet på grund af, at Vidaud mislykkedes med at forudsige Ruslands fuldskalainvasion af Ukraine, har flere kilder med kendskab til forløbet berettet til franske medier.

Foruden at dele hug ud til Tyskland og Frankrig hævder Boris Johnson også, at italienerne var fodslæbende på de indre linjer.

– Jeg kan huske, at italienerne – der også var massivt afhængige af russisk energi – på et tidspunkt sagde, at de ikke er i stand til at bakke vores position op, siger Johnson.

En påstand, som den daværende premiereminister Mario Draghis kontor ikke ønsker at kommentere over for CNN.

Spørgsmålet er, hvad Boris Johnson vil opnå med disse anklager, når han samtidigt erkender, at alle de kritiserede lande senere stillede sig massivt bag Ukraine? Anklagerne gør næppe noget godt for hverken ukrainerne eller den vestlige alliance.

Boris Johnson formår igen at sætte sig selv i fokus uden at erkende egne fejl. Man burde måske træde mere varsomt, når man selv bærer hovedansvaret for et politisk kaos, der på mange måder har handlingslammet Storbritannien i månedsvis netop under denne frygtelige krig i Europa.

Boris Johnson understreger dog i interviewet med CNN, at landenes tilgang ændrede sig i det øjeblik, at Rusland invaderede Ukraine.

Nu gør EU-landene det ”glimrende”, siger han.

– Der skete det, at alle – tyskerne, franskmændene, italienerne, alle sammen – så, at der ikke var nogen muligheder, at man ikke kunne forhandle med denne mand (Putin, red.).

– Efter alle mine bekymringer hylder jeg nu den måde, EU har handlet på. De har været forenet. Sanktionerne har været hårde, lyder det fra Johnson.

4,5 måned inde i krigen trak Boris Johnson sig som britisk premierminister. Det skete efter flere måneders politiske skandaler.

Siden han trak sig, har Storbritannien befundet sig i et politisk kaos, der blandt andet har resulteret i, at hans afløser, Liz Truss, blev den kortest siddende premierminister nogensinde.

  https://tv2.dk/

Relaterede artikler

Seneste nyheder