onsdag, december 7, 2022

Anklager om krigsforbrydelser fyger mellem Ukraine og Rusland efter video af døde russiske soldater

En tilfangetagelse, der tilsyneladende får fatale følger, har sat gang i hidsig debat om, hvem der har ansvaret.<img src="” title=”Anklager om krigsforbrydelser fyger mellem Ukraine og Rusland efter video af døde russiske soldater” />

Er der tale om en episode, der tangerer likvidering eller utilsigtede konsekvenser af en pludselig reaktion bedst beskrevet som selvforsvar i et særdeles højspændt øjeblik i kampens hede? Eller rettere krigens?

Det er spørgsmålet, der bliver diskuteret heftigt særligt på sociale medier efter billeder og video, der angiveligt dokumenterer tilfangetagelse af russiske soldater i Donbas, har set offentlighedens lys.

For den formodede tilfangetagelse får efter alt at dømme fatale konsekvenser for de russiske mænd.

Og det har fået russiske kommentatorer og landets politiske top til at anklage Ukraine for helt tydeligt at begå krigsforbrydelser.

Hvad er krigsforbrydelser?

En krigsforbrydelse er et brud på krigens love og bliver begået i forbindelse med en væbnet konflikt.

Overordnet set er det en grov tilsidesættelse af krigens love.

Det omfatter blandt andet drab på civile og tortur, men kan også være mishandling af fanger samt gidseltagning.

Omvendt har uklarhederne omkring, hvad der faktisk sker omkring tilfangetagelsen givet ukrainerne mulighed for at afvise alle anklager fra Rusland, og i stedet slynger man tilsvarende beskyldninger om overtrædelse af Geneve-konventionen i Kremls retning.

Kommissær for menneskerettigheder i det ukrainske parlament, Dmytro Lubinets, der agerer en art ombudsmand, har afvist, at der skulle være tale om drab på russiske krigsfanger.

De ukrainske soldater forsvarede sig udelukkende mod det, der følge ham ligner en arrangeret overgivelse.

– Fra dele af videoerne af hændelsen med det russiske militær i Luhansk-regionen kan vi konkludere, at ved at udnytte en iscenesat overgivelse har russerne begået krigsforbrydelser, de åbnede ild for at dræbe ukrainske væbnede styrker, skrev Dmytro Lubinets blandt andet på tjenesten Telegram.

Dmytro Lubinets, det ukrainske parlaments kommissær for menneskerettigheder ses her ved byen Izjum tilbage i september. (Foto: © TELEGRAM/DMYTRO_LUBINETZS)

Der vil dog blive foretaget en efterforskning af hændelsen, lyder det fra de ukrainske myndigheder.

Videoerne af den omstridte episode, som den amerikanske avis New York Times og britiske BBC har verificeret, skulle have fundet sted omkring den 12. november, hvor et hold ukrainske styrker befandt sig i landsbyen Makijivka nær frontlinjen i Luhansk-regionen i den østlige del af landet.

En landsby, der officielt blev befriet fra de russiske styrker den 13. november af de lokale militære myndigheder.

Billederne viser tilsyneladende, hvordan en gruppe formodede russiske soldater frivilligt kommer ud af en bygning og overgiver sig med hænderne over hovedet, før de lægger sig ved siden af hinanden på jorden på det, der ligner en lille gårdsplads.

Situationen ændrer sig dog pludseligt, da en formodet russisk soldat i stedet for at overgive sig træder frem fra samme bygning, med med et våben, som bliver peget i retning af kameraet.

Det fremgår af de let rystede optagelser, at der tilsyneladende bliver skudt mod de ukrainske soldater, hvorefter optagelserne stopper.

Herunder kan se de dele af videooptagelserne, hvor de russiske soldater lægger sig på jorden, hvorefter der træder en formodet bevæbnet soldat ud fra samme bygning og overrasker de ukrainske soldater:

Et andet sæt droneoptagelser viser det formodede efterspil: 11 soldater – med den samme karakteristiske beklædning og udstyr og i ensartede omgivelser som på de andre videoer, men flere af dem er omgivet af, hvad der ligner en større blodpøl.

Flere af dem ligger på samme måde som det fremgik af de andre mobiloptagelser.

Rundt om dem spankulerer en håndfuld høns.

