søndag, januar 29, 2023

‘Administrativt bøvl’ spolerer kommuners grønne solcelle-drømme

Hver gang en kommune opsætter et solcelleanlæg, skal der etableres et tilhørende selskab. Det sætter en stopper for de grønne planer, lyder kritikken.

Det er næsten umuligt for kommunerne at få lov at sætte solceller op på deres bygninger. Helt anderledes er reglerne for staten, som gerne må etablere solceller på deres.

Tagene på de kommunale bygninger har ellers masser af gode kvadratmeter, hvor det vil være oplagt at etablere solceller, der kan producere grøn strøm, mener Middelfarts borgmester Johannes Lundsfryd (S), der også sidder i Klima- og Miljøudvalget i Kommunernes Landsforening (KL).

– Der er mulighed for at tage handling og på den måde spare CO2-udledning og få mere vedvarende energi.

– Det er så urkomisk, at vi i samfundet gerne vil den grønne omstilling, og så bliver det stoppet af bureaukrati, siger han.

Problematikken fik samtlige borgmestre til at sende et fælles brev til klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) og til alle folketingsmedlemmerne i december i håb om at få lavet lovgivningen om.

Lovgivningen

Som udgangspunkt kan en kommune eller region ikke varetage produktion af el, medmindre dette sker i et selvstændigt selskab.

Kravet er indført for at sikre en klar adskillelse imellem kommunens kerneopgaver omkring velfærd og mere risikable kommercielle aktiviteter som eksempelvis elproduktion.

Kilde: Energistyrelsen

‘Alt for besværligt’

Ifølge lovgivningen skal kommunerne etablere et selvstændigt driftsselskab, hver gang de etablerer solceller på en bygning.

Men det gør det alt for besværligt, lyder kritikken fra borgmestrene.

I Middelfart Kommune ville man for eksempel gerne have haft solceller ovenpå lygtepælene. Men for at det kunne lade sig gøre, skulle der være et driftsselskab for hver enkelt lygtepæl, fortæller borgmester Johannes Lundsfryd.

Eksempler som ovenstående er grunden til, at reglerne skal være enklere for kommunerne, mener borgmester i Assens Søren Steen Andersen (V). For eksempel ved at kunne samle flere små solcelleanlæg under ét driftsselskab.

– Det har kompliceret lovgivning, og det gør, at mange kommuner afholder sig fra at etablere solcelleanlæg, fordi det er noget administrativt bøvl.

– I Assens Kommune har vi 33 solcelleanlæg. Heldigvis under de gamle regler. Med de nye regler skulle vi have 33 driftsselskaber, siger Søren Steen Andersen.

Drømmer om enklere lovgivning

Søren Steen Andersen anser det for en oplagt mulighed for regeringen til at afbureaukratisere, eksempelvis ved at der ikke skal laves selskaber til hvert nyt solcelleanlæg.

Så enkelt er det bare ikke.

Det siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet. Han er fortaler for solceller på kommunale tage og erkender, at reglerne er med til at bremse udviklingen.

Men reglerne er nødvendige, forklarer han.

– Man laver en forretning, hvor man skal sælge strøm. Man er nødt til at sørge for, at det er den enkelte bygning i kommunen, der må bruge den strøm, så man ikke kan sprede strømmen på hele det kommunale strømforbrug, siger professoren.

Reglerne bliver ikke ændret, med mindre kommunerne selv kommer med konkrete forslag, siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard. (Foto: © Bo Amstrup, Ritzau Scanpix)

– Jeg vil anbefale, at man prøver at arbejde inden for de rammer, der er, og prøver at forenkle den måde, man danner selskaber på, så man bevarer strukturen, men gør det en lille smule enklere.

Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard oplyser, at der er flere grunde til, at reglerne er, som de er. Ifølge ministeren giver reglerne gennemsigtighed og sikrer, at regningen ikke bliver væltet over på forbrugerne.

Han siger, at hans holdning til forslaget fra kommunerne er både ja og nej. Han går ind for at afbureaukratisere, men den økonomiske side er han ikke synderligt imponeret over.

– Det, de har ret i, er, at det er godt, at kommunerne har fokus på at få grøn energi. Men det, de beder om, betyder, at de også gerne vil bringe sig i en position, hvor kommunerne ikke skal betale elafgifter for det elforbrug, de har, siger ministeren.

Han er bange for, at det også vil medføre, at kommunerne ikke skal betale de omkostninger, der påføres elnettet og dermed efterlade en regning hos borgerne.

– Alt det, de skriver, om at de gerne vil have mere solenergi og gerne vil mindske bureaukratiet, det er jeg lutter øren for. Jeg glæder mig til at mødes med KL og høre, hvilke ideer, de har, til at sætte bureaukratiet ned i forbindelse med selskabsudskillelsen, men jeg tror desværre, at kernen i deres forslag er, at de ikke har så meget lyst til at betale elafgifter, siger Lars Aagaard.

  Hver gang en kommune opsætter et solcelleanlæg, skal der etableres et tilhørende selskab. Det sætter en stopper for de grønne planer, lyder kritikken. Indland DR 

https://www.dr.dk/nyheder/indland

Relaterede artikler

Seneste nyheder