lørdag, januar 28, 2023

Børn af forældre med psykiske problemer kæmper oftere selv med psyken og får lavere uddannelse

En ny undersøgelse af 700.000 børns levevilkår viser konsekvenserne ved at være barn af en forælder med psykisk sygdom.

Dårligere karakterer i skolen, en større risiko for at blive anbragt og risiko for selv at få psykiske problemer.

Kort sagt kan det sætte dybe spor gennem livet, når børn vokser op med forældre, der har en psykisk sygdom som eksempelvis bipolar lidelse, angst eller svær depression.

En ny undersøgelse af 700.000 børns levevilkår viser for første gang de samlede konsekvenser for både dem selv og samfundet ved at være barn af en forælder med psykisk sygdom.

Undersøgelsen er fra Syddansk Universitet og er lavet for blandt andre Psykiatrifonden og Børns Vilkår.

Det er er ikke en lille gruppe børn, men livsomstændigheder for rigtig mange børn og familier.
Anne Thorup, professor og overlæge ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center på Gentofte Hospital

Overlæge ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center samt klinisk professor ved Københavns Universitet Anne Thorup har været med til at udarbejde rapporten og er overrasket over resultaterne.

– Det er overraskende, at uanset hvilken konsekvens forskerne kiggede på, kunne vi se, at den gruppe af børn, hvis forældre har psykiske problemer, meget tydeligt har dårligere mulighed for at opnå gode livsomstændigheder.

Gode livsomstændigheder kan for eksempel være børnenes muligheder for at gennemføre en uddannelse og få et arbejde, men også hvorvidt barnet undgår at ende i misbrug eller kriminalitet.

Konsekvensen for børn af forældre med en psykisk sygdom

58 procent af alle børn op til 16 år i Danmark har en forælder, der på et tidspunkt har psykiske problemer. Det dækker over 27 procent børn af forældre med svære psykiske problemer og 31 procent børn af forældre med lette psykiske problemer.

23 procent af børn af forældre med svære psykiske problemer får selv en psykiatrisk diagnose i forhold til ni procent for andre børn.

Børn af forældre med psykiske problemer får op til en karakter lavere i 9. klasse end andre børn.

34 procent af børnene gennemfører ikke en ungdomsuddannelse, inden de fylder 22 år – blandt andre børn er det 16 procent.

8,2 procent af børnene har været anbragt – det samme gælder 0,9 procent blandt andre børn. Kilde: Samfundsøkonomiske konsekvenser af at være barn af forældre med mentale helbredsproblemer, SDU

Rapporten viser, at problemet er så omfattende, at over halvdelen af alle børn op til 16 år har en forælder, der på et tidspunkt i livet har psykiske problemer.

Det er overraskende, siger Anne Thorup.

– Derfor er pointen, at alle kan på et tidspunkt blive ramt af psykisk sygdom. Det er er ikke en lille gruppe børn, men livsomstændigheder for rigtig mange børn og familier.

Koster op mod 400.000 kroner ekstra i samfundet

Det er ikke kun børnene, som kommer til at stå med en regning senere i livet. Det samme gælder også samfundet.

Rapporten peger på, at samfundet betaler 415.000 kroner ekstra per barn, hvis forældrene har en alvorlig psykisk sygdom. Beløbet er lidt lavere for børn, hvis deres forældre har mindre psykiske problemer.

– Vi kan se, at for samfundet vil det cirka koste dobbelt så meget i sundhedsydelser og tabt produktivitet og manglende fuldført uddannelse for de børn, der har forældre med en svær psykisk sygdom, men også moderat psykisk sygdom, siger Anne Thorup.

Der er en god grund til, at børnene i fremtiden kommer til at kæmpe mere, hvis de er vokset op med forældre, der er mentalt psykisk udfordret.

Børnene vil nemlig for alt i verden gerne hjælpe deres forældre eller søskende, hvis de oplever, at forældrene har det dårligt, fortæller Anne Thorup.

– Det betyder, at børnene ikke inviterer venner med hjem, de spørger ikke, om de kan holde en børnefødselsdag, eller om de kan gå til en anden fritidsaktivitet. De har antenner og kan mærke, at det har man ikke overskud til i min familie.

I stedet spørger børnene sig selv, om det er deres egen skyld, at mor eller far er så vred eller træt. De tanker kan i sidste ende gå udover barnet selv.

– Vi kan se i resultaterne, at børnene bliver overtilpassede og ikke får plads til deres behov, siger Anne Thorup.

Fakta om undersøgelsen:

Forskerne har i et registerstudie undersøgt ti årgange af børn og unge født mellem 1995-2004 – knap 700.000 unge – for at se, hvilke konsekvenser det har for børn, der har en eller to forældre med psykiske problemer.

Alle børnene er delt op i tre grupper:

Gruppe A: Børn af forældre med svære psykiske problemer, som kan være en psykiatrisk diagnose, selvmordsforsøg eller modtager behandling for misbrug.

Gruppe B: Børn af forældre med lette psykiske problemer, som kan være brug af psykofarmaka, kontakt til psykiatrien eller samtaleterapi hos egen læge.

Gruppe C: Børn af forældre uden psykiske problemer.

Det er Forskningsenheden for Sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet (SDU), der har lavet rapporten for Børns Vilkår, Psykiatrifonden og Ole Kirk’s Fond.

På en lang række områder kan det altså trække negative spor helt ind i voksenlivet, når børn vokser op med psykisk syge forældre.

Og det er langtfra godt nok, at en så udsat gruppe ikke får bedre hjælp, mener Helle Tilburg, vicedirektør i Børns Vilkår.

– Det er meget bekymrende at se, at så mange børn og unge bliver tabt på gulvet for at sige det, som det er. De er afhængige af, at voksne omkring dem spotter, at her er brug for en særlig hjælp.

Derfor ønsker Børns Vilkår, at man i regionerne skærper indsatsen kraftigt i forhold til tidligt at finde og støtte børn med psykisk syge forældre.

Med især psykiatriplanen kan vi nu forbedre tilbuddene, og her har vi også særligt fokus på børn som pårørende.
Jacob Klærke (SF), formand for psykiatri- og socialudvalget i Danske Regioner

Og det mener Danske Regioner også, siger Jacob Klærke (SF), formand for psykiatri- og socialudvalget i Danske Regioner.

Han erkender, at regionerne kan give børnene et bedre tilbud.

– Der er tilbud i alle regioner, og vi skal nu lade os inspirere af dem, der er længst som blandt andet i Region Nordjylland. Men vi må også sige, at vi mange har år har haft presset psykiatri, men med især psykiatriplanen kan vi nu forbedre tilbuddene, og her har vi også særligt fokus på børn som pårørende.

Ifølge Jacob Klærke har en arbejdsgruppe i Danske Regioner lige nu særligt fokus på børn som pårørende til voksne med psykisk sygdom.

Det seneste afsnit af Lægens Bord handler om børn med forældre med psykiske problemer. Du kan lytte til det her.

  En ny undersøgelse af 700.000 børns levevilkår viser konsekvenserne ved at være barn af en forælder med psykisk sygdom. Indland DR 

https://www.dr.dk/nyheder/indland

Relaterede artikler

Seneste nyheder