Stor usikkerhed om kontekst

Hvad der helt præcist er sket i tiden mellem de forskellige optagelser, står hen i det uvisse.

– Det ser ud til, at de fleste af dem, er blevet skudt i hovedet, konkluderer en af de eksperter, New York Times har talt med om billederne. Hun vurderer yderligere, at der ikke er noget, som tyder på, at der har været noget forsøg på at flytte dem eller hjælpe dem på nogen måde.

Beskyttelse af krigsfanger

I den tredje Genevekonvention fremgår det af artikel 13, at krigsfanger skal behandles humant.

De må ikke udsættes for fare, vold eller medicinske forsøg.

De skal også bekyttes mod skræmmeforanstaltninger, fornærmelser og offentlighedens nyfigenhed.

Repressalier mod krigsfanger er også forbudt.

Kilde: Røde Kors

De brutale billeder er af det russiske forsvarsministerium kaldt “bevidst og metodisk drab på mere end ti tilbageholdte russiske soldater”, samtidig med at talsmand for Ruslands udenrigsministerie, Maria Zakharova har krævet, at internationale organisationer fordømmer hændelsen og iværksætter en grundig undersøgelse.

Talsmand for det russiske udenrigsministerium, Maria Zakharova (Foto: © ?????-?????? ??? ??, TASS)

Netop det faktum, at det omstændighederne omkring hændelsen er uklare er – måske knapt så overraskende – blevet fremhævet i Ukraine.

Til dels er det uklart, i hvilket omfang de russiske soldater er blevet visiteret og den soldat, der tilsyneladende åbner ild, spiller også en rolle i at få etableret om der er grundlag for anklagerne om krigsforbrydelser, mener en af de eksperter, New York Times har talt med.

– Det kan ganske vel være, at havde den mand ikke affyret sit våben, så ville de alle være blevet taget til fange som krigsfanger og have overleveret, lyder vurderingen fra Iva Vukusic til avisen.

En pointe, som flere ukrainske medier også har hæftet sig ved. Flere steder fremhæves vurderingen fra en italiensk forhenværende officer, der konkluderer følgende:

– Den eneste krigsforbrydelse, der er blevet begået her, er den russiske soldat, der åbner ild. Han tager alle sine kammerater med sig, når han tvinger den ukrainske soldat til at skyde. Jeg er ked af det på vegne af de russere, der overgiver sig, men der er ikke tale om en krigsforbrydelse, lyder det fra Thomas Theiner.

Afviser beskyldninger fra Rusland

Også fra mere officielt hold i Ukraine afvises de russiske beskyldninger.

I en længere tråd understreger en regeringsnedsat enhed, der har til opgave at bekæmpe propaganda og misinformation, at de russiske beskyldninger om krigsforbrydelser er grundløse.

– Alene det faktum, at denne video bliver vist på russisk tv og i medierne er en del af den informationskrig mod Ukraine og et forsøg på at drukne de seneste udsagn om russiske grusomheder, skriver det ukrainske Center for Strategisk Kommunikation- og informationssikkerhed blandt andet.

Enkelte ukrainske journalister har afskrevet historien som ren russisk propaganda, sået tvivl om kilderne, som avisen New York Times har anvendt til at kvalificere materialet og spekuleret i, hvorfor det amerikanske medie i det hele taget har bragt historien.

Men selvom anklagerne om krigsforbrydelser flyver frem og tilbage mellem Rusland og Ukraine er der stor forskel på, hvordan de to parter håndterer beskyldningerne, lyder det fra en amerikansk ambassadør, Beth Van Schaack, der blandt andet har krigsforbrydelser i Ukraine som sit ansvarsområde.

– Det er selvfølgeligt en sag, vi nøje følger. Det er vigtigt at fremhæve, at krigens love er lige og gælder for alle parter, både aggressoren og den nation, som forsvarer sig, lød det forleden fra Beth Van Schaack:

– Vi ser en stor forskel i måden, man reagerer på sådanne beskyldninger. Ruslands svar er propaganda, fornægtelse mis-og desinformation, mens de ukrainske myndigheder generelt anerkender, at der sker overgreb, de fordømmer dem og forpligter sig på at efterforske dem.

  https://www.dr.dk/nyheder/udland

Relaterede artikler

Seneste nyheder