søndag, januar 29, 2023

Advokatsamfund slår alarm efter ansættelsesstop i byret: ‘Retssikkerheden lider nu. Vi er på en katastrofekurs’

Ventetiderne til landets domstole stiger langt fra kun i København, lyder det fra Advokatsamfundet.

Borgere med sager, der skal behandles i landets største byret, Københavns Byret, kan se frem til endnu længere ventetider, end det i forvejen er tilfældet.

Byretten oplyser på sin hjemmeside, at der er indført et ansættelsesstop, og at der er udsigt til “en væsentlig reduktion af rettens aktiviteter”.

Ansættelsesstoppet begrundes med et “større underskud på budgettet og bevillingsforholdene”, og fører ifølge Københavns Byret også til, at en række sager med allerede fastlagte datoer skal rykkes til 2024 eller senere.

Det er på grænsen til, at jeg vil sige, at vi har ordentlig retssikkerhed i Danmark, hvis vi kigger ind i det scenarie, siger Nikolaj Linneballe.
Nikolaj Linneballe, formand for Advokatsamfundet

Og i Advokatsamfundet, der er advokaternes brancheorganisation, ser man udmeldingen om et ansættelsesstop som et trist kirsebær på toppen af en udvikling, der har været i gang længe.

– Det er første gang, vi offentligt hører snak om et ansættelsesstop. Men det, vi har set i alle retskredsene, er, at sagsbehandlingstiderne bare vokser, siger Nikolaj Linneballe, advokat og formand for Advokatsamfundet.

– Jeg har selv oplevet, at der gik 1,5 til 2 år fra jeg var færdig med at forberede en sag, til jeg kunne få en tid i retten, fortæller han.

Folk risikerer at blive låst fast

Landets byretter behandler for eksempel civile sager, straffesager, tinglysningssager og skiftesager. Og de lange ventetider, der altså nu ser ud til at blive endnu længere i København, har store konsekvenser for de involverede parter, fortæller Nikolaj Linneballe.

– Hvis en borger skal have nyt tag og har betalt en entreprenør forud, og der så kommer en tvist om tagets beskaffenhed, der ender i en civilsag, så har man jo ikke råd til et nyt tag, inden sagen er afsluttet. Og hvis de skal vente i tre år, så er man jo låst fast.

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) vil “lette arbejdet for domstolene”. Overfor Ritzau nævner ministeren dog ikke en øget finansiering til domstolene, når den skal forhandles i 2024. (Foto: © Thomas Lekfeldt, Ritzau Scanpix)

– Og når så landets største domstol går ud og siger, at det går ud over sagsbehandlingstiderne, fordi man bliver nødt til at lave et ansættelsesstop, så er det jo supergrelt, siger formanden for Advokatsamfundet.

Frygter du, at de lange sagsbehandlingstider kan holde folk fra at bruge domstolene?

– I yderste konsekvens er det da en del af overvejelsen. Det kan også være, at man bliver mere tilbøjelig til at sige ja til et forlig, fordi man ikke kan overskue det psykiske pres, det er at have en sag kørende.

Fremtidsscenarie er på grænsen af ordentlig retssikkerhed

Ifølge en rapport, som Copenhagen Economics har lavet for Advokatsamfundet, var sagsbehandlingstiden for en almindelig civilsag i 2021 20,6 måneder, mens behandlingstiden for en domsmandssag var 7,7 måneder (en sag, hvor tiltalte nægter sig skyldig, og anklager kræver fængselsstraf, red).

Jyske Lovs meget uofficielle catchphrase “Med lov skal man land bygge” pryder Københavns Byret. Ansættelsesstoppet giver dog endnu længere ventetider i forhold til at håndhæve loven for borgerne. (Foto: © Thomas Vestergård Sørensen, DR)

I rapporten lyder det også, at såfremt der ikke tilføres ekstra ressourcer til byretterne, vil sagsbehandlingstiden på en almindelig civilsag i 2030 nå op på 50 måneder. Altså over fire år.

– Retssikkerheden lider nu, og vi er på en katastrofekurs, lyder den kontante udmelding fra Nikolaj Linneballe.

Hvis fire års ventetid bliver til virkelighed, har vi så fortsat retssikkerhed i Danmark?

– Det er på grænsen til, at jeg vil sige, at vi har ordentlig retssikkerhed i Danmark, hvis vi kigger ind i det scenarie, siger Nikolaj Linneballe.

Minister: Domstolenes arbejde skal lettes

Og de stigende ventetider har også fået justitsminister Peter Hummelgaard (S) til at reagere. Til Ritzau siger han, at regeringen har som “et klart mål”, at sagsbunkerne i landets domstole bliver mindre.

– Der har gennem de seneste år været tilført domstolene flere midler for at dæmme op for de stigende sagsbehandlingstider.

– Det har været helt nødvendigt, men desværre kan det konstateres, at det ikke har været tilstrækkeligt til at vende udviklingen, siger Peter Hummelgaard.

Justitsministeren vil derfor frem mod 2024, hvor der skal laves ny aftale om domstolenes økonomi, kigge på, “hvordan vi kan lette arbejdet ved domstolene”.

– Vi er nødt at komme rundt i alle hjørner for at se, hvordan vi – uden at gå på kompromis med retssikkerheden – kan gøre arbejdet enklere og mere smidigt for dommere og andre ansatte ved domstolene, siger Peter Hummelgaard til Ritzau.

Advokatsamfundet: Vi skal bruge 1,4 milliarder

For Advokatsamfundet er løsningen på problematikken klar. Der skal flere penge og flere folk til domstolene. For eksempel dommerfuldmægtige og andre administrative medarbejdere.

– Vi skal have oppet bemandingen, der skal uddannes flere folk, og vi skal bruge 1,4 milliarder fordelt på alle årene frem til 2030, siger Nikolaj Linneballe og fortsætter:

– Når man mangler administrativt mandskab, så skærer man fødekæden over, og så må dommerne lave mere selv. Og så skal dommerne pludseligt sidde og lave administrative ting, der ikke handler om at afsige ordentlige domme.

I en pressemeddelelse fra Københavns Byret, lyder det fra retspræsident Nikolaj Aarø-Hansen:

– Vi håber at få de yderligere ressourcer, der skal til for at løfte opgaven, så vi kan undgå yderligere besparelser og få ansat de nødvendige medarbejdere. Men det vil under alle omstændigheder tage noget tid.

– Vi ved desværre også, at det kommer til at tage betydeligt længere tid at nedbringe bunkerne end at opbygge dem.

  https://www.dr.dk/nyheder/indland

Relaterede artikler

Seneste nyheder